Frøken Flittig

Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

Mormors kogebog

Var en af mange interessante ting, der dukkede op ved lejlighedstømning var min mormors kogebog. Jeg troede faktisk, jeg havde fået den og har haft ledt efter den, men opgav til sidst. Ikke så underligt, jeg ikke fandt den så.

Den er mere end faldefærdig, men også fuld af udklip og mormors håndskrevne noter og opskrifter. En sjov ting at have, når man som jeg er madinteresseret.

Jeg har ikke helt fået lavet, det jeg satte mig for i dag, men næsten, så nu vil jeg tage opvasken, få et varmt bad (fryser) og så vil jeg have en kop te og slappe af.

Historien om en bænk

Bænken til Frankopt2

Som jeg snart har fortalt nogle gange nu, så er det store-oprydning her i øjeblikket. Det gode er, at man får overblik over, hvad man har og ikke mindst finder man ting, der har været væk for en.

Men lad mig starte med begyndelsen. Inden jeg flyttede på landet i 1997, boede jeg i Skovshoved et spytkast herfra, hvor jeg nu bor. Jeg havde en lejlighed der, som på mange måder var en fin startbolig, men den var for lille. Men det var ikke den, jeg skulle fortælle om, men derimod bænken.

Mens jeg boede der gik jeg selvfølgelig også tur, og nær ved, hvor jeg boede, stod denne her bænk. Jeg synes den var vanvittig smuk, men den var så faldefærdig (det fremgår ikke tydeligt at fotoet, hvor meget), at pustede man til den, ville den nok gå fra hinanden. Dem der boede der var ikke ligefrem folk, der passede på deres ting, hvilket hele huset bar præg af.

Dengang kendte jeg en dygtig snedker (jeg kender ham sådan set stadig), og jeg håbede langt henad vejen, at jeg kunne få den her bænk bygget, når jeg engang flyttede i hus. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg fotograferede den, og skrev alle mål ned og beskrev så godt jeg formåede, hvordan den var sat sammen. For nu at gøre en lang historie lidt kortere, fik jeg jo aldrig brug for eller endsige råd til at få den her bænk bygget. Min snedkerven fik heller ikke noget hus, og er siden emigreret, så foto og mål lå bare og samlede støv.

På et tidspunkt slog det mig, at var der nogen, der kunne have glæde af den her bænk, så var det vores allesammens Bonderøv Frank. Men der var lige et problem – jeg kunne ikke finde foto og mål. Jeg var knust ved tanken om, at jeg ved en fejl måske var kommet til at smide dem ud. Jeg ledte højt og lavt, men fandt ikke. Nu har jeg så haft gang i den store oprydning, og hvad finder jeg her forleden? Foto og mål, og i dag har jeg sendt til Frank på mail, så må vi se, om han, som jeg synes det er et projekt for ham. Personligt synes jeg den ville passe fantastisk til hans flotte hoveddør og huset i det hele taget. Jeg er ihvertfald glad for, at jeg fandt uanset, for jeg kunne heller ikke tro, at jeg havde smidt ud. Så det var historien om en bænk, og hvordan det kommer meget godt ud af at rydde op.

Der var engang og en sort sky

Der var engang noget, der hed Wordless Wedensday eller Ordløs onsdag. Det var dengang, for ikke så længe siden, da der var megameget gang i blogverden. Det er der desværre ikke længere, så derfor giver det ikke rigtig mening at have den længere. Og så er der lige den hage ved det, at jeg jo næsten altid har noget at sige *host*!

Nå, men dagens brok må lige overstås, og som det ses er det ikke vejret, jeg klager over. Det er smukt solskinsvejr og der hænger fine hvide skyer over det hele. I går var det lige fint. Nej den sorte sky, der hænger over mit hoved hedder Samsung TV. Det vil under ingen omstændigheder holde indstillingerne, eller indlæse de programmer, jeg har valgfrit hos Yousee. Nu får de det altså retur, og så må vi se, hvad hulen så. Det er dælme surt at bruge så mange penge på noget, der ikke fungerer. Nu håber jeg så bare ikke, jeg skal bøvle for meget med, at få noget andet eller mine penge retur.

Det er træls, for nu begynder det hele at gå op i en større enhed herhjemme og det bliver så godt at alt er ryddet op og på plads. Så den sorte sky er det sk… fjernsyn!

Jeg har d.d. pillet det ned af væggen efter at have dobbelt og ti-dobbelttjekket alting og nu skal det så bare transporteres retur. Suk! Nu vil jeg have et bad og en kop te, og så bliver det vist ikke til meget mere nu. I morgen er der endnu en dag heldigvis.

Selvforskyldt ufrivilligt off-line

Som jeg har hintet lidt om, så har jeg gang i det helt store oprydning- og rengøringsprojekt og i det hele taget, at få gjort ting, som bare har “hængt” og ventet alt for længe. I går da jeg tændte min computer, var nettet pist væk verschwunden! Som i alles ist weg, weg! Hm! Og så bandede jeg da lidt, for jeg ville faktisk gerne have været online. Jeg resonnerede, at der nok var en fejl på ledningen, for det er ikke mange dage siden, de skrev, at der var problemer. Jeg tjekkede strømforsyningen og kunne konstatere, at det ikke var der, den haltede, og kunne intet forstå, for routeren var uden lys!

Hen på aftenen, hvor mit hoved var stået helt og aldeles af og havde været et godt stykke tid – det meste af eftermiddagen (hvilket igen betød mindre lavet end planlagt), slog det mig pludseligt, at der på denne her router sidder en knap, der kan trykkes på. Jeg havde godt nok flyttet på den, men synes ikke jeg havde trykket på noget. Konkusion – det havde jeg, for jeg kunne gå lige ind og trykke på den og så var der lys over land. Det var jo dejligt at slippe for problemer med det.

Lørdagen gik i stalden. Vi var mange mennesker, og spiste dejlig morgenmad og fik ordnet heste også, så det var dejligt. Men vi har mange heste nu, og det betyder også, at dagene bliver lige lange nok. Så hvis ikke jeg førhen var træt, når jeg kom hjem, så er jeg det ihvertfald i øjeblikket. Så lørdag fik jeg ikke lavet noget særligt.

I går fik jeg dog begyndt og lavede også lidt indtil hovedet stod af, og jeg måtte kapitulere og lægge mig. Til gengæld har jeg så fået hængt 3 billeder op i dag, dog kun for at konstatere at jeg skal hænge de to (små) om, men det er ingen stor operation. Nu har jeg fået et bad og vil have en kop te og slappe af med lidt TV. Troels Kløvedal og turen til Grækenland har lige underholdt. Altid spændende og oplysende at se synes jeg, og så elsker jeg jo Grækenland.

Foto er fra marts sidste år og på Jægersborg Allé, hvor jeg ofte handler og hvor ikke mindst, den søde læge bor. Som den opmærksomme læser vil vide, er jeg vild med Tesla, og dengang var der ikke så mange, som der er nu. De er ved at være “en sand plage” nu, og hvis jeg skulle fotografere dem nu, kunne jeg dårligt bestille andet. Men dengang gad jeg stadig godt, og jeg synes stadig, den er flot. Som jeg vist nævnte på et tidspunkt, selv min nabo har en nu. Iøvrigt gad jeg godt vide, hvorfor man skal skjule nummerpladen, for så vidt jeg har kunne spotte, kan man da intet bruge det reg. nummer til eller??? Enlighten me please!

Strategi og planlægning

Her i dag kunne jeg godt mærke, at det ikke ville blive den store forkromede aktivitet. Det burde være gået op for mig, at sådan ender det indimellem, og at jeg ikke kan køre på uendeligt. Det er der vel ingen der kan, min grænse er bare mindre. Altså var det efter princippet, at alt jeg nåede i dag var godt nok, også selvom det ikke var så meget. Det endte dog med, at jeg rent faktisk fik læsset bilen med ting, der dels skal til min far og dels skal til Svalerne, så i morgen skal jeg så på farten igen. Der er til et læs mere, men så er det også slut. Men det er så efter at en nabo har fået et par ting. Var det ikke tilfældet havde jeg nok måtte en tur mere udover.

En anden ting, jeg egentlig godt har vidst også, er at det med at spise sundt og tabe sig og hele det cirkus, altså kræver nogen strategier og noget planlægning. Hvis ikke jeg tager dem i brug, er jeg dømt til at mislykkes. Planlægningen og strategien går på, at jeg absolut har mest energi om morgenen/formiddagen. Det vil sige, at skal jeg f.eks. have noget salat i løbet af dagen skal jeg snitte og gør klar og i det hele taget forberede mad der. De dage, jeg så er i stalden må det blive straks jeg kommer hjem derfra, for senere har jeg som regel (ikke altid, men slet ikke på stalddage) energien til noget som helst senere.

Som sagt så gjort. I dag lavede jeg til formiddag den fine salat set ovenfor, og jeg pressede også en stor portion hjemmelavet juice med rødbede, gulerod, citron, appelsin og rød grapefrugt – uhm! Iøvrigt vil jeg lige give et tip videre, hvis nogen kan bruge det. I dag da jeg skulle presse juice, slog det mig pludselig, at det var åndssvagt, at bruge en affaldspose til pulben (putter i beholderen, så jeg slipper for at vaske den af, og kan smide direkte ud). Helt tilfældigt faldt mit øje på en hundepose, jeg havde liggende, og det slog mig, at den formentlig lige var korrekt størrelse! Guess what? Det var den. Som var den lavet til det, så fremover bliver det dem, jeg køber til det. Hermed er tippet givet videre.

Nu vil jeg hen og slappe af, for selvom jeg ikke har overanstrengt mig, så startede jeg på nul energi, så der er faktisk jo så minus af skeer nu.

Jackfruit Jackpot

Endnu en dag i oprydningens tjeneste. Nu kan jeg se lys for enden af tunnelen. Jeg fik pakket bilen så den var stoppet fuld og ordnet lidt her, og så kørte jeg. På vejen besluttede jeg, at jeg lige ville forbi stalden og hilse på og få et Kickerkys. Det giver altid glæde og energi. Så det gjorde jeg og hilste på mange andre og det holder jeg bestemt også meget af. Og så fik jeg set træneren, som lige er kommet hjem fra ferie også.

Derefter gik turen ud til Svalerne med hele læsset og de var som altid glade modtagere. For en gangs skyld havde jeg energien til det, så jeg gik på jagt efter Jackfruit. Den kan bruges til mange sjove ting udi det vegetariske køkken og det ville jeg gerne prøve. Problemet har været, at få fat på det her Jackfruit. Jeg prøvede først en grønthandler på Nørrebrogade. No luck, men der købte jeg en pose melonfrø (ristet og saltet). Det gør jeg så ikke igen, for de er SÅ salte, at det næsten kunne være lyv. Heldigvis kostede de ikke alverden. Derudover tog jeg Guavajuicen. Jeg har ikke smagt før, men bare det faktum, at det findes, synes jeg var spændende. I det hele taget, er der så mange eventyrlige ting i de her invandrebutikker. Jeg elsker at gå på opdagelse. Når jeg nu alligevel var der greb jeg en dåse sortøjebønner. Som I ved, elsker jeg dem, men har aldrig set dem på dåse. Rar at have i en snæver vending.

Så var det over at finde bilen. Jeg kom i tanke om, at jeg ved en tidligere lejlighed ved besøg på Jægersborggade, var stødt på en anden af de her butikker lige derved, og jeg tænkte, jeg måske der kunne være heldig. Om ikke andet, ville jeg der kunne få en yndlingssnack Bombaymix. Der fik jeg godt nok en lang næse, for butikken var lukket og der var nu Det Grønne Hjørne, som sikkert også er et besøg værd, men ….

Nu var spørgsmålet om jeg skulle køre hjem, eller om jeg skulle vove pelsen og køre til centrum, hvor jeg ved, der skulle være “bid”. Jeg besluttede at køre mod byen. Faktisk troede jeg, det var hos en købmand derinde, som også er etnisk. Det var det ikke, men der fik jeg Bombay Mix, som bare smager så godt. På vej derhen havde jeg passeret Thai Asian Market, så nu jeg var der, måtte jeg jo lige se, om det så var der, og det var det, så jeg skyndte mig at købe to dåser. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal lave med dem. Men nu ved, I hvor I kan få om ikke andre steder. Jeg har stadig en plan om, at prøve at få min egen grønthandler til at tage dem hjem. Det er lidt langt, at skulle helt til centrum, hver gang, men på den anden siden kan man lave en udflugt ud af det. Og dem gør jeg det jo i i forvejen. Min bekymring var parkering, men det viste sig, at Istegade er et fint sted at parkere i hvertfald i dag, var der masser af plads, og så gik jeg rundt hjørnet til Halmtorvet. Mission accomplished!

Så var jeg også brugt op, men jeg kørte alligevel lige forbi Aldi og Lidl på Østerbro. Sidste sted købte jeg intet, og så var det hjemover. Nu sidder jeg her og er godt træt, men glad for en god snak med min veninde i Holland over Skype. Nu hedder den afslapning i stor stil.

Indhyllet i tåge

IMG_8602opt2_Tåge

Faktisk kan jeg godt lide tåge! Det giver en helt speciel stemning. Som det ses, var det allerede i morges meget tåget, og det er kun blevet værre op ad dagen. Sådan noget vejr passer mig især glimrende, når jeg skal have en indehygge-, slap-af-weekend. Det må man sige, jeg har haft i dag. Jeg har intet produktivt bedrevet udover at sove og se fjernsyn.

Hele det der cirkus flytning, har taget på kræfterne, og det kommer til at vare lidt, inden jeg er ovre det. Især også fordi, jeg nu har oprydning her bagefter. Godt nok kan jeg tage det i mit tempo, men jeg vil altså også være færdig nu. Så i morgen går det løs igen.

I går var jeg lige et smut forbi stalden. Kicker var som altid skøn, og gav masser af kys og snøvlede mig til i sukkersavl efter han havde fået Polo. Det også så æbler udløser altid mundvand i rigelige mængder. Ellers var det ikke den bedste dag. Jeg havde åbenbart til i går udviklet store talenter for enten at forskrække folk, aflede dem, så de glemte ting, eller gå i vejen! Sådan føltes det ihvertfald, men jeg fik da givet fuglene noget at spise, hvilket jeg er sikker på, de satte pris på i den her kulde.

Udfra et hestemæssigt synspunkt, er det dejligt sneen forføjer sig og også hvis man har så meget dødsforagt, at man cykler i det. Men fra et fotografisk synspunkt, ville jeg gerne have nået at fotografere det smukke sne. Men det nåede jeg altså ikke i denne omgang. Jeg må forlade mig på, at det bliver sne og frost igen på et tidspunkt. Som det nu er, måtte jeg nøjes med tågen i morges, og det var også fint nok.

Håber I har nydt jeres weekend, jeg vil smide mig på min seng igen og slappe helt af.

IMG_8605opt2_Tåge

Mere død end levende

Det har været hektisk her på det seneste for nu at sige det mildt! Hvorfor så det? Tjah, min far skulle jo flytte. Han har fået en beskyttet bolig, og den var sådan set klar, men sålænge hans lejlighed ikke var solgt, behøvede vi ikke skynde os voldsomt. Det blev den så lige pludselig og så fik vi travlt.

Som det vides, har jeg været syg i umidelige tider inden det her, så jeg stod nærmest ud af sengen efter 2 mdr.’s sygdom, og så kunne jeg ellers starte en marathon flytning, der først lige er slut nu. Jeg behøver ikke at fortælle, at det kræver noget, stort set uden hjælp. Når man dertil lægger, at min far er typen der intet smider ud stort set, så kan I selv regne den ud, når viljen til det heller ikke, var den største. Det var jo så en nødvendighed når man flytter ned på en 1/4 af den plads man havde. Flyttet er han, med alt for meget, men så må han sortere og smide noget ud igen. Han trives det nye sted, og får god mad og kan altid kalde hjælp. En stor tryghed for os og ham. Så det er godt.

Overskriften hentyder til min tilstand nu. Jeg er mere død end levende, hvilket ikke er så underligt egentlig. Den hentyder også til, alle de mennesker, der går bort for tiden. Det er næsten dagligt, der er store profiler, der falder bort. Senest Glenn Frey, der var grundlægger af et fantastisk band Eagels. Lige så længe, jeg har elsket musik, har jeg elsket Hotel California, så selvfølgelig skulle I have det nummer.

Nu forestår der et arbejde for mig med at komme på plads her, efter jeg har fået nogle ting, fra min far og køren væk af det, jeg sorterer fra.

En lille weekendhilsen med pasta til

Jeg er noget tavs – jeg ved det! Det bliver bedre, men ikke lige den første uge eller mere. Hvorfor vender jeg også tilbage til, men det tager alle mine kræfter og ikke engang stalden får besøg andet end sådan en “hurtig overflyvning”. Blandt andet her til formiddag, hvor jeg gæstede dem. Der skete heller ikke meget dernede. Vejret sætter sine begrænsninger for hesteudfoldelserne, så vi var en meget sluttet samling af hele 4 personer i dag. Men stadig hyggeligt og i dag var Kickermusen hjemme, og det var jo bare skønt at se ham.

Efterfølgende mødte jeg min veninde til hest, lige hernede, og istedet for at køre hjem, susede jeg til Mattssons Rideskole for at mødes med hende. Det var superhyggeligt og vi fik også hilst på andre hestemennesker og jeg fik set hendes fremtidige ridt. En dejlig hest.

Således opladet med gode mennesker og heste kørte jeg hjem, og det havde hjulpet for jeg fik Julepynten i kælderen (4 kasser) og jeg fik taget to hylder op og tømt den ene reol i kælderen. Så der sker da lidt. Imorgen slapper jeg nok bare af, for jeg skal være aktiv igen i ugen.

Pastaen på foto, er en, jeg lige smækkede sammen til frokost. Rester er en god ting – altid. Det sætter gang i kreativiteten. Her er det cherrytomater, som jeg vanligvist bruger til en pasta med løg, hvidløg og basilikum og det i sig selv er super. Men i dag havde jeg en rest løgsuppe (ikke engang en halv portion, men den kunne sagtens bruges i pastaen istedet for løgene og så havde jeg også en rest aubergine, der blev stegt sammen med hvidløg til en start og så var der mad. Det smagte bare skønt. Ideen er til fri afbenyttelse. Jeg tilsatte så idag en smule fetaost, men det behøver man ikke.

Helbredet er endelig okay igen, og jeg skal bare energimæssigt komme mig, men med det program, der ligger lige for kniber det lidt. Men jeg må indrette mig og prøve at lade up indimellem. God weekend til jer.