Hugh’s pizza med rødbede og løg

Jeg er som sagt meget forlibt i min “Veg every day” kogebog” og forleden sad jeg og lurede lidt på at finde en opskrift til noget af det, som allerede var i køleskabet. Nemlig en rødbede. Og der var det så, jeg faldt over denne her pizza og ikke mindst dejen også, som er så let, at det er umuligt at gå galt med, så vidt jeg kan fornemme det, og rigtig god er den også. Jeg har læst lidt rundt på nettet, og alle er lige begejstrede for den her dej, og det er jeg også. Så prøv den, der er ikke meget forgjort i det.

Og så har jeg iøvrigt lige lært mig en lektie mere – tørgær. Det er meget lettere end frisk. Gad vide om ikke også andre har det sådan, at de køber og glemmer at bruge og så kan man smide det lige i skraldespanden? Det problem løser tørgæren så. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan forholdet mellem de to er, men det går nok også med nettet som hjælp.

“Rødbede på pizza?” tænker du nok! Og det gjorde jeg egentlig også, men jeg har lært at stole på Hugh, han er rigtig god, og hvis han siger det smager, så passer det som regel efter min erfaring. Og i mit hoved var der grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik ikke galt. Jeg kan afsløre (sig ikke til nogen) at den smagte så godt, så jeg spiste meget mere, end planen egentlig var :-) Fortæl mig, om du prøver og hvad du synes. Denne her pizza slog en købepizza med flere længder, det er ganske vist. Og fyldet kan man jo tilpasse køleskabet, hvis det skal være noget andet end rødbede også. Easy peasy! God fornøjelse.

For those of you who prefer to read it in English, you can do so here:

Hugh’s Beetroot and Onion Pizza

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

Ingredienser

Til den magiske dej:

250g almindeligt hvedemel
250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fyld:

3 spsk. olivenolie, og lidt ekstra til at sprinkle over
2 løg, i tynde skiver
5–6 spsk. tomatsauce eller tomatpure
ca. 150 g kogt, skrællet rødbede, i tykke skiver
75g revet Cheddarost
1 kugle bøffelmozzarella (ca. 125g)
Havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde – den magiske dej:

Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyldet:

Varm oliven olien i en pande over medium varm og tilsæt løgene. Når de sprutter, skrues ned for varmen til lav og simre, mens du rør engang imellem, indtil de er bløde og gyldne – ca. 15. minutter. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. But en bageplade ind i oven for at varme op.

Tip dejen ud på en let melet overflade og punkter den med fingrene. Lad den hvile et par minutter, og skær den så i tre dele. Rul en af stykkerne så tyndt du kan.
Drys en bageplade med lidt mel og put dejen der. Smør 1/3 af tomatsaucen eller purée meget tyndt udover dejen, dernæst løgene. Fordel 1/3 af rødbedestykkerne over løggene, og 1/3 af den revne ost. Fordel 1/3 af mozzarella, ved at rive den i små stykker, og krydr med salt og peber.

Put pizza’en over på den varme plade i ovnen (for meget sprød bund), eller du kan lægge pizzaen på
bagepapir og putte ind i ovnen (dette for at undgå den besværlige overførsel). Sprinkel lidt olivenolie over pizzaen og bag den 10-12 minutter, indtil den er sprød og fyldet gyldent og boblende. Gentag med de resterende deje og fyld. Serveres varm, og skæres i trekanter.

Note: Hugh anbefaler at man ikke laver dejen i mindre portioner end denne, da den er så let, og kan fryses, når klar. Man kan også fryse pizzaerne klar til ovnen, eller allerede bagt. Fyldet er der jo ingen ende på. Man kan, hvis man bare vil lave en enkelt pizza, som jeg gjorde, bare lave fyld til en pizza og så smide de to andre portioner dej i fryseren. Så er der pizzadej klar til en anden dag eller fladbrød eller pita som den også kan bruges til.

Red Snapper

Her for ganske nyeligt, købte jeg 4 Red Snapper filet’er (intet rigtigt ord findes på dansk) i Irma til 40 kr. Jeg prøver at spise fisk mindst en gang i ugen. Og det lød spændende. Der var disse og så rødtunge som jeg så senere, som bare var sådan nogen små strimler. Her var der “kun” snapperen tilbage. Dem tog jeg så en pakke af. Man skal jo prøve noget nyt og ikke altid købe laks og torsk.

Egentlig var min tanke, at jeg ville prøve noget i retning af noget marrokansk krydring, men det tror, jeg bliver for krads til den bløde milde fisk, som smager dejligt. Min udlægning af den i dag, var egentlig ikke tanken heller, men det skyldtes til dels, at jeg ikke havde den hollandaise/bernaise sauce, jeg egentlig havde tiltænkt. Jeg greb så en Knorr Thai Sauce (ja fy, jeg ved det godt, men jeg smider altså ikke ud, og rydder op i det jeg har stående nu). Og det smagte nu udemærket og ved studie rundt nettet, kan jeg se, at det med Thaivejen ikke er så tosset endda, og noget der også gøres i. Her var det bare kogte kartofler, saucen og lidt salat med limejuice over, og et drys hakket frisk korriander over kartoflerne og saucen til slut (ja hvem skulle have troet det?)

Jeg har lige suset lidt rundt for at finde bedre alternativer udi opskrifter, når jeg skal lave næste gang – jeg har jo stadig 3 filetter tilbage. Irma har nogle dejlige opskrifter, og selvom jeg ikke lige umiddelbart kunne finde nogen på Red Snapper, kiggede jeg torskeopskrifter. Også en mild og hvidkødet fisk, som de samme opskrifter nok kan gå til. I min søge fandt jeg Mad & Venner, som også har nogle dejlige opskrifter - også med fisk.

Netop fordi, der ikke er noget dansk navn for den og den ikke sådan er ofte set (eller jeg har ikke set den før) er der ikke mange opskrifter på dansk lige netop rettet mod den. Det er der så på engelsk, så her kommer et par af dem:

Baked Red Snapper With Garlic

Jerks Snapper With Rice And Peas

Can’t Miss Red Snapper

Næste gang, jeg prøver, skal jeg være mere kreativ, og så må vi se. Opskrifter er jo også til inspiration, og der er nok af dem derude. Nu nåede jeg bare ikke, at kigge grundigt, inden jeg stod og skulle lave maden. Sådan kan det gå…. Men jeg håber, du bliver inspireret af ovensiddende links alligevel og prøver snapperen, skulle du komme forbi den. Noget jeg endnu ikke har prøvet, er en hel fisk, så det skal også prøves på et tidspunkt.

Bentes Rabarberkage

Jeg var på “rov” igen, og dennegang var der så meget, at jeg ligefrem kunne dele ud til min gode veninde også. Hun var vældig glad for det, og jeg var jo bare glad for at tingene blev brugt. Blandt de mange skønne ting, der var i gemmerne, var også rabarber, og de blev til denne kage, som er fra en opskrift, jeg har printet her fra nettet. Den ligger lige her ovre hos Bente såmænd, og smager skønt, og var kan jeg fortælle uhørt populær i stalden. Så jeg kommer nok til at bage den igen.

Et eksperiment kartoffelpizza

null

Jeg skulle prøve noget, jeg længe har haft lyst til at kaste mig udi – kartoffelpizzza. Ved research på nettet fandt jeg mange varianter. I mit hoved havde jeg visioner fra en dejlig pizzakælder, der lå inde i København engang, hvor man fik de LÆKRESTE pizzaslices og hvor jeg for første og eneste gang smagte kartoffelpizza.

Rundt på nettet kunne jeg se mange varianter, så jeg besluttede mig for at prøve min egen variant. Og med den slags, er det ofte sådan, at det tager lidt at få det, som man vil have det. Jeg vil ikke sige, det smagte dårligt, men det var en skuffelse. Jeg vil så også sige, at revet rødbede passer ikke til pizza – ikke uden tilsætning af noget mere ihvertfald. Og det havde jeg ikke lige i huset. Deruover spiste jeg falafel til, og det synes jeg så til gengæld virkede okay.

Det jeg synes, skuffede var kartoflerns smag. De lægges på rå, og jeg tror, det er der, den går gal. En anden gang, tror jeg, at jeg vil lave lidt tykkere skiver og så evt bage dem lidt i ovnen først. De smagte for rå og pizzaen kunne ikke have fået mere, for bunden havde fået mere end rigeligt. Så det er klart en opskrift, der kalder på forbedring. Jeg er faktisk også i tvivl om, hvorvidt, der var tomatsovs på den kartoffelpizza, jeg husker. På den variant, jeg fandt her, var der ikke. Næste gang laver jeg noget gennemprøvet. Måske jeg har fundet fejlen i, at jeg ikke gjorde som der står her:

Slice the potatoes very thinly, with a mandoline if you have one. Lay them on a big clean kitchen towel, and sprinkle them with salt. Let them sit for 10 minutes, exuding liquid. Then twist the towel up and wring out as much liquid as you can, over the sink. Open the towel, turn them into a fresh towel, and pat them dry. Toss them with the onions and the fresh rosemary to taste.

Men her er hvad jeg gjorde igår. Det med de rå kartoffelskiver kan jeg jo se, andre også har gjort, så hvorfor det ikke var som det skulle ved jeg ikke helt. Min tomatsovs synes jeg også smagte godt inden, men efterfølgende smagte det hele ikke af nok. Om det er den fladbladede persille jeg blandede i kartoflerne, der gør noget kan jeg ikke tro. Nogen bruger spinat og andre igen rucoula, så nej det er ikke det. Måske at jeg puttede pizzakrydderi og rosmarin på? Men det smagte ikke igennem, men det er nok klogt at holde sig til en ting. Jeg tænker på, om det faktum, at jeg rev kartoflerne på rivhjernet (vildt tynde skiver), og fik så tynde skiver at de krøllede lidt sammen og ikke lå fladt på pizza’en, om det kan have indflydelse?

Drag din egen konklusion og brug, hvad du kan af opskriften. Til gengæld er det hylende nemt at lave pizzadejen. Så det er ikke sidste gang, jeg kaster mig over pizzabagningen, men det bliver nok ikke kartoffelpizza sådan lige med det samme igen. Næste gang har jeg en opskrift fra en venindes mor i sin tid på pizza med hakket oksekød som skal prøves. Har du erfaringer med kartoffelpizza så del dem gerne.

Den pizza jeg husker var med kartoffel og rosmarin så vidt jeg husker. Der kan også have været spinat, det er mange år siden. Hele pizzaen er 22 points og afhænging af hvor mange stykker du deler den i, er de selvfølgelig til points derefter Jeg delte den i 4 og fik nogen pænt store stykker til 5,5 points. Er du ikke på Weightwatchers, kan du selvfølgelig se stort på mægden af ost, og bruge den slags du plejer, ligesom mægden af olie til stegning kan være større, men egentlig ikke er nødvendig.

Dej:

1½ dl vand
25 g gær
ca. 4 dl mel
½ spsk. salt
1 spsk. olie

Rør gæren ud i vandet. Rør olie, salt og det meste af melet i. Lav en smidig dej og lad den hæve i 30 minutter.

Imens laves tomatsovsen:

1 tsk. olivenolie
1 gulerod
1 lille løg
1 dåse hakkede tomater
1 fed hvidløg
1 tsk. mild paprika
1 dl vand

Skyl og istandgør grønsagerne. Finhak guleroden, hvidløg og løg. Svits gulerod, hvidløg, paprika og løg i olien til løget er gyldent og tilsæt de andre grønsager. Kog sovsen ind til den har en passende konsistens. Skal være temmelig tyktflydende.

Fyld:

2 store kartofler skåret i meget tynde skiver eller revet på råkoshjernet
72 g Light mozarella 10%
Lidt fladbladet persille
1 tsk. olivenolie
Krydderi: Enten Oregano, Rosmarin, Basilikum -eller pizzakrydderi. Kun en af delene er lektionen her.

Det hele 20 g af osten blandes med resten af ingredienserne. Dejen rulles ud lægges på bagepapir på pladen. Tomatsovsen smøres over og den drysses med resten af osten. Kartoffelblanding fordeles over og pizzaen bages ved 225 grader i ca. 20 minutter – hold øje, så din pizza ikke får for meget.