Solskin i mørket

Det er ofte sådan, at en ulykke sjældent kommer alene, og lige nu synes jeg, det vælter ned om ørerne på mig. Noget mere alvorligt end andet, og ikke noget, jeg som sådan kan dele her, men dels er der mit helbred, som jeg har været lidt inde på, som drille gevaldigt. Dertil er der flere andre ting, der ikke er optimale.

Så det kan godt være, her lige bliver lidt stille, så jeg lige kan komme mig. Det kan også være, jeg ikke kan holde kaje, og så er det sådan. Dagen i dag har været brugt under dynen. Yep, hele dagen! Men de dage skal jeg have nogen flere af, men jeg har stadig projekter, der hober sig op, og jeg kan ikke finde kræfter eller energi til noget af det, og det irritere mig også. Engang imellem ville det være rart, bare at kunne gribe knoglen og sige “gør lige….”, men sådan spiller det jo ikke.

I morgen er der galop, og jeg skal indrømme, at jeg ikke har den store forkromede lyst, men når forventningerne er så små, plejer det jo som regel at gå bedre end ventet, så lad os håbe det. Det er ikke fordi, vi har hest til start, for det har vi ikke. Men jeg mangler jo aldrig nogen at sludre med dernede.

For nu ønsker jeg jer en god weekend, og så håber jeg at min gule Dahlia lyser jeres dag lidt op, for det er godt nok mørkt og meget lidt sommer her.