Flat out!

Selvom ugen ikke er gået igang endnu, så kører den for fuld tryk i mit hoved. Basalt set, har jeg nok fået fyldt rigeligt op i kalenderen (hvornår lærer jeg det?). Det er ikke sådan, når man gerne vil så meget, og man også ofte, er for flink. Nå, men det bliver måske “ris til egen..osv.”, men nu er terningerne kastet, så må jeg tage en ting ad gangen, og det burde gå op til sidst, hvis jeg ellers kan bevare overblikket. Det er det, der kniber, men lad os nu se. Planen er foreløbigt som følger:

Mandag

- I stalden og hjælpe til kortvarigt
- Bagefter nordover og inspicer og modtage instruktioner til huspasning senere

Tirsdag

- Et fødselsdagsarrangement

Onsdag

- Frokostgæster – de skulle allerede have været her til min fødselsdag,
men der blev jeg jo med vanlig omhu syg.

Torsdag

Formentlig ingenting – med ingenting, menes alle de hjemmelige sysler og ikke mindst opladning og hvile.

Fredag

Føromtalte huspasning

Lørdag

Stadig huspasning og frokostarrangement ude i byen (staldrelateret)

Søndag

- Slut på hussitning og den står på intet andet end HVILE
og tanker om den forestående tur, og selvfølgelig pakning. Glæder mig.

Og faktisk begynder hele det her marathon faktisk lidt imorgen, for der er Hubertusjagt imorgen. Og jeg overvejer jo selvfølgelig meget, om jeg skal tage derud og fotofrafere. Jeg ved det ikke helt. Men hvad står fast er, at jeg klokken 14 skal til fernisering hos Jeppe Eisner. Det holder han hvert år på denne dag også, så det er lige så fast (det er det ved at blive her ihvertfald) som Hubertusjagten.

Som det ses var vejret i dag helt vidunderligt. Sol og de smukkeste efterårsfarver. Jeg havde to ting, jeg skulle i dag. Dels ville jeg lige forbi Apoteket og bestille et pillepas, og så forbi biblioteket og udskrive min billet. Det første gik også rigtig fint, indtil jeg hiver mit rødbedepas op af tasken, kun for at konstatere, at det er det gamle pas! Flot! Så kan jeg begynde om.

Nå, så gik det videre til biblioteket, hvor jeg fik fat på en sur, sur dame, der i den grad ikke gjorde nogen god reklame, for kundeservice og biblioteker i det hele taget. Man skal nu købe et kopikort af 50,- kr. og det var jeg så ikke lige klar over. Jeg var godt klar over, at det kostede penge, og havde også taget 40 kr. med til det samme, hvilket skulle være rigeligt, da jeg kun skulle udskrive 2 sider! Det brokkede damen sig meget over, for de havde virkelig ikke rescourcer til det hele tiden og i den stil. Det forstår jeg også godt, men det var måden det blev sagt på, og hvad rager det mig, at andre er uforskammede (ad hende, dem der kommer der næsten dagligt, hvilket hun jo godt ved, jeg ikke gør). Hm, nå, men det endte da med, hun så nåde i mig, og ordnede det, så jeg fik mine 2 kopier. Men glad var hun ikke.

Det var jeg, for nu slipper jeg da for, at komme igen, fordi jeg har købt et dumt kort til 50,- kr. Må have købt patroner til min egen printer næste måned. Bortset fra det, så er det nye bibliotek en lysende eksempel på arkitekter, der ikke tænker sig om. Hvorfor skal et bibliotek være en sportshal og legeplads også? Hvorfor kan der ikke være aflukkede rum, for os der meget gerne vil have fred og ro?

Jeg synes man taler så meget om rummelighed, men man rummer ikke, at vi var mange, der var rigtig glade for vores gammeldags, mørke men hyggelige bibliotek. Hvis jeg havde råd, så byggede jeg et børnefrit bibliotek, som hyldede den gode læse oplevelse og fred og ro. Og så ingen mobiltelefoner – jo det var der også en der synes hun skulle midt i det hele! Det er ikke, hvad jeg forstår ved et bibliotek. Undskyld, men jeg sørger stadig over tabet af mit bibliotek!

Efter de her to “hårrejsende” oplevelser, kørte jeg videre mod min hr. fader, der skulle have bilen. Det var på vej dertil, jeg så kørte igennem skoven, og farverne der, var nok til at få humøret tilbage på sporet.