På tur i det gode vejr

Helt forsvundet er jeg ikke, men jeg har haft en på nogle måder stille uge, og på andre en knap så hyggelig uge – noget af det kommer jeg tilbage til. Den er ikke slut endnu og de lidt trælse takter ser ud til at fortsætte, men at “gemme” mig hjælper jo ikke.

I går skulle jeg til forkonsultation hos en plastikkirurg. Nej intet dramatisk, men en lille dims i ansigtet, der skal fjernes. Ikke noget, jeg regner for noget vildt. Turen kunne såmænd også have været i dag, men i dag havde jeg ikke kameraet med, men tog fotos med mobilen. I dag gik turen så bare til min egen længe. Igen helt fantastisk vejr, så jeg gik hele vejen hjem. Ingen skal sige, jeg ikke prøver at presse så meget motion ind i min dag, som jeg kan. Det tager mig ½ times tid, og i det her vejr, var det jo ingen sag, og faktisk gik jeg så ned til Irma på Ordrupvej også, så det blev en pæn tur.

Turen var som det ses ad Hyldegårdsvej, op ad Kirkevej, som går langs Ordrup Gymnasium og ender i Fredensvej. Som det ses, har jeg fotograferet den nye tilbygning. Jeg synes, den er ganske rædselsfuld og det er en ren skandale at bygge sådan en, foran så smuk en gammel bygning. Den ville passe flot til det nye bibliotek, som er mindst lige så grimt og iøvrigt også grønt. Det er så grimt, at jeg ikke har kunnet få mig til at fotografere det overhovedet. Nej, jeg kan ikke lide moderne kunst og arkitektur – slet ikke, eller ihvertfald meget sjældent. Så er det sagt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har ikke været i stalden i denne uge endnu, men regner med, at jeg skal derned i morgen. Senere har jeg en ikke så rar tur, jeg skal til bisættelse.

På den positive note fik jeg pudset vinduer i går. Som jeg har nævnt fandt min tidligere pludselig ud af han ikke ville komme, men dog uden at fortælle mig det. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler, så det tog mig længe at finde på noget andet. Underligt nok, for jeg har haft sedlen fra MEM Polering liggende længe. De satte sedler op hist og pist for snart længe siden. Du ved sådan nogle små lapper, som man kan rive af. At den sad her på computeren og gloede på mig, fik jeg jo ikke pudset af, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg fandt dem på nettet, og de havde kun gode, gode anmeldelser og jeg skrev for en pris. Du kan selv regne din pris ud, hvis du har vinduer, der kan findes på deres hjemmeside. Mine vinduer var der ikke, så jeg skrev til dem, og de vendte tilbage med en yderst rimelig pris. Der kom en meget, meget sød ung man og pudsede for mig, hurtigt og rigtig flot pudset. Alle pengene værd. Jeg glæder mig over mine nypudsede vinduer, og at jeg har fundet en brugbar fremtidssikret løsning. Så skal du have fundet dig en pudser, så har de min varmeste anbefaling. De pudser i hele storkøbenhavn.

Iøvrigt synes jeg også, det er overordentligt positivt, at jeg har fået meget styr på det herhjemme, nu jeg ikke har brugt så meget tid i stalden. Ikke at jeg er færdig, men det begynder at nærme sig, og ikke mindst, jeg har overblik nu, hvilket er mere end længe. Hvis du kører musen over fotos, kommer der en lille forklaring til hvert foto.

Aftentur med smukt lys

Jeg var i stalden idag, og hyggede mig som altid. Det viste sig, at jeg faktisk går ret så meget (ad den nye skridttæller), og det mistænkte jeg godt. Faktisk næsten 7.500 skridt på en ikke engang “normal” dag. Da jeg kom hjem idag, var lyset simpelthen så flot og vinden havde lagt sig, så med mine nye mål i sigte, tænkte jeg at en gåtur i det fine vejr med kamera var en god ting, mens solen gik ned og det kom der så bl.a. nedenstående ud af.


Spirene fra Ordrup Kirke


Vin på nogen af Ordrup Gymnasium’s bygninger


Bag “gardinet” Odrup Kirke


Ordrup Kirke i det smukkeste aftenlys


Nogen af de forskellige huse, jeg mødte på vej hjem

Solen gik ned over en smuk afsked

img_7825opt.jpg
Solnedgang over Ordrup her idag

Jeg er lige kommet hjem efter bisættelse næsten. Dødtræt er jeg. Men en smuk afsked var det. Ordrup kirke er meget enkel og smuk indeni, og da jeg kom ½ time før ceremonien skulle starte, var der allerede blomster til døren helt fra den hvide kiste smukt pyntet med gule, gyldne og orange farver. Solen skinnede og himlen var blå. Det var kun sorgen over at have mistet en stor mand, på flere planer der gjorde, at der var sorte skyer. Inden vi var startet lå der blomster ved stolene også i begge sider, næsten til døren også!

Jeg ankom alene, og havde således ingen at følges med ind, men var da klar over, at der kom nogen, jeg kendte. Satte mig bagerst i kirken og nød lyset, der faldt så smukt i de røde blyindfattede ruder oppe ved alteret. Det endte med, at en god galopven ankom, og så var jeg jo ikke alene længere. Det var rart! Efterhånden kom der jo flere og flere mennesker og vi endte som ventet op med en fyldt kirke. Der var en meget højtidelig og gribende stemning, og præsten holdt en smuk tale. Han tale om, hvor stor betydning stemmer har – og om nogen var Henrik Leth jo kendt for sin stemme. Alle kendte ham, selv dem der ikke iøvrigt kendte en snus til galop. Som det blev sagt – vi får aldrig en ny Henrik Leth – han var “The one and only”! Så må vi der har kendt ham og oplevet ham så ofte, være taknemmelige og bære hans røst i vores hjerte!

Glad var jeg for, at han og hans hustru Lise fik lov at fejre deres Guldbryllup i sommer, og havde en dejlig tur til Frankrig med børn og børnebørn. Men tænk engang, at stå der efter 50 år alene lige pludselig, uden sin elskede. Det er frygteligt hårdt. Men selvfølgelig var den yngre generation også hårdt mærket af deres elskede far, farfar, og morfars bortgang. Og alene at se det, påvirkede bestemt også andre end jeg!

Det var en fin afsked…

Efter kirken var der inviteret til samling på Taarbæk Kro, hvor jeg så kørte ned. Jeg havde forventet, at skulle have en passager, men det fik jeg så ikke. Jeg havde ingen speciel forventning andet end måske en drink og en sandwich måske, men det var stor frokost med det hele og siddende. Det var et fantastisk lækkert og flot arrangement. Maden var som altid dejlig! Jeg fandt et bord med galopmennesker, og fik lov at sidde med, og det var rigtig hyggeligt. Det hjælper da noget at mødes og tale lidt sammen, selvom sorgen sidder i familien længe, så tror jeg, alligevel det er vigtigt. Jeg savnede det ihvertfald, da min mor gik bort. Efter et par timers hygge og god mad, drog vi hjemover, og jeg kom så hjem for en times tid siden.