Søndagsgåtur


Ordrup Kirkegaard


En af mange smukke villaer, vi kom forbi


På Enghavelyst fik bl.a. Mr. Tesio en gulerod og opmærksomhed


Denne meget potente villa, ligger på Krathusvej og bebor flere familier. Her ses kun ca. 1/3 af den

Vi skulle jo ud alligevel, og dagen startede med fantastisk vejr. Så nu var vi afsted, så vi satte kursen mod Enghavelyst. Vi ville lige forbi og se om der ikke var nogen udover hestene altså, vi kunne hilse på. Der var flere hyggelige tøser at sludre med, så det var dejligt. Søde venner, dejlige heste og solskin, så skal jeg ikke forlange mere.

Vel hjemme igen var jeg godt nok træt. Vi var afsted i 2 timer, og jeg har nu ondt og har det mindre godt. Men pyt, det går jo over igen og så må resten af dagen være sofa. Jeg har også ligget der siden, men skal nu snart ud med lille hund igen. Denne gang får han kun en mindre tur. Den rengøring der var planlagt, er så ikke lige blevet til noget, men gør forhåbentlig en af dagene. Det var godt vi kom ud i det gode vejr, for kort efter vi kom hjem blev det overskyet og køligt.

Dog får jeg jo lidt at se til med far der kommer hjem efter at have været væk ret så længe. Så det er jo også lidt spændende. Fortsættelse følger på et tidspunkt. Nu vil jeg gå med hund og have aftensmad. Nåh ja foresten – den nye dyne er bare lige sagen. Kan ærge mig, jeg ikke har gjort det for længe siden :-) Men så igen: Bedre sent end aldrig. God aften til jer.

Frysende fødder

Man kan sige meget om den her situation med far og ret beset er det selvfølgelig noget skidt. Men skal jeg se det positive, så er det faktisk ret positivt, at skulle gå med lille hund de her X-antal gange om dagen. Jeg bliver luftet, får motion af en slags og ikke mindst får jeg taget lidt fotos også. Det med kun at tage et foto, det virker altså ikke rigtig for mig, må jeg indrømme. Hvis jeg først er i humør, så tager jeg langt mere end et. Jeg kunne sikkert godt tage et bare til det brug, men jeg er ikke sikker på konceptet virker for mig. Nu er det så ikke blevet fordi jeg har været syg etc.

I morges tog jeg så Emil med på hans første tur til Ordrup Kirkegård. Det synes han vældig godt om. Han nyder tydeligtvis nye omgivelser, megen mere motion og selvfølgelig mit udsøgte selskab :-) – Og nu her i dag spiser han også igen. Det var han lige stået lidt af på. Vi havde en dejlig tur, men det var bidende koldt og jeg frøs om tæerne til sidst, og jeg var lidt ked af det på lille hunds vegne for han må have været kold. Jeg skal prøve at finde hans frakke, for jeg ved, han har en et sted.

Faderen har det bedre, men at sige han har det godt vil være en overdrivelse af de større. Han har haft en blodprop og endda en ikke så lille en af slagsen. Grundet fars nyrer tør de ikke give ham en bypass, så det gør de så ikke, selvom det var den oplagte ting at gøre. De opløser proppen medicinsk. Og så skal de stabilisere far, og han skal være der i 8 dage, har de sagt. Fint for mig, hellere lidt for længe end lidt for lidt.

Som det ses, var det det smukkeste frostvejr til morgen og selvfølgelig skulle det foreviges. Nu skal jeg altså lige ned og have luftet hund for sidste gang i dag. Men det bliver lige ned på gaden og op igen, for det er hundekoldt og vi har gået to meget lange ture både til morgen og aften. Og så skal jeg i seng. Jeg er dødtræt og som tak for alt det her stress, har jeg nu igen forkølelsessår samme sted i mundvigen og ondt i halsen. Tydelige stresstegn hos mig.

Sov godt derude og igen tak til alle for jeres omtanke, støtte og opbakning og søde hilsener. Det betyder rigtig meget – og mere end I sikkert er klar over.

25. januar – Resten af fotos, fra dagens tur, kan findes her.

Indtryk fra en gåtur

Så fik jeg lavet mit indlæg til jer i “11.time” med lidt indtryk fra min dejlige 3-timers gåtur forleden i det for det meste gode vejr – Nederst links til resten af fotos – enjoy og god solskinslørdag til jer.

Klampenborg Galopbane:

Ordrup:

Ordrup Kirkegård:

Du kan se fotos fra Ordrup her, Galopbanen her og fra Kirkegården her.

Hovepine og hudpleje

Her fra morgenen af, er der ikke så meget at prale af. Jeg er dødtræt og har hovedpine. Men godt er det så, at jeg ikke skal noget idag. Jeg havde nu sat mig for, at kasserne med Julepynt skulle i kælderen idag, men jeg kan godt mærke motivationen sive ud af mig :(

Ellers har jeg opdateret lidtHorseracing.dk og så har jeg pillet to Julekugler ned, som stadig hang på mit skab. Kønne er de. Store rillede og grønne. Men tiden må vist være til en nedtagning. Nu får vi se, om jeg får gjort mere.

I et forsøg har lige prøvet, om ikke lidt onlineshopping kunne hjælpe på humøret, og det skal det nok gøre på et tidspunkt. Jeg manglede shampoo, og ansigtscreme (jeg manglede noget med solfaktor, når jeg går så meget ude), udover at jeg lige så en dødsmart toilettaske på tilbud, som jeg har ønsket mig, siden jeg så min venindes. Nu kunne jeg sørme få den til en 20′er. Så den røg i kurven. Lige nu er jeg vist kun til sofabrug og noget kaffe. Kan I have en god dag derude.

En tur mere

Vejret er velsignet her til morgen og det skal udnyttes til en kirkegårdstur mere. Ikke Odrup Kirkegård (ovenfor fra igår), men Assistens Kirkegård i København. Den er vidt berømt, for der ligger mange kendte mennesker der og må være oplagt for en kirkegårds freak som mig. Det er en god måde for mig at komme ud og få noget motion og frisk luft på – og der er jo ingen der siger, jeg behøver at gå amok og blive mange timer. Lidt har jo også ret (jeg har bare svært ved at begrænse mig, når jeg først kommer igang) og så er der jo basis for en tur en anden gang.

Så jeg må hellere få lidt tøj på, så jeg kan komme afsted og måske være hjemme igen til frokost. God lørdag.

Det mystiske hus på Maglemosevej


Messiaskirken ud mod Maglemosevej

Det var artiklen i Villabyerne, der fik mig afsted til foredraget om “Det mystiske hus”, hvor billedhuggeren og Axel Poulsen (helt korrekt: Rikard Axel Poulsen) og hans hustru Elisabeth Bergstrand Poulsen (helt korrekt: Anna Albertina Elisabeth) boede hele deres liv sammen, og hvor han boede efter hendes død allerede i 1955. Hun var født i 1887, og blev således kun 68 år. Nøjagtig samme alder som min mor nåede og også hun er i lighed med Elisabeth Bergstrand bisat fra Messiaskirken. Axel Poulsen levede til 1972 og var også fra 1887, og blev således 85 år. Både Elisabeth og Axel Poulsen ligger begravet på Ordrup Kirkegaard.

Huset foredraget handlede om, ligger på Maglemosevej 20, 2900 Hellerup, og er egenhændigt bygget af Axel Poulsen sten for sten. Det helt oprindelige hus de startede med, ligger i midten. Dernæste byggede de atalieret, som ligger mod vest, og som ses på fotoet nedenfor. Figurene i vinduet, er figurer af Axel Poulsen, der stadig står i huset. Det var en betingelse for overtagelse af huset, dengang det blev solgt af familien Poulsen. Alt på huset også indeni, er inspireret af reserne til Firenze, Rom og Athen og ligeledes den Klosterhave de fik lavet, er en direkte kopi af klostergården i Fièsole nær Firenze. Da de som folk jo gør, også fik børn byggede de den sidste del på huset, og det er den del, der ligger mod øst, med det fantastisk smukke runde vindue, som tydeligt også er inspireret. Alle deres møbler, blev også lavet af Axel Poulsen, der også havde evner som tømrer, og indeni huset, er en smukt udskåret trappe, som også han er mester for.

Som det ses nedenfor, har Axel Poulsen skabt andet end sit smukke hus. Også bronzestatuen foran Gentofte Rådhus, er han mester for, ligesom han har skabt det smukke mindesmærke i Kalksten i Mindelunden, og som jeg også fotograferede, da jeg var der sidste år. Den ene af Axel Poulsens sønner lever endnu og er 90 år gammel.

Foredragsholderen var Journalist Margaret Ward, som har været på besøg og fotograferet huset. Hun bor selv i Hellerup,og har som alle os andre undret sig over, hvad det var for et hus. Nu ved vi det. Det var en okay foredrag og man fik da svar på det meste. Dog blev man nysgerrig efter at læse Elisabeth’s bog om deres liv. Men det er der jo råd for. Og så var der en oplysning, der IKKE var korrekt. Hun oplyste, at huset IKKE er bevaringsværdigt. Det passer ikke. Nu har jeg kigget på bygningsleksikonet og huset er bevaringsværdigt i klasse 3, som er i den højste kategori (1-3). Det glæder mig og sikkert mange andre. Ihvertfald den venlige herre, jeg senere mødte nede ved huset, da jeg var nede for at fotograferer.


Det særprægede hus på Maglemosevej 20, 2900 Hellerup


Det smukke vindue mod øst


Indgangsparti med den smukke bue og smedejernslågen


Bagsiden af Kirken og menighedshuset, hvor foredraget blev holdt på 2. sal


Et eksempel på Axel Poulsen’s arbejde, er denne smukke statue foran Gentofte Rådhus, bygget i 1936 i Nyklassisistisk stil. Inskriptionen lyder:”
Lad de faldne / folkets bedste / som gav Danmark frihedsdaaben / række vilje / tro og vaaben / til de næste 1940-1945″. Skulpturen flankeres af Kongeegen og er udført 1952, opstillet 5. maj 1954

Links

  • Rikard Axel og Elisabeth Berstrand Poulsen’s gravsted på Ordrup Kirkegård
  • Aksel Poulsen på Wikipedia
  • Elisabeth Bergstrand Poulsen
  • Messiaskirken
  • Længe siden sidst

    Som faste læsere ved, så kan jeg godt lide at gå en tur på Ordrup Kirkegård. Det er ved at være længe siden, men idag var vejret så fint, at jeg besluttede, at slå vejen forbi på vej hjem fra stalden. Jeg synes, der er så hyggeligt og fredeligt, og jeg trængte til roen derinde idag, og så er det jo altid et sted for gode motiver og blomsterfotos.

    img_2081opt.jpg

    img_2083opt.jpg

    img_2086opt.jpg

    img_2088opt.jpg

    img_2097opt.jpg

    img_2098opt.jpg

    img_2102opt.jpg

    img_2104opt.jpg

    img_2109opt.jpg

    img_2105opt.jpg

    img_2106opt.jpg

    img_2110opt.jpg

    Optimister lever længere!

    img_2087opt.jpg
    Ordrup Kirkegaard tidligere idag

    Det at være positiv har endnu en fordel – man lever 7,5 år længere end pessimister. Det er da positivt, så jeg tror stille og roligt, jeg vil fortsætte med bare at være mig. Det går jo sådan set okay ;-)

    Favoritsted at gå tur – Ordrup Kirkegård

    img_3899opt.jpg

    img_3894opt.jpg
    En helt ny grav. Den bevægede mig, fordi jeg ved, hvilken smerte man så skal igennem, inden man når til det sted, hvor det ikke gør så ondt længere – sådan tror jeg altid det er, uanset hvordan

    img_3897opt.jpg
    Jeg kunne næsten ikke lade være at trække på smilebåndet, da jeg så denne mastodont af en sten. Mors moster fik hentet en sten, der nok er tilnærmelsesvis lige så stor til sin mand, da han døde. De havde nær aldrig fået den transporteret til kirkegården. Det var så i Thy, men størrelsen er nogetledes det samme. Den når mig til lidt over livet i højden og i bredden vel lige så høj som jeg d.v.s. 162 cm

    img_3917opt.jpg
    En smuk lille bænk ved et gravsted som er direkte modsat – også fotograferet

    img_3977opt.jpg
    Normalt kan jeg ikke lide for moderne gravsteder, men det her var så originalt lavet. Både smukt og sjovt

    Netop for at få fred går jeg på kirkegården. Jeg elsker freden og roen og de smukke gravsteder og ikke mindst de høje træer og fine blomster. Der er dejligt at gå tur og jeg har gjort det flere gange nu. Og hver gang med kameraet. Man skulle tro, man løb tør for motiver, og at det altsammen “bare” er gravsten. Det er det langtfra. Hvis man giver sig tiden til at observerer, finder man mange detaljer og det fortæller altsammen en historie, nogengange om de efterladte også … Jeg synes det er fint, kirkegården bliver brugt. Denne er så stor, at man snildt kan gå forskellige ture der, uden at blive træt af det. Eller jeg gør ihvertfald ikke. Her er nogen af indtrykkene derfra, men der er mange, mange flere på flickr. Dem som jeg synes skulle have en kommentar har lige fået en, men ellers giver de sådan set sig selv.

    img_3910opt.jpg
    Jeg ved ikke, hvad det her er – om det er et fuglebad el. hvad – den er ret stor – men smuk er den i al sit forfald og med vandet i

    img3310opt.jpg

    img_3215opt.jpg

    img_3926opt.jpg

    Der er de meget gamle gravsteder, de helt nye, der er de kæmpestore, og der er de beskedne, her ligger kendte og ukendte. Folk der døde tidligt, folk der døde sent. Nogen glemt, men rigtig mange husket og i smukke omgivelser. Jeg bevæger mig altid rundt med en ærbødighed og respekt for dels de afdøde, og sandelig også de efterladte og sender altid en tanke til både og, når jeg fotograferer gravene.

    Trist … at fotograferer gravsteder. Nej det synes jeg ikke. De er jo udtryk for at vi husker og savner de der lod os tilbage. Og det er udtrykt fint og forskelligt gennem tiden, og er et stykke historie såvel som meget smukt, uanset ,hvad man tror på.

    img_3976opt.jpg

    img_3915opt.jpg

    img_3230opt.jpg