På vej i en ny stil

Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

En ny oplevelse – Ellemosen

Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.

Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!

St. Andreas Kirke – romersk katolsk

Hvad kunne være mere passende, end en kirke på Påskesøndag. Nej vel? Jeg lovede jer jo, at jeg havde mere fra min lange gåtur den dag vejret var så fantastisk smukt. Det har iøvrigt også været smukt i dag, og jeg kunne have været ude omkring og fotograferet. Men tingenes tilstand gør, at jeg gør bedre i at holde mig i ro. Jeg har det bedre, men jeg kan ikke rigtigt komme helt op i omdrejninger. Nu får vi se, hvordan det går i morgen. Om det bliver stald eller ikke. Nu har jeg ventet så længe, så jeg tager ikke afsted, før jeg er helt på toppen igen.

Kirken her, har jeg set meget, meget ofte Dels for mange år siden, da vi red ture på vejene. og senere, har jeg bare kørt forbi. Og så alligevel ikke. Jeg har faktisk været forbi på et tidspunkt, for måske et års tid siden, hvor jeg ville ind og se den indeni. For det har jeg aldrig været. Men der var den lukket p.g.a. renovering.

Da jeg så passerede den forleden, ville jeg se, om der var åbent, og jeg tænkte, at nu måtte de da være færdig. Egentlig forventede jeg også, at døren ville være låst. Det var den ikke, og jeg kunne liste mig ind og resultatet ser I ovenfor. Kirken er katolsk, og jeg har aldrig været til Gudstjeneste der, men det er da råd for, skulle jeg få lyst til det.

Glædelig Påske til jer alle!

Sankt Andreas Kirke
Kollegievej 2
2920 Charlottenlund

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

10 år siden i dag

IMG_0222opt2_1 class=

Tiden går! Alt for hurtigt og især i godt selskab som man siger. Jeg kan kun sige, at i forhold til min lejlighed, så passer det alt for godt. For jeg er stadig vildt glad for den, og det vidste jeg faktisk ret hurtigt, at jeg ville blive. Jeg skal nok bæres herfra – det håber jeg ihvertfald.

I dag er det 10 år siden præcis, at jeg flyttede ind. På en dag, der var lige så flot som i dag. Lidt sjovt at tænke på, men også skræmmende som tiden den flyver. Men sålænge den går godt, må man ikke klage. Kan I have en dejlig søndag.

Før sneen

IMG_8532opt2_Ordrup

IMG_8536opt2_Ordrup

IMG_8537opt2_Ordrup

Så blev det weekend – igen! Synes det er hele tiden, og som ofte løber tiden for hurtigt. Det til trods for, at jeg har ligget syg. Jeg er stadig ikke helt frisk, omend det går bedre. I går var jeg et smut forbi lægen, og “på papiret” er jeg rask, ihvertfald infektionsmæssigt. Den rest der er tilbage, er det kun tiden, der kan hele og tilhører nok den del, der er virusrelateret. Det værste lige nu, er den snert af svimmelhed, jeg har det med at blive ramt af. Det svinger hvor slemt det, og heldigvis er det i dag ikke så slemt, som f.eks. i går, hvor jeg intet kunne.

I dag skal jeg prøve at være ude i verden sådan rigtigt for 2. gang siden, jeg blev syg. Derfor har jeg heller ikke tid til at sidde her, men skal ud og gøre mig klar. Forhåbentlig går det fint. Inden sneen (kun et par fnug indtil nu, og det er stoppet) var jeg et smut på Apoteket nede i byen, hvor fotos er taget. Skal du ud, så klæd dig godt på, for koldt det er det! Ihvertfald ønskes i rigtig god weekend med eller uden sne.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Shoppingterapi – anbefales!


Mit nye ur, jeg mistænker er et herreur, men who cares?

Jeg har været i seriøs shoppingterapi i dag, og det har faktisk hjulpet synes jeg. At sige, jeg har stormet rundt fra Herodes til Pilatus er ingen overdrivelse, men jeg fik gjort alt, jeg skulle! Der var snart ikke det sted jeg ikke var: Helsekosten, Superbest, Irma, Antikvitetsbutik, hvor jeg købte to små franske buster til at stå i mit vindue (100,- kr. for 2), Mekanikeren (der i parantes bemærket faktisk havde lukket i dag) efter nyt viskerblad til bilen, forbi min far, Jægersborg Alle hvor jeg var forbi Optikeren og lave en tid (jeg har problemer med brillefremkaldt hovedpine – og dem har jeg rigelig af i forvejen, hovedpiner), og så var jeg forbi en tøjbutik, hvor jeg havde set et ur.

Uret så jeg før Jul, så jeg var egentlig overrasket (glædeligt) over at det var der endnu. Jeg har gået som “katten om den varme grød”, men nu tænkte jeg, at jeg måtte springe ud i det, for ellers får jeg aldrig et ur. Sådan er man nødt til at gøre engang imellem, når man ikke har så farligt mange penge. Ikke at det var dyrt overhovedet, men stadig. Det var først senere, jeg opdagede, at uret er et Casio, det havde jeg sådan set ikke hæftet mig ved. Jeg har lidt “dårlig samvittighed” på den konto! Og hvorfor så det? Jo, jeg havde engang en veninde, der arbejdede indenfor branchen, og det værste man kunne byde hende var netop Casio Ure. Jeg er altså ligeglad, hvad det hedder, hvis jeg er glad for det (når nu jeg ikke har råd til det Rolex, jeg gerne ville have), og det virker som det skal. Det var så lige ved at være problematisk, for jeg kunne ikke få det indstillet.

Da jeg var i Lyngby (efter at have været i ALDI, Lundtofte), for at få uret mindsket i størrelse tænkte jeg ikke over, at det ikke var stillet, og det burde jo heller ikke være et problem som sådan. Jeg kæmpede de tapres kamp, men kunne ikke få skruen løs, så jeg kunne stille mit ur. Jeg så i ånden, at jeg skulle retur til butikken i Lyngby, for der hvor jeg købte det var de ikke til hjælp med det og heller ikke tage led af. Det kan så være, jeg kommer til at rende alligevel, for det er lykkedes mig at stille klokken, men datoen kan jeg dælme ikke få til at virke. Det er jo lidt træls. Jeg har ledt højt og lavt efter modellen på nettet, men har ikke kunnet finde. Jeg mistænker faktisk, at det er et herreur, da dem, jeg har set, der ligner, er det. Men det er sådan set ligemeget, sålænge, jeg er glad for det, og det er jeg, men vil da gerne have datoen fixet. Vi må se, jeg prøver at se, om jeg kan blive klogere af at kigge på dem, der ligners brugsforvirring.

Indrømmet, jeg er træt med træt på nu, så den hedder afslapning nu. Jeg har indkøbt æbler i store mængder til en vis racerpony, så jeg tænker jeg skal ned og give ham i morgen, ihvertfald et par og så skal de andre heste nok også have lidt. Så det går okay. Jeg vil ikke sige, jeg jubler endnu, men det slæber af, og sålænge det gør det klager jeg ikke.

Update: Det lykkedes mig at finde et modelnummer på bagsiden af uret og en brugsforvirring og nu er både klokken og dato tip-top, og jeg kan GLAD spise noget aftensmad 🙂