Omdirigeret og god weekend


IMG_6261opt2_Hareskoven

Dagen gik indtil nu helt anderledes end tiltænkt. Planen var, at jeg skulle til ørelægen klokken 9, og derefter ud og fotografere lidt i verden. Jeg kom også ud og fotografere, men det endte lidt “panikagtigt”, fordi hele planen skred.

Som ventet, er der ikke meget, for ikke at sige ingenting, den ellers meget søde ørelæge kan gøre for mig med hensyn til hverken svimmelhed eller tinitus. Han kunne udelukke en hel masse ting, og det gjorde han så. Han kunne også konstaterer, at min svimmelhed eksisterer i bedste velgående og at jeg ingenlunde kan gå lige. Det vidste jeg jo godt, men ….Er så træt af det. Fik en ny tid om et par måneder, og så må vi se, hvordan så. Hvis ikke bedre ville han gerne have mig undersøgt af en neurolog.

I forbindelse med alle de her tests og lytninger alle mulige steder, var der lige en ting, han synes, jeg skulle få tjekket og det kunne jeg så gå direkte over til lægen og få gjort. Han mente at registre det samme “problem”, så han sendte mig til laboratoriet i Lyngby. Det kunne jeg lige nå inden de lukkede. Det gjorde jeg også, og så langt så godt. Nu håber jeg så, at det er lige så harmløst som det også kan være, for jeg orker simplethen ikke flere gebrækkeligheder – og slet, slet ikke på den front. Jeg skal til lægen mandag for svar. Og så skal jeg nok fortælle jer, hvad det handlede om.

Det endte med, at jeg kørte en tur til Hareskoven. Dels fordi jeg aldrig har været der – eller ikke i “nyere tid” så at sige, og bare for at se noget andet. Jeg gik en lille tur i skoven, som jeg egentlig ikke fandt voldsomt inspirerende. Jeg er jo vant til Dyrehaven med ege, store trækroner og stier i alle retninger. Her gik det ret så meget ligeud og træerne er, som det ses også meget lige op og ned. Måske jeg bare her valgte et uheldigt hjørne?

Til gengæld er byen Harskovby utroligt charmerende. Jeg ville have været forbi Harskovby Kirkegård også, men det blev ikke i dag. Måske i morgen, når jeg har været på bloggervisit. Jeg var træt, sulten og havde voldsomt ondt i hofterne til sidst (pillerne rækker jo ikke evigt), så jeg valgte at køre hjem. Nu har jeg “stress-ondt-i-halsen”, og det har bare at forsvinde til imorgen, hvor der som sagt er flere planer. Udover bloggervisit, skulle jeg gerne en tur i stalden også.

Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend, og så kryds lige fingre for, at vi er ude noget harmløst!