Jeg gentager mig selv, men….

Jeg vil ikke give organer, og selvsagt heller ikke modtage. Jeg synes helt bestemt, de to ting følges ad. At mit ønske skal respekteres, synes jeg er selvklart, det er min krop. Hvis afdøde har ønsket det sådan, må man også respektere efter min mening lige så vel som omvendt. Det kan aldrig være de efterladtes afgørelse, medmindre afdøde ikke har givet tilkende.

Vi skal IKKE tvinges til noget som helst, og jeg mener ikke, at os, der siger nej, nej og atter nej (uanset grunde), skal pålægges politisk, etisk, moralsk og hvad der iøvrigt kan findes på af dårlige samvittigheds trickere. Folk kan have forskellige grunde for det ene og det andet, og det skal respekteres. Som det skrives så smukt her – det er et meget personligt valg.

Efter min mening, er vi ikke reservedele og fordi man kan, er det ikke ensbetydende med, at man skal. Jeg har forklaret mine holdninger til dette emne ofte, og jeg står fast på min beslutning, og det har iøvrigt været den samme i rigtig mange år, og vedbliver at være det. Faktum alene, at man skal spise meget, meget stærk medicin for kroppen ikke skal afstøde organerne, siger mig alt!

At det er en god ide, at udfylde sit donorkort, kan der ikke herske tvivl om. Så ved alle, hvad der er at rette sig efter – men tvang – NEJ!