Morgenmads-, Brunch eller Frokosttortilla

IMG_5958opt2_Morgentortilla

IMG_5957opt2_Morgentortilla

Jeg er som jeg vist har nævnt, blevet ret vild med frisk korriander – i modsætning til førhen. Faktisk så vild, så jeg får “cravings” efter det – noget jeg ville have forsvoret, men ikke desto mindre. Nu spiser jeg jo faktisk ofte curry’s og der er den jo oplagt, bådei en raita og i selve retten, men også i det mexikanske køkken er den meget brugt, og det er en boldgade, jeg også godt kan lide.

Jeg prøver at tænke anderledes om min mad, og hvad der kan spises hvornår. Jeg har aldrig været specielt glad for morgenmad. I mange år spiste jeg slet ikke morgenmad. For snart nogen år siden nu fik jeg så “knækket” den dårlige uvane, for selvfølgelig er det godt for kroppen af få et godt morgenmåltid. Meget ofte bliver det så til brunch, og i modsætning til tidligere tyder ny forskning på, at det ikke usundt at spise færre måltider, sålænge man selvfølgelig er bevidst om, ikke at grovæde.

Det blev det også forleden, sådan en slags brunch. Nu har jeg aldrig været enormt vild med morgenmadsprodukter og grød slet ikke. Hvilket nok også var grunden til, at jeg sålænge ikke gad spise morgenmad. Frugt kan være fin morgenmad, og er noget jeg ofte også gør, men jeg har været slem til at falde i ostefælden. Indrømmet skal være – jeg elsker ost, men det er også noget, der sætter sig på sidebenene, så derfor en dårlig løsning i større mængder.

Nu havde jeg så lyst til noget anderledes til min brunch forleden og greb min økologiske tortilla’er, for når mexikanerne kan, så kan jeg også – og andre folkeslag på de bredder. De spiser, bønner, æg, tortilla m.m. til morgenmad, så selvfølgelig kan vi også gøre det. Om ikke andet til brunch eller frokost. Jeg havde også røde kidneybønner, så det hele havde allerede starten på sangen om den her tortilla.

Først ristede jeg nogen løg kryderet med salt og peber på panden til det var gyldne og bløde – de sidste minutter vendes bønnerne i. og lavede jeg en slags salsa af Mango, avokado, tomat og peber, overhældt med lidt balsamicoeddike. På panden smed jeg nu ved ikke for høj varme min tortilla og varmede den på den ene side, og vendte den. Da jeg havde vendt den dryssede jeg med lidt rød cheddar (kan udelades, men jeg havde noget, jeg skulle have brugt), og når den er varmet på 2. side, og osten er smeltet tages den af varmen og lægges på en tallerken. Start med bønner og løg, og drys så med salsaen, og ikke mindst til sidst, drysses med frisk hakket koriander. Det er så simpelt, men jeg lover, det smager så englene synger og farverne i sig selv, gør da en sundere er jeg sikker på. Men kan selvfølgelig komme langt mindre på tortilla’en og rulle den. Det prøvede jeg igår, og det er også dejligt. Denne version blev spist med kniv og gaffel.

Idag blev det også til brunch, da var det bare chacouka’en med brasekartofler til istedet for.

IMG_5959opt2_Morgentortilla

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Jeg er som sagt meget forlibt i min “Veg every day” kogebog” og forleden sad jeg og lurede lidt på at finde en opskrift til noget af det, som allerede var i køleskabet. Nemlig en rødbede. Og der var det så, jeg faldt over denne her pizza og ikke mindst dejen også, som er så let, at det er umuligt at gå galt med, så vidt jeg kan fornemme det, og rigtig god er den også. Jeg har læst lidt rundt på nettet, og alle er lige begejstrede for den her dej, og det er jeg også. Så prøv den, der er ikke meget forgjort i det.

Og så har jeg iøvrigt lige lært mig en lektie mere – tørgær. Det er meget lettere end frisk. Gad vide om ikke også andre har det sådan, at de køber og glemmer at bruge og så kan man smide det lige i skraldespanden? Det problem løser tørgæren så. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan forholdet mellem de to er, men det går nok også med nettet som hjælp.

“Rødbede på pizza?” tænker du nok! Og det gjorde jeg egentlig også, men jeg har lært at stole på Hugh, han er rigtig god, og hvis han siger det smager, så passer det som regel efter min erfaring. Og i mit hoved var der grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik ikke galt. Jeg kan afsløre (sig ikke til nogen) at den smagte så godt, så jeg spiste meget mere, end planen egentlig var :-) Fortæl mig, om du prøver og hvad du synes. Denne her pizza slog en købepizza med flere længder, det er ganske vist. Og fyldet kan man jo tilpasse køleskabet, hvis det skal være noget andet end rødbede også. Easy peasy! God fornøjelse.

For those of you who prefer to read it in English, you can do so here:

Hugh’s Beetroot and Onion Pizza

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

Ingredienser

Til den magiske dej:

250g almindeligt hvedemel
250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fyld:

3 spsk. olivenolie, og lidt ekstra til at sprinkle over
2 løg, i tynde skiver
5–6 spsk. tomatsauce eller tomatpure
ca. 150 g kogt, skrællet rødbede, i tykke skiver
75g revet Cheddarost
1 kugle bøffelmozzarella (ca. 125g)
Havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde – den magiske dej:

Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyldet:

Varm oliven olien i en pande over medium varm og tilsæt løgene. Når de sprutter, skrues ned for varmen til lav og simre, mens du rør engang imellem, indtil de er bløde og gyldne – ca. 15. minutter. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. But en bageplade ind i oven for at varme op.

Tip dejen ud på en let melet overflade og punkter den med fingrene. Lad den hvile et par minutter, og skær den så i tre dele. Rul en af stykkerne så tyndt du kan.
Drys en bageplade med lidt mel og put dejen der. Smør 1/3 af tomatsaucen eller purée meget tyndt udover dejen, dernæst løgene. Fordel 1/3 af rødbedestykkerne over løggene, og 1/3 af den revne ost. Fordel 1/3 af mozzarella, ved at rive den i små stykker, og krydr med salt og peber.

Put pizza’en over på den varme plade i ovnen (for meget sprød bund), eller du kan lægge pizzaen på
bagepapir og putte ind i ovnen (dette for at undgå den besværlige overførsel). Sprinkel lidt olivenolie over pizzaen og bag den 10-12 minutter, indtil den er sprød og fyldet gyldent og boblende. Gentag med de resterende deje og fyld. Serveres varm, og skæres i trekanter.

Note: Hugh anbefaler at man ikke laver dejen i mindre portioner end denne, da den er så let, og kan fryses, når klar. Man kan også fryse pizzaerne klar til ovnen, eller allerede bagt. Fyldet er der jo ingen ende på. Man kan, hvis man bare vil lave en enkelt pizza, som jeg gjorde, bare lave fyld til en pizza og så smide de to andre portioner dej i fryseren. Så er der pizzadej klar til en anden dag eller fladbrød eller pita som den også kan bruges til.

Bagt Græskar/Squash med fyld af porrer

Jeg fulgte nøje Hugh’s opskrifter med grønsager på TV. Elskede hver og en af dem og jeg endte også med at købe kogebogen, som nogen måske husker. Skønne opskrifter. En jeg nu har lavet en del gange er de fyldte squash.

Jeg har så brugt en anden slags squash/græskar begge gange, da jeg ikke har set samme slags squash som han brugte. Den ene gang var det Butternutsquash og igår var det Hokaido. Jeg vil sige Butternut’en gør sig bedre end Hokaido’en. Men lad det komme an på en prøve. Eneste forskel igår var jeg puttede en miniaubergine i min porrer, men det blev det nu efter min mening ikke ringere af. Porrerne står fint alene og nu vil jeg suse ud og konvertere resterne til noget pastaret.

7 Blandede baby squash
4 store porrer, skåret i tynde skiver
40g smør
2 spsk. rapsolie
300g revet cheddar
300 ml Creme fraiche
2 tsk. sennep (ikke grov)

Skær toppen af squashene og hvis nødvendigt skær en skive af bunden så de kan stå sikkert. Brug en ske til at skrape alle frø og fibre ud.

Varm smørret og oliven i en pande, og når varm tilsæt porrerne, lad dem simre til porrene er bløde, men ikke brundede, smag til med salt og peber. Når færdige put i en lille skål og tilsæt, revet ost, crème fraiche og sennep; smag og tilpas krydderiere hvis nødvendigt. Fyld porrerne i sguashene og but lågene på igen. Sæt dem i en varm ovn i 1½ time.

Sommermad og intet spild


Da jeg var i Berlin, spiste jeg en del italiensk. Elsker italiensk, og har altid gjort, og der er mange dejlige af dem i Berlin. En af de ting, jeg fik dernede var bruschetta og det er altså en dejlig frisk ting og få – for et par dage siden lavede jeg så en variant med en rest brød, der trængte for at blive brugt, to skiver hamburgerryg der ligeledes trængte en rest goudaost, cherrytomater og frisk bailikum. En dejlig forret eller som her en let frisk sommerfrokost efter stalden


Du husker måske forleden, hvor jeg skrev om Snapperen og Thai Saucen? – anyway, så har jeg også noget champignonsauce på lager. Den skulle også bruges, og er dejlig nem på en dag, hvor man ikke har det så smart. Altså kogte jeg nogen skruer, smed nogen løg på panden og senere tomaterne og noget frisk timian, og vendte i champignonsaucen og vendte det hele med pastaen – uhm!


Jeg havde lige ligget og set Jamie i Pyrenærene, lave dejlig Confit af and og til den lavede han en salat a la den her. Lidt anderledes selvfølgelig, men det var den, der var inspirationen – Iceberg, æble, rosiner, mandelflager, rød peber, purløg, sennepsdressing. Her var det så ikke and men majskyllingfillet – det smagte dejligt