Automobile overvejelser

Aygoopt2

Jeg overvejer at anskaffe mig en bil igen. Livet er sgu for kort til andet næsten. Det er en kæmpe lettelse for mig, og til de priser, de små biler nu fås til, kan jeg ikke andet end blive fristet. De koster ingenting at køre i og vægtafgiften er næsten ikke eksisterende.

At de så også fås på meget favorable vilkår iøvrigt er så endnu et argument. Godt nok er jeg sej, men jeg synes også, jeg fortjener lidt luksus. Og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis det bliver, bliver det i det nye år, og formentlig en ny, da det dårligt kan betale sig, at købe en brugt.

Valget er mellem denne og en magen til den, min far har, som er en Peugeot 107. Problemet er, at jeg ikke er vild med den nye model, som hedder 108. Nu får vi se, hvordan, men overvejelserne er der. Far har iøvrigt lige fået sit kørekort igen, og det er dejligt for ham. Men med alle de doktoraftaler han har, kan jeg også kigge i vejviseren efter at låne hans ofte, og det var altså rarere at have sin egen. Svært at slippe, når man har kørt bil uafbrudt siden man var 18.

Netdatingfrustrationer

  • Enten er de så unge, at de vil have børn eller gamle nok og vil alligevel
  • Smukke og dejlige og på alle måder perfekte, men overbroderet i “tegneserier”, så det der skulle være så godt, ikke kan ses
  • Er ovenstående ikke tilfældet, og ALT iøvrigt “på papiret” lyder perfekt, så kan jeg være sikker på, de bor i Jylland
  • Måske jeg bare skulle give op….