Nok er nok nu!

Jeg er stadig syg. Bedst som jeg synes, jeg får det bedre, starter det forfra. Hosten og ondt i halsen. Det er aldrig rigtig gået over, men det værste er, at jeg er rigtig sløj, og nu igen har en snert af feber.

For snart mange herrens år siden, fik jeg fjernet mine mandler. Det blev de efter, jeg siden min barndom havde lidt af halsbetændelser. En gang så slemt, at halsen næsten lukkede sig sammen. Til sidst var det så slemt, at jeg lige kunne stoppe med antibiotikaen, og så startede det forfra. Ud kom de, og nej det er ingen “skovtur”, men rart at slippe for de evige halsbetændelser.

Desværre har man dengang ladet et stykke af den ene mandel sidde. Det betyder, at nu når jeg så bliver syg i forbindelse med noget virus, så går det på den stump, og den bliver så nu ved, at lave ballade. Den har gjort det før, hvor jeg fik en hønseægstor bule på halsen i den side. Jeg har nævnt det før, at det er den, der laver balladen, men jeg tror, de synes, jeg var tosset. Det må de så synes, men jeg har altså før haft ret i mine antagelser (blandt andet, da jeg i sin tid fik min pension!), så det er ikke fordi, jeg “finder på” ting.

Dertil kommer jo, at jeg kan mærke, hvad der sker i min krop. Ondt i hele den side af hovedet, hævet på halsen i den side, og hvad har vi. Nu må der tages affære, for det her cirkus gider jeg ikke. Jeg kan selvfølgelig få endnu en omgang antibiotika (det bliver jeg formentlig også nødt til), men hvis jeg skal gøre det hele tiden, er ideen med at få de sk.. mandler ud, ligesom spildt. For hulen da!!!

Altså har jeg bestilt tid hos den gode doktor på onsdag, og så må vi se. Jeg slæbte mig over i Elgiganten i dag for at få lidt vejledning om TV. Og ja jeg fik også købt et, men mere om det senere. Lige nu vil jeg hen og slappe af, for ja jeg er sløj!

På fotofronten sker der desværre heller ikke meget, så jeg varmer mig ved de gode sommerminder. Her fra den dejlige tur til Norge.

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.