Paprika & Pølsegryde


Hvordan oversætter man “mørbrad” til noget vegetarisk i en titel og ellers? Det var det gode spørgsmål, da jeg besluttede mig for at lave denne gryde i vegetarisk udgave i går. Den udspringer af den meget klassiske mørbradgryde, som mange kender og som jeg også har postet her på min blog. Den smagte godt før, men jeg lover, du vil ikke savne noget som helst her. Smagen er helt den samme. Så giv den et forsøg på en Meatfree Monday eller en anden af ugens dage.

Paprika & Pølsegryde
(4 personer)

Ingredienser

6 små veganske pølser*
el. lign. skåret i 1 cm stykker
1 hel pakke vegansk kebab**
1/4 liter havre-/soyafløde
1 rød peber
1 grøn peber
125 g champignon/portobellosvamp
2 store løg
2 fed hvidløg
1 dåse flåede hakkede tomater
2 kopper vand
2 tern grønsagsboillon el. som her Herbamare
2 tsk. paprika
salt og peber
Olie/smør/Fri til stegning
2 spsk mel til jævning
1½ dl soyamælk eller anden plantemælk

* Begge købt i IRMA ligger på køl
**

Løg og peberfrugt, og champignon skæres i skiver. Hvidløg svites sammen med løg i olie/smør til løgene er klare. Tilsæt peberfrugt og svampe og steg godt igenne. På en seperat pande steges kebab skåret i skiver og pølserstykkerne ved høj varme på en pande. Når sidste er gyldne i kanten, blandes de to ting i gryden og flåede tomater, paprika, vand og urtebouillon tilsættes. Simrer under låg i ca. 20 minutter. Lav en melhjævning og hæld plantemælken i og juster tykkelsen. Til sidst tilsættes fløden og der smages til med salt og peber. Severes med ris og eventuelt en grøn salat.

Hm, synes altid det ender med


Fedtreducerede Frankfurtere fra Rico Pølser A/S

Synes skisme altid, det ender med, at jeg kommer hjem med noget, jeg ikke skulle have haft. Ikke at det ikke mangler eller kan bruges – bevares, men stadig ikke planlagt!

Idag skulle jeg til byen efter en lille ting, som skal bruges som gave. Jeg så egentlig igår, men købte ikke, hvilket jeg så fandt ud af, var dumt. Det gav mig så på den anden side lejlighed til at teste cyklen efter hjernerystelsen for første gang. Det gik okay, men man kan godt mærke, at jeg har ligget hele Julen og mere til. Men det kan der da heldigvis rettes op på omend langsomt. Vejret d.d. gjorde heller ikke sit for at hjælpe til. Alle der har astma og dårlige lunger ved, hvad jeg taler om. Så det gik stille, men det gik.

Jeg fik gaven, og så lidt andre småting. En af de der unødvendigheder jeg fik købt var ovensiddende pølser, som jeg glæder mig til at prøve. Jeg køber normalt kyllingepølser som selv på WW kan gå an. Så nu skal jeg prøve de her. Jeg mangler dog lidt energifordeling på pakken, så jeg har tænkt at skrive til dem og høre lidt om det. Det er noget af det bedste jeg ved – pølser, men jo som bekendt normalt ikke det mest fedtfattige i denne verden. Jeg skal melde, når jeg har smagt, om de er gode el. hur ;-)