Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt


IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå :-) Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! :-) Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller

Dagen bragte…..

Et visit i stalden til morgen. Svimmelheden er nu så lidt udtalt, at jeg turde give mig i kast med “Beautyboxen” (min striglekasse), og valget faldt først på en af de nye hopper Parisham (FR), som nød og blive gnubbet. Delen med, at blive pænere at se på henad en lille retning af hendes man, var hun dog ikke specielt glad for. Da det var første gang, jeg sådan var i nærkontakt med hende, var jeg meget nænsom og tog kun lidt af med fingrene. Så må vi tage det i etaper. Selvom jeg har det bedre, så jeg ingen grund til at begynde at “slås” om det – vi har god tid.

Senere blev det så Kicker’s tur til at blive ordnet efter han havde været ude med Fie. Så kunne hun komme videre til næste hest, og jeg vil gerne hygge om Kicker. Så det passede fint. Så var det vist nok af det, for en første dag i sving. Solen og den blå himmel kom kortvarrigt, men forsvandt desværre igen. Så var det hjem og hyggge efter et par dejlige timer.

Hygge og hygge, det endte jo med, at jeg faldt i søvn på sofaen og sov lige til klokken 18. Sådan gik den dag, men jeg fik da lidt sund aftensmad – kylling og rodfrugter/kartofler i ovnen.

Med hensyn til min søgeengel bringer hun hele tiden ny og nyttig information, og stiller nogen interessante spørgsmål, der giver mere og mere forståelse af hele situationen dengang. Således også i dagens mail.

For jeg nu ikke skal henfalde til at tro, at den “Hellige grav” er velforvaret, så har jeg gjort noget ved mit højre knæ. Det gør dælme ondt, og efter turen i stalden, gør det endnu mere ondt. Hvad har jeg lavet? Det sagde “knæk” i det forleden, og siden har det gjort ondt. Suk! Der skal åbenbart være et eller andet. Nu har jeg støttebind på, og så må vi se, hvordan….

Nu vil jeg have en kop te, inden jeg skal sove igen. Morgendagen bringer venindehygge!