Dagen i går – smuk!


Eller det vil sige, det blev den. Den startede her med sne og bidende kulde!

God Påske!

Som vanligt, er der ikke mangel på ord, ideer og indlæg, der vil ud, men i høj grad mangel på kræfter. Formentlig kan jeg ikke holde kaje i Påsken, men det kan også være, jeg finder det nødvendigt. Vi får se. For nu vil jeg ønske jer alle en rigtig god Påske!

[poll-id=23]

En slags Påskeæg

Jeg har fået to “Påskeæg” i år. Jeg plejer altid, at få et Påskeæg af min far – altså et chokolade et. Eftersom jeg for det første ikke er ret meget for dem (ihvertfald lige den slags far køber), så fik jeg istedet den ene af disse kogebøger “Suveræne Succeser etc.”.

Hugh’s kogebog, har jeg så givet mig selv, for det er en af dem, jeg absolut følte, jeg ikke kunne leve uden (overdrivelse fremmer forståelsen), og den ser da også rigtig god ud, ligesom den første også gør. Nu får vi se, hvor meget, jeg får kokkereret i Påsken.

Pynter du til Påske?

I mit hjem har vi aldrig gjort det store i Påskepynteriet. Til gengæld fik den hele armen til Jul. Jeg har som følge af det, gjort lidt det samme. Men jeg synes egentlig Påske fortjener at blive pyntet. Vi fejre den af mange forskellige grunde, relgiøse som ikke. Men uanset fortjener den pynt, fordi som jeg ser det kan den bruges til at fejre foråret, og det kan vi nok alle gå ind for tænker jeg. Så jeg vil gå ned og hente mine porcelænsæg og den smule Påskepynt jeg har, så her er pyntet lidt, når min søde veninde kommer i morgen.

Så fejr foråret og find Påskekyllinger, friske grene og hvad du har frem. Uanset hvad du gør, så nyd det gode vejr og din Påske. Du har mulighed for at afgive 2 svar nedenfor.

[poll-id=8]

Påske

Påsken har indfundet sig. Det eneste anderledes her er stemningen af helligdage omkring mig. Jeg gør stort set som jeg plejer, bortseet fra, at jeg tager til væddeløb mandag i stedet for lørdag.

Ellers skal jeg ikke noget. Familien er taget væk allesammen, og ingen andre invitationer til Påskefrokost venter. Jeg får forhåbnentlig en veninde på besøg, men det er også det. Så får jeg måske ordnet nogen af mine hængepartier. Jeg vil ihvertfald prøve. Energien er ikke kæmpe, men jeg prøver.

Rigtig god Påske til jer.

Næsten Påskeslut og altanforberelse

Det har været en rimelig ueventfuld Påske for mig. Ingen frokoster eller vilde ting og sager. Det vildeste, bliver imorgen, hvor vi skal vise alle staldens heste frem. Så der bliver travlt. Men det er altid hyggeligt og vi spiser noget morgenmad sammen allesammen.

Ellers har jeg plantet en timian og en rosmarin ud i krukker, og så har jeg hentet mine altankasser i kælderen, hvor jeg satte dem ned. Dette for at jeg håbede, at nogen af mine pelargonier overlevede. Min fremgangsmåde bliver vist anderledes næste år, for jeg tager ikke kasserne ned igen. Det er for meget besvær. Nu skal jeg så helller ikke have så mange krukker i år. Det var alt for meget sidste år. Jeg skal jo også kunne nå og vande det. Vi får se, men nu har jeg dem oppe på nær en og jo der er faktisk nogen af pelargonierne, der har overlevet. Dem har jeg plantet i en krukke inde, og jeg skal så have plantet nogen flere. Det gøres lettest på altanen, og det har det ligesom ikke været vejr til idag.

For nu vil jeg glæde mig til imorgen og håbe det får regnet af idag. Lidt frokost og et bad skal jeg også have – det må være på høje tide. Håber I må nyde det sidste af jeres Påske.

Påskeglæder


Neptune på folden, lige inden jeg blev syg

Endelig ser det ud som om, jeg er ved at blive så frisk, at der er udsigt til stalden og “Neppe” lige straks. Når jeg siger lige straks, taler jeg om lørdag. Jeg må lige passe på, og være sikker på, at jeg nu også er frisk nok. gør jeg ikke det, så kan det hurtigt give bagslag. Men jeg glæder mig til at komme derned igen. Vi har jo også lidt småting, vi skal have ordnet inden staldrundgangen på mandag.

Nu vil jeg holde Påske og lidt vågeblus her sålænge. Rigtig god Påske.

En til Påskehumøret

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=g8AvEczTqe4&hl=en_US&fs=1&]

Jeg er rigtig gammeldags på mange måder. Bl.a. elsker jeg mange gamle film og musicals fra “før verden gik af lave”! Denne er en af mine favoritter, fordi jeg elsker Judy Garland og hendes milde røst. Der er også masser af dans i den.

Jeg kom lige i tanke om den, selvfølgelig fordi det er Påske, og filmen hedder netop “Easter Parade (1948)“, som udover Judy Garland har Fred Astaire og meget omtalte Peter Lawford (i forbindelse med Frank Sinatra (“The Rat-Pack) og Marilyn Monroe og svoger til J.F. Kennedy) i hovedrollerne og musik af Irving Berlin.

Håber du nyder lidt Påskemusik, og så se filmen, hvis vi er så heldige, at den bliver sendt i forbindelse med Påsken.

Solskin på vase

Jeg elsker de sovende påskeliljer. Det er en fantastisk måde, og få solskin på vase til en meget overkommelig penge. Og hvem kan have noget imod det – ikke mig ihvertfald.

Blomsterne i vasen er nu smidt ud, men inden nåede jeg så lige at fotografere dem. Det er sådan set det eneste solskin, der er her idag. Helbredet er langt fra at være bedre. Hvis noget nærmere værre vil jeg sige, uden jeg skal kede nogen med de mindre delikate detaljer. Faktum er, at jeg skal holde sofaen foreløbig. Så jeg ligger her under dynen og prøver at få det bedste ud af situationen.

Fjernsynet og computeren er sådan en skøn ting, når man intet orker rigtig. Desværre er der gået koks i min harddiskoptager. Den vil ikke optage, og det er ellers en funktion, jeg bruger meget. Især til at optage de ting, der overlapper andre ting, jeg også gerne vil se, men selvfølgelig også til ting, der bliver vist, når jeg ikke er hjemme. Typisk den skal blive syg lige op til Påsken. Jeg må ringe til YouSee på mandag og høre, hvad vi gør ved det. God søndag til jer.

Påskegaveglad

Igår var der milde gaver i min postkasse. Årets Påskepakke var kommet. Mange tak til Fru Larsen for den flotte halskæde, som jeg glæder mig til at prøve.