Vegetarisk fiskefillet

Det er noget siden, jeg faldt over en opskrift på vegetarisk fisk på nettet og en af de opskrifter, jeg havde sat mig for at prøve her i Julen. Det blev så Nytårsaftensdag, men better late than never! Det var noget, man brugte under krigen, da man ikke kunne få fisk. Men disse kan sagtens spises stadig, og de smager meget bedre end deres fiskevenner, det lover jeg. Jeg skal ihvertfald have igen, det er helt sikkert og jeg ville også gladeligt servere for gæster. Her spiste jeg den sammen med et stykke med den veganske chorizo med hjemmelavet italiensk salat og tomatskiver.

Ingredienser
(4 personer)

300 g pastinakker
2 dl. kikærtemel eller almindeligt mel
2 – 2 ½ dl. vand
½ tsk. karry
1 knivdspids røget paprika
1 fed hvidløg
2 tsk salt
Friskkværnet peber
Rasp til panering

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs.
Steg skiver i smør/olie på en pande til gyldne eller bag dem i ovnen ca. 10 min. Jeg stegte dem på panden i “Fri”. Imens de steger laves dejen de skal dyppes i:

Bland kikærtemel, vand og krydderier, og sæt dejen til side. (Den skal være tyk som en pandekagedej) Vend derefter de afkølede pastinakskiver dejen, og derefter i rasp og steg dem ved middel varme til de bliver let gyldne.

Serveringsforslag

Fisken spise på groft rugbrød med vegansk remoulade (Cevera Picallilly blandet med hjemmelavet el. købt mayonaise), pyntet med hakket persille, karse, tomat, dild, agurk, løgringe (vælg, hvad du har lyst til og har i huset). Severes de som aftensmad, kan de serveres lune med kogte kartofer, pomme frites, persillesauce, stuvet spinat el. grønkål, eller hvid sauce, drueagurker.

Bloody Mess Juice

IMG_6173opt2_Juice_BloodyMess


1 blodgrape
1 pastinak (lille)
4 gulerødder (Ikke voldsomt store)
1 appelsin
½ bakke røde druer

Jeg tænkte egentlig, at dette ville blive noget rod (deraf navnet). Først smagte jeg uden appelsin og det virkede lidt for bitteret, og som vanligt var appelsinen min bedste ven, så smagte det super.

Rødkålssalat med pastinak, dadler og appelsin – River Cottage

IMG_5828opt2_Rødkålssalat

Jeg lavede salat i dag med inspiration i en (som sædvanlig, var jeg lige ved at sige) River Cottage opskrift, og som også er i kogebogen Veg Every Day. Jeg undlod så bare pastinak, fordi det havde jeg ikke. Jeg kunne sagtens have puttet gulerod i f.eks også, men det gjorde jeg så ikke.

Portionen er til 2 personer, og jeg lavede den bare sådan lige lidt på gehør, efter at jeg kun var mig, men har ellers brugt ingredienserne nævnt her. Jeg kom da lige i tanke om, jeg dryssede med lidt ristede valnødder også, som altså ikke er i opskriften. Dem kan du udelade, hvis du synes. Og det smagte dejligt. Den blev starten på mit lille madeventyr i dag. Denne salat spiste jeg, mens jeg forberedte nogle andre ting, som jeg skal fortælle om senere.

If you prefer the recepie in English, it’s here.

Rødkålssalat med dadler og appelsin
(2 personer)

(1 medium pastinak, skåret i tynde stave)
1/4 Rødkål, fint snittet (jeg brugte mandolinen)
1 stor Appelsin, skrællet med en kniv og skåret i både, og undgå den hvide membran – saften gemmes
3 (Medjool) Dadler – mine var stenfri, men ellers udkernes de og skæres i 3-4 stykker
2 spsk. oliven olie
2 kviste timian (kun bladene)
Salt og peber

Spred rødkålen jævnt over en tallerken, drys pastinak over og arranger appelsin skiverne og dadlerne. Sprinkel med appelsinsaft, og olivenolie, og drys med timian og slut med salt og peber.