Overspringshandlinger og feel-good oplevelser selv i det små

Det er svære tider på flere måder. Jeg hængte på humøret i forvejen, da jeg fik beskeden, der lige gjorde det sidste. Selvfølgelig ikke noget, jeg dør af, men noget, der kommer til at vende op og og ned på meget i min hverdag og noget, som betyder meget for mig. Min træner holder op med udgang af sæssonen. Det er har jeg så vidst lidt nu, men jeg synes stadig det er underligt. Det er selvfølgelig rigtig, at også hun gør, hvad der føles rigtigt. Og så må det være sådan. Jeg er ikke værst stillet, for jeg har alternativer, men det er da stadig en omvæltning. Og det ved, dem der læser med her også, at jeg altid skal have min tid til at “sluge”.

Netop fordi, der udover det, er ting, der plager mig, prøver jeg, at tænke på positive ting, og gøre ting, der er godt for mig. I mandags, var jeg f.eks. ude og ride for første gang i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen). Så man er ikke Einstin for at gætte, at jeg har ondt og er øm, som jeg ved ikke hvad. Men det var superdejligt. Igen i morgen skal jeg på hesteryg, så det glæder jeg mig til, ømheder på trods. Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål, og at jeg ikke bliver ved at blive SÅ øm og få så ondt. Gør jeg det, må jeg opgive projektet, men nu prøver jeg, og så må vi se. Så ved jeg ihvertfald, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Samtidig gør jeg alt hvad jeg kan på alle andre fronter for at få det bedre med min krop.

Ad helbredet var jeg til lægen i dag. Jeg har nogle problemer med mine hofter, som jeg har rendt om. I dag blev jeg så en indsprøjtning rigere. Så må vi se om det hjælper. Jeg skal evt. have flere.

Med alt det, der er at spekulere på, og som jeg går og ruger over, og er ked af, så gælder det bare om, at samle på positiver. Jeg bliver glad af hestene altid, og jeg var faktisk ekstraordinært i stalden i dag. Der er storløb i Stockholm på fredag, hvor vi har hest til start. Jeg havde lovet at rykke man på den ene rejsende svend, og det gjorde jeg, og han blev rigtig flot. Når man gør noget godt for andre og sætter sig nogle mål, så får man det da lidt bedre, omend det ikke ændre på nogle kendsgerninger, man desværre ingen kontrol har over. Så åmå man prøve at finde noget kontrol og tilfredsstilelse andre steder. Men ingen hemmelighed, jeg har haft det bedre…..

Igår tog fanden således ved mig, for sålænge jeg er i sving, spekulere jeg ikke i ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Så min store altan blev ryddet for pelargonier i altankasserne. Jeg gemmer fra år til år, så behøver jeg ikke købe hvert år, hvilket jo også er sværere nu, hvor jeg ingen bil har. Det går fint, sålænge man har et køligt frostfrit lyst sted, de kan stå. Mine står ude i vinduet i opgangen og det er perfekt. Hvis du har den mulighed, prøv det. Det sparer da noget ikke at skulle købe hvert år. Der blev ryddet op og smidt en masse gammel skrammel u (ødelagte potter m.m.). Ude i opgangen er der et elskab og mælkesab, hvor jeg har potter og skjulere. Der trængte gevaldigt for oprydning og rengøring og det fik jeg også ordnet, så jeg følte mig vældig god

I morgen mere hest og stald og samvær med en god veninde

Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Sommeglæder og en slags have

Jeg elsker blomster, og se ting gro. Det har jeg altid gjort og har også altid haft en overflod af stueplanter, og har, stadig. Nu har jeg ingen rigtig have mere, men en slags har jeg alligevel. Mine altaner og de er rigtig fine i år synes jeg. Og det slog mig lige, at jeg slet ikke har fået vist jer dem. Først fik vi alt det vand og de stakkels ellers så fine blomster blev slået helt i stykker. Nu er de kommet igen og som det ses har de det fint.

Altan I mod øst:


Jeg er vild med nelliker og de her skulle måske kunne overvintre. Vi får se. De har selskab af en blå lobelie og den hvide plante ved jeg ikke, hvad hedder – gør du?


Jeg havde en hortensida i samme farve, men den gik altså til under vores vinter. Nu har jeg så købt en ny, som foreløbig trives fint


Jeg har udviklet en stor kærlighed for petuniaer, og i år står de for det hvide indslag den lyserøde hængende er den samme som den hvide ovenfor – hele arrangementet står i en zinkspand, der er boret hul i bunden på, og som engang stod på min morfars gård


Tagetes og lobelier i en sammel sandstenskrukke fra mormor


De spanske Marguritter her er jeg særlig stolt af. De stod og lignede noget der ikke stod til at redde, men jeg kan godt se, når det er håbløst, og her var jeg ikke i tvil om, at de fleste kunne reddes. De kostede 5 kr. så tabet var til at overse, og kun en døde. Nu er de superfine, som det ses


Blå stedmmoder, der efter planen skal komme igen, men vi må se

Altan II mod vest:


De pink pelargonier trives også, og jeg nyder synet af de nymalede møbler, som jo så helt anderledes ud sidste år


En enkelt dobbelt “Flittig Lise”


Flere af de hvide pentunieer, som ser godt ud i en stort smedejernsholder


Solskin – en gul dahlia


Jeg har plantet en rosmarin i en stor krukke og fandt på at plante de blå stedmoder rundtom – de klæder hinanden synes jeg


En af de pink pelargonier close-up

Næsten Påskeslut og altanforberelse

Det har været en rimelig ueventfuld Påske for mig. Ingen frokoster eller vilde ting og sager. Det vildeste, bliver imorgen, hvor vi skal vise alle staldens heste frem. Så der bliver travlt. Men det er altid hyggeligt og vi spiser noget morgenmad sammen allesammen.

Ellers har jeg plantet en timian og en rosmarin ud i krukker, og så har jeg hentet mine altankasser i kælderen, hvor jeg satte dem ned. Dette for at jeg håbede, at nogen af mine pelargonier overlevede. Min fremgangsmåde bliver vist anderledes næste år, for jeg tager ikke kasserne ned igen. Det er for meget besvær. Nu skal jeg så helller ikke have så mange krukker i år. Det var alt for meget sidste år. Jeg skal jo også kunne nå og vande det. Vi får se, men nu har jeg dem oppe på nær en og jo der er faktisk nogen af pelargonierne, der har overlevet. Dem har jeg plantet i en krukke inde, og jeg skal så have plantet nogen flere. Det gøres lettest på altanen, og det har det ligesom ikke været vejr til idag.

For nu vil jeg glæde mig til imorgen og håbe det får regnet af idag. Lidt frokost og et bad skal jeg også have – det må være på høje tide. Håber I må nyde det sidste af jeres Påske.