Jeg elsker blomster, og se ting gro. Det har jeg altid gjort og har også altid haft en overflod af stueplanter, og har, stadig. Nu har jeg ingen rigtig have mere, men en slags har jeg alligevel. Mine altaner og de er rigtig fine i år synes jeg. Og det slog mig lige, at jeg slet ikke har fået vist jer dem. Først fik vi alt det vand og de stakkels ellers så fine blomster blev slået helt i stykker. Nu er de kommet igen og som det ses har de det fint.
Altan I mod øst:

Jeg er vild med nelliker og de her skulle måske kunne overvintre. Vi får se. De har selskab af en blå lobelie og den hvide plante ved jeg ikke, hvad hedder – gør du?

Jeg havde en hortensida i samme farve, men den gik altså til under vores vinter. Nu har jeg så købt en ny, som foreløbig trives fint

Jeg har udviklet en stor kærlighed for petuniaer, og i år står de for det hvide indslag den lyserøde hængende er den samme som den hvide ovenfor – hele arrangementet står i en zinkspand, der er boret hul i bunden på, og som engang stod på min morfars gård

Tagetes og lobelier i en sammel sandstenskrukke fra mormor

De spanske Marguritter her er jeg særlig stolt af. De stod og lignede noget der ikke stod til at redde, men jeg kan godt se, når det er håbløst, og her var jeg ikke i tvil om, at de fleste kunne reddes. De kostede 5 kr. så tabet var til at overse, og kun en døde. Nu er de superfine, som det ses

Blå stedmmoder, der efter planen skal komme igen, men vi må se
Altan II mod vest:

De pink pelargonier trives også, og jeg nyder synet af de nymalede møbler, som jo så helt anderledes ud sidste år

En enkelt dobbelt “Flittig Lise”

Flere af de hvide pentunieer, som ser godt ud i en stort smedejernsholder

Solskin – en gul dahlia

Jeg har plantet en rosmarin i en stor krukke og fandt på at plante de blå stedmoder rundtom – de klæder hinanden synes jeg

En af de pink pelargonier close-up
