Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!

Livstid er jo ikke livstid

Det har vagt forargelse hos nogen, at Peter Lundin får lov at udgive sin bog “En morders bekendelser”, og at han bare skal ties ihjel. For det første, har vi ytringsfrihed i Danmark. Den gælder OGSÅ Peter Lundin. Hvis man har et problem med det, så kan man bare lade være at læse eller købe hans bog. Længere er den ikke. At han skal ties ihjel mener jeg er lige så forkert. Han har begået ikke en, men to helt forfærdelige forbrydelser og jo oftere vi husker, at der findes den slags, jo mere er vi måske tilbøjelige til at gribe ind noget før, hvis muligt. Nej det skal frem i lyset.

At hans slags meget ofte elsker opmærksomheden er så en bivirkning, vi må leve med. Jeg synes faktisk, det er langt vigtigere at få lavet systemet om, således at livstid ER livstid. Peter Lundin har snart siddet i fængsel i 9 år. Med god opførsel kan han snart slippe ud medmindre han idømmes en forvaringsdom, hvad han ikke er nu. Ønsker du han slippes løs – jeg gør ihvertfald ikke.

Grunden for dette indlæg var en billedserie, jeg faldt over på Søndagsavisens hjemmside – “Fra barn til bæst”! Og ingen tvivl på, at Peter var et yndigt barn, og en meget flot fyr. Men det gør ham ikke til mindre psykopat. Alle mordere har været nogens barn og sikkert søde engang. Gad vide, hvor “filmen knækker”! Det kan der skrives meget om, og der bliver også, og således også af Peter Lundin selv. Om jeg skal læse – ja for hulen. Jeg er nemlig født hamrende nysgerrig og er facineret af hele det fænomæn, der gør mennesker til mordere!

Relaterede links

American Psycho på dansk jord – Artikel i Berlingske Tidende

Lundin skriver sin livshistorie – Artikel i Ekstrabladet

Lundin snød kvinder fra fængslet – Artikel i B.T.

Hvorfor falder kvinder for seriemordere – Artikel på Known Crimes