Træls og træt


Carlos Lopez første sejr af 3 på dagen – Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet), en skimmel vallak ejet (m.fl.) og opdrættet af Bechmann Racing, vinder sit første løb i overlegen stil

Jeg vitterligen slæbte mig til løb i dag. Så er det altså begrænset hvor sjovt det er, og det blev ikke bedre. Hovedet har en af sine ture og jeg kan intet gøre, andet end tage det med ro. Vejret indbød heller ikke til det vilde, og så truende ud, langt det meste af tiden og der kom også et par dryb, men det blev heldigvis ikke til mere.

Vi havde hest til start, og endda for første gang, og det ville jeg da gerne se. Vores anden start, The Kicker var slettet (ikke noget alvorligt, men nok til, at han ikke skulle løbe). Som det ses ovenfor gik den debut over al forventning og bragte Carlos så meget held, at han vandt hele 3 løb på dagen. Slet ikke så ringe endda, som man siger.

Til gengæld er det ringe og irriterende, at jeg må melde pas til Göteborg i morgen. Det kunne have været hyggeligt, at komme på tur med tøserne, men den forfatning jeg er i, tillader det ganske enkelt ikke. Det er kroppens måde at melde, at jeg har presset buen for hårdt, og der skal “hives i nødbremsen”. Et sted vidste jeg det jo godt, og sjovt nok kan man blive ved at tro “det går måske nok” – Det gør det bare ikke. Kan jeg nu for hulen ikke snart lære det? Anyway, morgendagen bliver sofa, og indehygge med lidt galopløb, når vores to madammer skal løbe i det svenske.

Jeg har som altid mange flere ting liggende, men det må komme som det bedst kan. Foreløbig vil jeg glæde mig over vores smukke grås fine sejr, og trille ind på min sofa.

Føltur


Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

Wannabe fotomodeller og en enkelt veteran


Fie og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Fie og hoppe (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene og Road To Glory (Kyllachy – Danalova))


Fie og Neptune Joly (Chef De Clan – Fortune Jolie))

Dagen igår var fra morgenen af fyldt med hestene. De fik morgenmad og så hentede jeg Neppe over i stalden (han står udenfor), og vi hyggede os. Vi nåede og blive færdig, og jeg fik begyndt på endnu en hest, inden de andre dukkede op. Der var et par ture på banen, og indimellem fik jeg taget lidt fotos af implicerede parter. Vi kan godt lide at have fotos af babyerne, så vi kan se, hvordan de udvikler sig, og ikke mindst vokser. Det er noget jeg er kommet ud af trit med, det med at tage fotos, når jeg er i stalden, men bestemt noget jeg skal ind i vane med igen. Det startede så igår.

Både Fie og babyer, er dygtige, men især Fie og Miss Chelsea’s datter viser udprægede evner udi fotomodelfaget. Naturtalenter er de begge. Road To Glory er stalden’s gadedreng. Og rigtig dreng er han faktisk ikke længere. Om han er langsomt opfattende, eller hormonerne bare ikke er væk endnu vides ikke, men fast står det, at han ikke helt har fattet beskeden endnu. Kedelig er han aldrig og som I kan se, også en smuk hest, så ham kan vi godt få taget lidt flere af også. Det er faktisk kun blevet til ganske få af ham indtil nu. Men det er da en ting, der er let at rette på.
Neptune (og Lene også for den sags skyld også) er jo nærmest en veteran udi det med fotos . Under rytter, hvis han skal stå, er han ikke så let igen at fange, for det med at stå stille, det er bestemt ikke hans stærke side. Men det lykkedes også helt fint, at fange ham og Fie og ikke mindst fange ham inden i boksen. Det skulle gerne være tydeligt, hvorfor han er min “baby”.

Meget af Juledagene kommer til at gå med netop hestene. Juleaften skal jeg fodre dem, og ligeledes 2. Juledag. Og så skal jeg formentlig også derned nogen af de andre dage. Jul eller ej, skal de jo pusles om de kære dyr. Også underboen’s kat, som jeg også har lovet at tage mig af!

Babyheste


To hopper – (Pistachio – Munay) og (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene med hoppe (Pistachio – Munay)


To hopper mere – Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom) og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene, Royal Lane og Una Vita


Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom)

Som lovet forleden, kommer her lidt babyheste. Selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig for at tage ned, og fotografere dem og få en sludder og kysse på yndlingen. De er bare så søde de små heste, og de er så utroligt dygtige. Vi har, som jeg har nævnt før, altid ondt af dem, lige når de kommer. Det er hårdt for dem. De har været dygtige.

Eftersom yndligen ikke var hjemme, da jeg kom og var væk et godt stykke tid, fik jeg æren af at børste Royal Lane, som er datter af Lois Lane, som vi også har haft fornøjelsen af i stalden. En skøn, skøn hoppe, som vi ofte stadig taler om, og som jeg var meget glad for. Så er det jo sjovt at stå med hendes første afkom i hænderne.

Hun er efter samme hingst, som en anden dejlig hoppe, der også er overgået til avlen, nemlig Royal Legend – Silca Legend. Hun er en god blanding af dem, og “bagperronen” løber hun ikke fra, men skulle meget gerne kunne løbe superstærkt, netop på grund af den. Hun var meget meget sød og stod stort set stille, mens jeg børstede hende. Jeg bandt hende også op, noget hun (fik jeg først at vide senere), ikke havde prøvet. Selvfølgelig tog jeg mine sikkerhedsforanstaltninger, men det gik helt fint. Men da jeg ville prøve at få hende til at se civiliseret ud, altså rykke hendes man, så var hendes gode vilje brugt. Så det blev droppet. Men hyggeligt var det.

Også vores Derbyvinder Tigress Eleven fik en omgang. Hun sætter ikke pris på det. Hun synes langt, at vi kan bruge tiden på bare at sludre. Hun er mindre end glad for at blive børstet. Men meget mod forventning (hendes) overlevede hun seancen, og jeg gav hende et æble og et par gulerødder i et (formentlig forgæves) forsøg på at mildne hendes negative vibrationer omkring det andet.

Tiden gik, som den gør i godt selskab, og jeg skulle ned og aflevere bilen. Så jeg drog afsted. Mit hoved gør knuder, så nu vil jeg slukke dyret, og slappe af i stuen, når jeg lige har fået et bad, og så skal jeg have fundet noget aftensmad. Dagen i morgen står på stor fest, og det skal jeg også lige have forbedredt mig til. Kan I have en god weekend allesammen.