Som jeg skrev forleden, var der mulighed for, at jeg skulle hjælpe med noget hestemæssigt. Det skulle jeg så.Lørdag morgen stod jeg næsten lige så tidligt op, som vanligt, når jeg skal i stalden. Klokken halv syv blev jeg hentet af en af vennerne fra stalden. Vi skulle op og lukke heste ud for træneren, der var udenbys. Og det var en sand fornøjelse. Trinde og drægtige følhopper, dejlige føl, en fyrrig avlshingst, og dem som bare er på aftægt eller venter på at komme i fol – alle fik de morgenfoder og kom på fold i god ro og orden. Og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg kan ikke komme i tanke om bedre måde, at starte en dag på.

Udsigten udover den største af foldene



Bechmann Stud’s avlshingst “Pistachio”, var meget snaksagelig, og kom straks hen til hegnet for at snakke. Men dels er der strøm på, og dels er han altså en anelse voldsom, så jeg var fint tilfreds med bare at fotografere ham

Smukke og fantastisk hurtige Royal Legend v/Silca Legend – Royal Filly, som nyder landlivet, som det ses

Vores smukke Oaksvinder Loquita v/Final Appearance (IRE) – Cote (FR)




















