Vejen til….

På fotoet er det vejen over banen, på vej hjem igår og ind i et skønt grønt univers, jeg desværre ikke havde hverken tid eller kræfter til at udforske nærmere lige der. Men det er Jægersborg Hegn, så jeg kender det godt fra utallige rideture førhen.

Vejen til den gode samvigtighed hedder, en vaskemaskine, der arbejder på højtryk, en støvsuger, der snart gør det samme og mig, der prøver at ignorere lysten til at sidde her og et hoved der brokker sig. Jeg fokuserer og messer “det bliver så godt, når du er færdig”, “det bliver så godt, når du er færdig”…….osv.

Et hot tilbud

Det er sløvt og langsom eksistens her i dag. Jeg er træt som 7 alderdomshjem! Sådan en dag, hvor alt lavet, bliver et plus. Jeg har allerede fået lavet lidt, og får nok også lavet mere. Har planer om at lave en tærte og noget kage, få ryddet spise- og sofabord i stuen og at få støvsuget. Nu må vi se, hvordan det går.

Forleden, da jeg var til lægen, handlede jeg lidt først i Superbest bl.a. Egentlig var det kun et par småting, jeg skulle have, men endte op mmed lidt mere – sådan går det ofte synes jeg. Men da jeg så de farvestrålende chiliplanter, kunne jeg ikke modstå at købe en. Der var flere forskellige, og jeg tog denne, hvor der står:

Chili Hot Banana – Spiselig middelstærk chili. Lyst i Vindueskarm/terasse og krukker. Plantehøjde 50 cm. Holdes tør og fugtes gennem sommer og efterår – kr. 39,95

Nu håber jeg så ikke, min ellers meget sensitive gane, ikke finder de fine chili (iøvigt økologiske) for stærke. Jeg har en plan for at prøve dem senere i dag. Men det hører I om.

Nu må jeg hellere få noget frokost og komme bare lidt igang, selvom jeg kunne lægge mig ned og sove på stedet. Vi ser! Hvad skal du have på sådan en dejlig lørdag, hvor solen endelig titter frem her?

Mangelfuld søvn og mange pligter


Eremitagesletten ved besøget på slottet

Egentlig havde jeg 1001 ting, jeg skulle idag. Men det blev smadret til en start af, at jeg næsten ikke har sovet i nat. Lidt har jeg dog bedrevet, da jeg endeilg fik mig slæbt op. Vaskemaskinen har dog stået for det meste. Det har også ret, og den er stadig i gang.

Jeg har fået lavet lækker frokost. Det føles altid godt at få lavet dejlig, velsmagende og sund mad. Til aften bliver det en lidt lettere løsning – nemlig noget fra fryseren, som trænger til at blive tømt og afiset.

Desværre passede de anglofile sko ikke, så nu skal jeg have dem returneret på en eller anden vis. De fås i butikker, men så skal jeg et stykke væk, men hellere det, end at få et par mere, der ikke passer. Ellers skal jeg bare undlade dem helt, men jeg synes, de er fine.

Nu er der tidspres på nogen af de ting, jeg skal have ordnet her, så jeg er nok lidt stille indtil jeg lige har fået mere styr på det og potentielt har overstået også. Så ved I det.

Hm, den går vist ikke længere…


Fra en meget varm dag igår på Galopbanen. Her vores egen Inception som blev redet til en 3. plads af Nicolaj Stott

Jeg har en million, milliard indlæg, jeg gerne vil skrive, om galoppen, Berlin, om adoption, om….. jeg er langt fra at være blogtræt. Men mit lille hjem skriger på en støvsuger og en gulvmoppe, for ikke at tale om en støvklud, så nu må jeg forlade jer til her er gjort rent. Det går ganske enkelt ikke. Jeg skulle nøddig kvæles i støv, så jeg ikke kunne skrive, fotografere og nyde livet :-) – later alligator!

Lettelse

Dagen har bragt en stor lettelse. Jeg har fået båret Julepynten HELT væk, som ned i kælderen væk! Oh som det var godt. Nu kan jeg se min stue for kasser igen. Det var skønt. Nu skal jeg så bare lige have gjort lidt rent og ryddet op et par andre bunker også, men det værste er væk. Der er jo grænser for, hvor effektiv man er, når man dingler rundt af svimmelhed. Heldigvis har det gået godt i dag, ovenpå 10 timers søvn! Det kan være det er det, jeg skal – få sovet noget mere og bedre. Det er da et forsøg værd.

Barselsvisit blev endnu engang udskudt, men det nås jo nok. Jeg og gave løber jo ingen steder. Og jeg kunne hellige mig pligterne her med Julepynten. Så det var såmænd fint nok. Vejret var interessant for nu at sige det mildt. Det sneede ret så kraftigt her en overgang. Jeg var også ude i det, og foto ovenfor er faktisk også taget mens det sneede ret så meget, men det fremgår egentlig ikke. Men det er taget modsat retning af, hvad jeg plejer og det er naboens altan og udsigt mod nord.

Gårsdagen blev tilbragt med at hjælpe en veninde med at flytte. Det gik rigtig fint, og jeg var mest pakke ned hjælper og (forhåbentlig) godt selskab. Vi fik lidt mad og var lige inde for at se, om vi kunne få et spejl, men droppede det, da vi langt fra var sikre på, at kunne have i bilen. Men træt var jeg, da jeg blev smidt af her sidst på dagen.

Her til aften har jeg så fået lavet mig noget ordentlig mad, og så skal jeg tidligt i seng, for jeg får besøg i morgen. Af hvem og hvad det går på, skal I få at høre i morgen formentlig. Håber I har haft en god weekend.

Så er vi der igen

Dels ved søndage, og dels ved Skeerne! Skeerne siger du, hvad taler hun lige om? Ja, det kan være svært at vide, hvis ikke du læste indlægget om skeerne. Og nu skulle jeg jo skrive det her indlæg og det inspirerede til, at jeg fik fotograferet nogle af mine egne skeer, som bliver brugt så malende i historien.

Ofte så føler jeg ikke, jeg får lavet en dyt. Og det passer selvfølgelig ikke, men der ér meget jeg ikke når, og slet ikke i en grad, som jeg kunne ønske. En af de ting hedder rengøring. “I gamle dage” havde jeg en fast rengøringsdag, hvor hele hytten fik en tur.

I takt med kræfterne svinder, er det blevet pø, om pø og det holder så heller ikke synes jeg. Tænk at jeg skal se mig overvundet i mine 73 kvm – kan det passe? Åbenbart, for faktum er, at indtil nu er det ikke lykkedes mig at lave det hele af en gang. Dog husker jeg godt, da jeg havde min første lejlighed, som kun var 44 kvm, kunne selv den se uoverskuelig ud, når alt skulle gøres. Dog husker jeg godt fornemmelsen af, hvor tilfreds jeg var, når jeg havde gjort.

Jeg bliver også glad, når jeg får noget gjort nu, men det er bare i meget mindre målestok, og når jeg så ikke synes, det er nok, så glemmer jeg nok at sætte pris på det. Mon ikke, det er sådan det er?
I skrivende stund sidder jeg så, og ville gerne ud i det gode vejr – eller det ville jeg for nogle timer siden. Nu vil jeg ikke, for jeg kan ikke nå det.

Men faktum er, at tiden simpelthen også render helt fra mig. For eksempel er der gået en hel formiddag nu! Hvor blev den lige af? Skulle “lige” ordne et par ting her og vupti så er formiddagen gået. Nu skal jeg skynde mig, for jeg skal nå at have et bad, svinge støvsugeren og så skal jeg da vist også have noget at spise af en slags, inden jeg skal se galop fra Sverige på Danske Spil.

Så for at holde fokus lidt, både på det jeg skal nå, og det jeg gerne vil nå, tror jeg, at jeg skal til at skrive det ned engang imellem, og så strege ud. Så får jeg da et håndgribeligt bevis på, at jeg dog når noget, som jeg også har i denne uge:

*Spisekammer blevet tømt og alt vasket af og omorganiseret

*Vitrinen er blevet tømt foroven og alle (næsten) glas m.m. er blevet vasket og sat på plads igen

Begge projekter er nok noget de fleste ville gøre på en dag og måske begge – jeg ved det ikke, men for mig har det taget ihvertfald en uge og vist lidt mere. Sagen er, at når jeg kommer hjem fra mine dage i stalden, så er der NUL mere energi overhovedet. Som regel går jeg ud som et slukket Jule (må jeg ikke nævne endnu vist) lys, når jeg har været i bad og fået lidt frokost. Nogen gange kan jeg være heldig, at der er skeer nok til, at jeg får lavet noget, inden jeg sætter mig ned og det er dejligt, men sjældent.

Inden det ender med, jeg ikke får lavet noget som helst i dag, må jeg hellere komme i sving, og prøve at få:

Tørret støv af
Støvsuget
Vandet blomster
Tage et bad
Få noget frokost

Skal strege ud senere, så I kan se, hvad jeg fik gjort! God søndag til dig, uanset antal af skeer, du har til rådighed!

Weekend


Svampene her stod i græsplænen på kirkegården, men det bliver de jo ikke mindre kønne af – spiselige? – Jeg ved det ikke, men jeg kan godt nære mig for at prøve

Jeg glæder mig. Har en hel weekend, hvor jeg ingen verdens ting skal lave, andet end, hvad der falder for. At jeg MASSER jeg kan lave, er ingen hemmelighed – foto – mig – nej? :-) Derudover er der diverse projekter her på bloggen og iøvrigt med praktiske ting, der skal ordnes både her og i det lille hjem.

Men udover at vande blomster vil jeg ikke lægge mig fast på noget som helst. Og så ender det nok med, jeg får lavet lidt alligevel. En anden ting der står fast er, at jeg skal se galop. I morgen fra Århus, hvor vi har to heste til start og søndag fra Täby, hvor vi har en. Det bliver lidt spændende.

Idag gik turen så til Bilka, med en hurtig afstikker til Føtex. Efter at en vis person havde fristet mig “kom jeg selvfølgelig til” at købe Julebagebogen. Det var der ingen vej udenom, og dertil havde de lige hvad jeg manglede – en stavblender til 60 kr. Min gamle stavblender “døde” jo helt her for noget siden og jeg mangler den i den grad til at lave supper med. Jubiiii, nu kan der komme gang i supperne igen. Jeg kan sagtens finde en stavblender. Men producenterne har nu fundet ud af, at de skal opgraderes, og nu kan man kun få stavblendere med alt mulig “tjavs” til, og så koster de lige pludselig 700,- kr. Det lyder måske ikke af meget i din verden, men i min er det mange penge. Og jeg kan sagtens klare mig med bare blenderen. Jeg var heldig – der var en tilbage – og den stod der Deborah i nakken på. I Bilka købte jeg stort set ingenting, udover en Julegave, som jeg virkelig glæder mig til at give modtageren, en dagcreme med øko-oliven til meget rimelig pris, rom til den dumme hals, en opvask med æble på bud og en ditto shampoo og balsam.

Og så syndede veninden og jeg, og gjorde noget, vi næsten har gjort til tradition – vi spiste burgere. Vi elsker dem begge to, både dem fra MCDonalds og dem fra Burger King – de har lige fået en af sidstnævnte ved Bilka (Hundige), så så kan I selv gætte. Dog har jeg aldrig oplevet en SÅ uorganiseret BK som denne var til aften. Jeg vil kalde det noget nær et mirakel, at vi fik mad, der var varm og smagte også. Hvis ikke de kunne klare denne kundemængde, så får de dælme et problem til Jul, også selvom de søger Julehjælp!

Mon ikke jeg skal have suppe i morgen? Jeg har en mistænkelig kradsen i halsen, så det var nok ikke det værste. Men det ser vi til imorgen. Nu vil jeg ind og slappe af med fjernsynet inden jeg skal se dyner. En hel weekend ligger åben, men jeg ved også, hvor hurtigt den går – men jeg vil pine al den nydelse ud af den jeg kan – og helst uden at bliver syg også! Håber også din bliver god.

Refleksioner og status

Var der ikke den helt store gevinst ved turen til lægen. Jo underholdningsværdien skal bestemt ikke underkendes. Som jeg har nævnt før, går man aldrig fra den gode doktor uden at have grinet, og det kan sagtens undervurderes af nogen, men skal bestemt ikke. En god sludder er ofte lige, hvad der skal til eller ihvertfald hjælper det lidt.

Og en god forklaring på de smerter jeg har, gør da også, at de forhåbentlig bliver lidt lettere at tackle. Det skal de har jeg bestemt – jeg har sådan set heller ikke ret meget valg, udover at æde endnu mere smertestillende, og det tager jeg ligesom rigeligt af i forvejen. Iøvrigt mener den gode doktor, at jeg nok bare er for ambitiøs, og vil en farlig masse mere, end jeg egentlig kan holde til – hm! Hvad er det altid, jeg siger til andre?? Så er det lige pludselig noget med at gøre som jeg prædiker. Ærligt – det troede jeg også, jeg gjorde!!! Amar’ – men måske ikke! Den bliver lige vendt og drejet lidt, men jeg er godt klar over, at jeg på nogen punkter vil mere, end jeg kan og gør mere, end jeg nok skulle.

Anyway så synes jeg, da jeg har nået noget herhjemme, mens jeg nu ikke har været i stalden. Fik vasket alt det tøj, som jeg fik af min veninde forleden. Der var op til flere par bukser, hvilket er helt genialt, for dem manglede jeg, og de passer alle som var de købt til mig. Tak for det! Det sparer mig da for at skulle ud og købe noget lige foreløbig. Forhåbentlig bliver jeg snart nødt til det, fordi jeg har tabt mig yderligere, men det er så en helt anden snak.

Udover bukserne fik jeg også en hel stak pyjamaser. Dem manglede jeg også, så også dem er jeg svært glad for. De er også blevet vasket. I dag har jeg været igang med at stryge bukserne, har fået vasket op, lavet sund mad og selvfølgelig som altid siddet her ALT for længe (det er en de ting, jeg skal til at rationere lidt på, for hovedets skyld). Den tid, der bliver sparet, skal jeg så bruge på noget træning. Det er jeg simpelthen pisket til, hvis ikke jeg skal ende som en stor infiltration. Underligt nok, for jeg synes jo, jeg bevæger mig rigtig meget, og gør rigtig meget – ikke mindst, år jeg er i stalden, udover at jeg jo cykler. Men til en gammel slidt krop er det åbenbart ikke nok.

Jeg har også fået påbegyndt et projekt, der går på at få vasket alle de glas, jeg har stående i en et vitrineskab. Det tager lidt tid, for det er antikke glas, som skal behandles varsomt, og som er pænt beskidte nu. Så de står i blød og bliver nænsomt vasket og så skal de ind på stuebordet og stå, så jeg også kan få vasket hylderne, når jeg når så langt. Der er rigeligt, at se til.

Imorgen – skal jeg hvile ud og så har jeg en anden lille plan, og en opgave, jeg SKAL have påbegyndt ihvertfald. Nu vil jeg lige se en smule TV, inden jeg skal sove, men det når vist ikke at blive til særlig meget. Sov godt derude.

………

Jeg bliver nødt til at gøre noget, jeg ellers ikke gør, eller endsige har lyst til. At holde en blogpause. Jeg har rigtig mange ting, jeg gerne vil skrive om. Det skal I endelig ikke tage fejl af. Men jeg lider med helbredet for tiden. Mere end jeg plejer, og det gør det fysisk umuligt for mig, at gøre så meget, som jeg gerne vil.

Derfor skal der prioriteres hårdt med den tid, der er til ting her. Som nævnt før, har jeg et projekt der (stadig) skal være færdig. Det er jeg nødt til at prioritere, at få færdigt, og gerne inden jeg skal på min lille ferie. Så vi ses på den anden side af ferien engang, og der bliver ihvertfald masser af fortælle, det er jeg slet ikke i tvivl om. Pas på jer selv sålænge.

Energiboost og det modsatte

Er min bacon og æg herover. Ikke bacon og æg i almindelig forstand, men en varaiant over det. Egentlig er det vel egentig frokostversionen, men det var hvad jeg havde lyst til. En skive mørkt groft rugbrød (Kernegrov fra Levebrød, som er min favorit), to æg kogt smilende, 3 skiver bacon sprødstegt, en lille smule mayonaise, og 2-3 cherrytomater. Uhm!

Hvad der også giver energi er:

Turen til England er reddet, og pasning til min lille mis og lejlihed er i hus!

Penge tilbage i varme – på trods af kulden også sidste år – 200, -kr. ikke meget, men dog penge retur

At glæde sig til Englandsturen og se bedsteveninden derovre og på vej hjem, se mekkaet for galopfolk – Newmarket. Det kan da ikke blive bedre.

Hvad der til gengæld hiver energi ud den anden vej lige nu:

Et helbredsproblem, der bliver ved at drille og som er højst ubehageligt, men forhåbentlig ikke farligt

Et projekt, jeg slet, slet ingen idé havde om, hvor omfangsrigt ville blive, og som jeg ikke er færdig med

En uduelig computer, der får IE til at gå ned, hvert andet sekund, gør bestemt ikke ovensiddende lettere

– Ligesom mine begrænsninger rent tidsmæssigt for at sidde med det. Jeg gør det hvert vågent øjeblik næsten, for jeg vil jo være færdig, men skal så slås med hovedpine.

Jeg skal være ærlig, det er ved at drive mig fra det sidste. Men færdigt skal det være, så jeg kæmper videre, så jeg er her slet ikke…….