Sol – om ikke andet herinde


Det søde Påskeliljer har jeg fået af min far, og de står og lyser op på mit sofabord. Men solen har altså også været her idag, og så var det jo dobbelt op. Jeg har udoveer lægebesøget hygget mig her på sofaen og faktisk elsker jeg at ligge her, sålænge jeg selv vælger det. Det er jeg så tvunget til nu. Vejret har godt nok været en omstkiftelig affære idag. Lige fra sol til sne på samme dag og så har det blæst, så det gik gennem marv og ben. Nedenfor ses det, hvordan dagen sluttede her.

Jeg har talt og regnet Points idag – jeg skal jo stadig nå at være på 10 tabte kilo til sæssonstart. Hav en rigtig god aften og i det hele taget, indtil jeg kommer igen.

Vægttabsstatus – 1,3 kg

girl_on_scaleopt.gifDet går sgu helt okay det vægttabshalløj. Jeg kan godt forstå mine bukser er løse nu. Jeg har som det ses denne uge tabt 1,3 kg. Jeg troede faktisk jeg vejede mindre da jeg startede, og troede således, at jeg nu var på lige over 5 kilo tabt. Men det er jeg ikke. Jeg har siden 3. januar tabt 6,6 kg! Yes, hvor er det skønt. Vi kører videre. Så er der da en chance for, at jeg når de magiske 10 kilo inden sæssonstart, nu hvor der er kommet skred i det.

Nudler med oksekød, løg og champignon 10,5 Points

Valgfri mængde nudler (du kan regulerer points med mængden)
100 g hakket oksekød
1 mellemstort løg
1 okseboulillonterning
1 tsk. olie
Hvidløgspulver
½ tsk. timian
½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. karry
1 tsk. sesamolie (kan udelades)
Champinon

Sæt nudler (her spaghetti) over så det passer med dit kød er færdig. Svits oksekød, løg, karry, timian og hvidløgspulver i den alm. olie til alt er mørt. Tilsæt champignon og svits dem et minut eller to. Tilsæt en sjat vand og oksebouillonterning og kog ind. Hæld vandet fra nudlerne, hæld dem i en dyb tallerken el. skål og oksekødsblaning ovenpå.. Dryp med sesamolien til sidst. Let og velsmagende.

Søndagsbrunch 10,5 points

Jeg blandede morgenmad og frokost sammen til en brunch ting imorges. Og den bestod af:

1 stk. franskbrød m/Lätta
1 stk. 8% Frankfurter
Ketchup og Sennep
1 spejlæg – vendt

Det smagte ganske fortrinligt og blev NYDT i fulde drag. Den slags skal man tillade sig selv engang imellem. At det så gør, at aftensmaden blev noget mere sparsom, er så det. En anden luksusting idag var en kop Kakao 2 tsk. kakaopulver og sødmiddel i 2 dl minimælk.

Vinteraften

Selvom mange synes, at NU skal det være forår, så var det her imorgen en meget anderledes virkelighed, jeg vågnede op til. Det var simpelthen vintervejr. Det var tyst, hvidt og rigtig, rigtig flot. Specielt koldt var det ikke. I modsætning til den anden dag, hvor togene helt bogstaveligt “gik kolde” p.g.a. kulden havde de idag besluttet at køre planmæssigt. Men for en sikkerheds skyld var jeg der til et tog før, så jeg var sikker på at nå bussen i den anden ende. Så skulle jeg vente der, men sådan er det så.

Jeg havde så rigeligt at se til idag, at jeg helt glemte at fotografere i stalden. Det gjorde jeg så på vej hjem og frem og tilbage på min lille gåtur.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig selvfølgelig i bad, for så var jeg godt nok træt og så lavede jeg suppe. Det var og er suppevejr. Så der var porrecremesuppe og skinke/ostetærte til aften. Slet ikke så ringe, og så er der endda Points til et stykke Gulerodskage til aftenkaffen ;-)

Rejer på rugbrød 4 points

Det var frokosten idag, og det smagte skønt. Man kan evt. undvære mayonaisen – så er det jo endnu billigere :) Det er jo normen at spise rejer på franskbrød, men efter jeg smagte dem på rugbrød hos min veninde Karin sidste år, er jeg blevet forfalden til dem på rugbrød. Iøvrigt foretrækker jeg næsten altid rugbrød fremfor franskbrød!

Dagen derpå

Jeg var jo som bekendt til Housewarming igår. Det var superhyggeligt. Det var en af pigerne fra stalden, der synes, at ny lejlighed var basis for lidt fest. Og selvfølgelig var det det. Der var drinks i nogen mængder, jeg sjældent har set, og jeg fik da også tre forskellige. Ret beset, kunne jeg godt have været mere eventyrlysten udi drinksene, men jeg ville jo også gerne nyde det. Så derfor prøvede jeg en ny – Vodka med lakridssodavand! Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige om det :D Det smagte ikke dårligt, men heller ikke supergodt ;-) – Derudover blev det til en rom og cola og en gin og tonic. Og jeg NØD dem! Nu står den på POINTS igen i stor stil!!! Selvfølgelig blev det til en masse snak, og det er altid hyggeligt. Vi kunne jo selvføligelig ikke holde os fra yndlingsemnet hest, men vi nåede da også lidt andet, omend ikke meget. De gaver jeg havde med, faldt heldigvis i god jord, og i det hele taget synes jeg, at der blev bragt mange dejlige gaver i hus.

Jeg har ikke tømmermænd, men jeg har sovet dårligt. Vågnede klokken 5 imorges, men det lykkedes da at falde i søvn igen til klokken 9. Nu sidder jeg her og hygger mig, og iøvrigt skal jeg ikke lave “en snus” andet end hvad jeg lyster. Jeg ved godt, hvad jeg kunne lave, men skal vi ikke snakke om noget andet? – der er både fotos her, og der og allevegne der kalder, der er udklip, der skal på plads, der er støvsugeren der trænger for motion og…….. Jeg GIDER ikke, jeg holder søndag :)

Chili con Carne 5 points

4 portioner

300 g hakket oksekød (max. 10%)

2 løg

1 lille fed hvidløg

2 peberfrugter gul og rød

3 dl Blandede bønner i mild chilisauce

1 dåse flåede hakkede tomater

2 spsk. majs fra dåse

1 knivspids chilipulver

1 spsk. oregano

1 spsk. olie

Salt

Løggene hakkes fint, og peberfrugterne skæres i mundrette stykker. Løg hvidløg og peber steges i halvdelen af olien og imens brunes kødet i resten af olien. Når kødet er brunet hældes det sammen og der tilsættes resten af ingredienserne. Lad retten småkog i 5 min. Ønsker du ris el. brød til retten skal du beregne points til dette, hvilket jeg selvfølgelig havde gjort. Jeg lavede 4 portioner, og havde således 3 der kunne fryses ned. Dejligt at have til en dag, hvor jeg ikke orker så meget. Det smagte dejligt!

Fuldstændig afslapning

Idag har jeg besluttet mig for at slappe af. Der er masser, jeg kunne foretage mig, og rengøringen står først for. Derudover er det skønt vejr, så en tur i Dyrehaven var også oplagt. Men hele systemet skriger på ro og fred og en dag på sofaen, så det får det så. Det er jeg simpelthen nødt til kan jeg mærke.

Garbo synes bestemt, at vi skulle stå op, da klokken var 6, så jeg flyttede på sofaen, og der lå jeg så og småblundede nogen timer. Så blev jeg enig med mig selv om, at se den film, jeg fik med posten forleden. Det var barske løjer fra morgenen af, men mere om det senere.

Jeg har lige begået et bad, åh så skønt det er, hver eneste gang, og så har jeg forberedt Tomat/løgtærte til aftensmaden. Den glæder jeg mig til. Når der er så meget fin mad, jeg kan spise selvom, jeg skal tænke på points, så er det altså om at gøre det. I det hele taget, en god ting, det med at tage sig sammen til at prøve nogen af alle de opskrifter man har liggende, Points eller ej. Og langt de fleste kan jo konverteres til en lettere udgave om nødvendigt. Det bliver et madeventyr… Slet ikke dårligt, når man tænke på, hvilket antal af kogebøger huset råder over ;-)

Burritos med oksekød og bønner 6,5 Points

Dagens nye indslag var burritos. Egentlig skulle det have været fulgt efter opskriften, men eftersom jeg glemte noget nede i byen og bestemt ikke orkede at skulle afsted mere, efter 2. omgang, så blev der improviseret over opskriften – og det viste sig at være ganske fint. Det smagte endda rigtig lækkert og kan på det varmeste anbefales. Her er hvad jeg brugte:

110 g hakket oksekød max 6%
52 g Blandede bønner i mild chilisauce (Kavli)
1 mellemstor revet gulerod
½ gul peber i tynde strimler
1 mindre løg i skiver
1 forårsløg i tynde skiver
1 spsk. Fromage Frais 0,3%
41 g Tortilla
½ tsk. paprika
½ tsk. garam masala
Salt og peber
½-1 fed presset hvidløg
1 tsk. solsikkeolie

Krydderierne blandes med kødet og stilles til side. Løg, peberfrugt og hvidløg steges i olie til løget er blødt. Sættes til side. Kødet svites på panden til stegt og løg m.m. blandes i. Bønnerne og tortillaen varmes. Torillaen tager 2 min. i varm ovn. Pas på den ikke får for meget – det gjorde min den første som måtte smides ud ;-)

Læg bønnerne på tortillaen, dernæst oksekødsblandning, reveet gulerod og til sidst fromage frais. Rul torillaen sammen og server med det samme. Bon Appetit!

P.S.: Faktisk smager det rigtig lækkert med det revne gulerod fremfor iceberg, hvilket jeg egentlig foretrækker, men man kan jo gøre lidt af begge også evt.