Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten

Blå blink og dyre lærepenge

IMG_7663opt2_600_BlåBlink_SH

Blå blink, er ikke noget man sådan forventer susende nedaf vejen her. Langt fra. For det første er vejen meget smal i sig selv, så kørende i bil, giver det helt sig selv, at man ikke kører stærkt. Vi var så uheldige for kort tid siden, at nogen længere henne af vejen havde enten brand eller røgudvikling. Der var blå blink, også op til flere – brandbiler, politi og hvad har vi. Det er sket en gang før, hvor jeg ikke opdagede, omend det var lige overfor, hvor jeg bor. Det er dem jeg sådan lige kan huske, men det er ikke noget, der sker ofte.

Dennegang sad jeg fredeligt her og skrev og hvad man nu laver. Og da jeg kunne høre, de kom denne vej måtte jeg ud og se, hvad der foregik. Det var om at være hurtig, for det gik stærkt. To unge gutter på een knallert – uden hjelm, og så forsøgte de ovenikøbet at stikke af. De fik de så ikke held til og blev stoppet for enden af vejen. Det kunne være gået grueligt galt, for der er dårligt udsyn rundt det hjørne. Men der skete heldigvis ikke noget. Men jeg tænker, de to gutter, har fået en meget dyr lærestreg – forhåbentlig!

Således gik det til, at jeg kom til at leve op til mit kælenavn, som jeg har fået af en af vores jockeyer på banen “paparazzi”!

Seje cykler og store øser


En af mange cykelryttere “in spe”


Er man cool eller hvad?


Yndlingsbilen i rette element


Pink Cadillac


Mange vendte rundt, og holdt på samme side, hvor cyklerne passerer


Der ventes


Camaro SS


Nogle af de sidste, der slap igennem afspærringen ved Hvidørevej, som var bevogtet af en mægtig flink Politimand


De allerførste cykler i optoget kommer. Når de første rammer Bakken, er de sidste ikke kørt fra Nørrebro – så kan I selv regne ud, hvor mange der må være


Trafikprop


Det sidste skud, inden jeg gik hjem

Nu skulle det være. Jeg skulle se Bakken blive åbnet af 100-vis af motorcykler. Emil og jeg begav os afsted. Jeg havde timet og tilrettelagt, så det passede med at han fik mad og så kunne vi gå og være hjemme i ordentlig tid.

Der var kun et stort problem med det. Den information, jeg havde læst mig til var 2 timer forkert. Altså derhen at de ikke kørte fra Nørrebro’s Runddel klokken 17, men klokken 19!!! Det er en ret så værsentlig forskel. Især når man står på Kystvejen og det blæser pænt meget, og er rimeligt koldt, omend klart og flot. Desværre har jeg så også et stædighedsgen. Selvfølgelig åbner Bakken igen næste år, men nu var jeg kommet, og jeg holdt ud. Og det er jeg også glad nok for, at jeg gjorde. Det er noget af et syn.

Der var cykler af enhver slags, der var en pink Cadillac, der var min yndlingsbil i rette element (Jaguaren), der var en af fordums tiders V8 favorit Camaro SS, Porche, Mercedes og you name it – de var der. For slet ikke at nævne alle de fede motorcykler. Jeg har ikke noget særligt motorcykelgen, når man tænker på, hvor glad jeg er for biler. Men lyden af sådan en Harley eller en af de andre store maskiner, der giver den gas, er da ikke af vejen. Helt bortset fra, al chromen og lyden af så mange maskiner.

Jeg har kun kørt bagpå sådan et maskineri et par få gange. Begge med personer, jeg stolede fuldt ud på, og det er min mening, at det kun skal være sådanne man gør det med. Det var sjovt at prøve, men ikke noget jeg higer efter at gøre igen.

Det vár sjovt at se, og jeg fortrød ikke, men hold op, hvor var jeg kold og træt, da jeg endelig kom hjem. Det tog mig timer, at få varmen, og der måtte et ekstra varmt bad til. Men så lykkedes det også. Der kommer flere fotos fra i går på Flickr så snart jeg kan få tiden presset ind til det. Kan I nu have en god weekend.

31. marts – Jeg har nu læst, at mine 100-vis af motorcykler skal rettes til 1000-vis. Der var 4.000 motorcykler, der kørte fra Nørrebro’s Runddel til Bakken!

Pinefuldt panorama


Panoramaet her til aften fejlede ikke noget

Nu ved de fleste jo efterhånden, at jeg bor med udsigt til Ordrup Station. Selvfølgelig kigger jeg ud af mit vindue, men jeg står der jo ikke sådan konstant. Det sker, der er tumult på stationen, og det kan jeg jo så høre, og nysgerrig er man vel altid, og så kigger man jo ud.

Igår var lydende dog meget høje og ophidsede og jeg fornemmede klart, at noget mere alvorligt var til gang. Da jeg kiggede ud, udspillede der sig et mindre drama dernede. Jeg så først to mænd i slagsmål, og det var bestemt ikke for sjov. Dernæst kom togfører og en anden mand, som jeg tænker var kontrolløren farende og fik dem skilt ad. Det var meget voldsomt, og der måtte et par ekstra hænder til at holde de her kamphaner. De havde deres med at gøre at holde dem indtil ordensmagten nåede frem.

For mig der stod heroppe og iagttog det, synes jeg de var evigheder om at komme. Jeg er sikker på, at dem der holdt nede også synes. Men da de endelig kom, var der så også 4 mand høj. Jeg håber da, de tog dem med, men de snakkede da med dem på perronen også, hvilket jeg ikke forstår. De har sikkert dårligt fået en bøde. Og indtil ordensmagten nåede frem, holdt toget jo så og ventede på, at togføren kunne køre videre.

Solskin og møde med ordensmagten

Jeg stod op og gjorde klar til at tage i stalden. Nu var der jo ligesom faldet lidt sne, så jeg var godt pakket ind. Det lader til, at der er mange, der ikke synes, de har pligt til at skovle sne på deres fortov. Det betød, at det var yderst vanskeligt at komme frem. To skridt frem og tre baglæns. Da jeg nåede ca. halvvejs, dv.s. ved Galopbanen var jeg godt træt. At jeg så lige der mødte Hanne og Lene, gjorde jo, at kunne få et lift og det var simpelthen så heldigt.

Dagen gik fredeligt indtil Hanne skulle tage den sidste hest ind, så lød der er brag oppe fra Klampenborgvej. Jeg gik op for at se, hvad det var og der var væltet et træ udover kørebanen. Hm, lidt underligt, men jeg gik ned igen og ringede til politiet, så de kunne få det fjernet. Senere dukkede de op, og vi sludrede lidt. Der var ikke skyggen af bil, da jeg nåede derop et minut efter det var sket, men det var en bil, der havde ramt tæet. Men væk var vedkommende. Gadelygten var også ødelagt og DONG kom og reparerede.

Min far var sød og hente mig, og til gengæld, fik han en pose af de gode boller med hjem. Ellers er eftermiddagen gået med snak med en veninde og lidt fjernsyn. Sådan fortsætter aftenen stille og roligt.