Pind & Holdt


Pind&Holdtopt2.

Jeg ved ikke, om du har set udsendelserne om Pind og Holdt i USA. Har du mistet nogen af dem, kan du så se dem online. Jeg har selv set 2 afsnit, senest det om narko her i dag, som er afsnit II. Uanset, hvad man mener om emnerne, de tager op, får de en til at tænke – det kan aldrig være skidt – vel?

Berlinmuren – Kulturhistorie rives ned!

IMG_3825opt2_Lopper
Et stykke af den berømte mur, som den så ud 21. maj 2012, hvor jeg var der

Jeg må sige, jeg blev både ked af det og rystet, da jeg læste her i dag, at man vil rive det sidste af muren ned. Jeg er sørme glad for, at jeg nåede, at se den, da jeg var dernede.

Der ligger megen smerte og utrolig meget historie i den mur, og jeg havde forståelsen af, at den del, der nu var tilbage, skulle blive stående. Den er som det ses ovenfor et udendørs galleri med fantastiske skillerier hele vejen. Det er ikke okay i mit hoved, og det er jeg så ikke den eneste, der synes. Boligblokkene må sno sig efter muren. Den er der kun en af, og forhåbentlig kommer den aldrig i sving i tidligere funktion, men det betyder ikke, at den skal rives ned. Hvad synes du?

All The Kings Men (2006)

Jeg kan svagt huske, at jeg tænkte, at jeg skulle se denne film –
All The Kings Men (2006)
, men eftersom jeg jo som regel venter til de kommer på TV, går der som regel noget inden, jeg får set, det jeg vil. Denne blev så annonceret og jeg optog den og så den her i dag.

Filmen er bygget over en bog, af samme navn, som er blevet et klassisk amerikansk værk, af Robert Penn Warren. Bogen blev også filmatiseret i 1949, og den film vandt Oscars og masser af priser, til trods for at den version lavede om på mange detaljer fra bogen.

Filmen handler om sydstatsmanden Willie Shark (Sean Penn), hvis karakter er løsligt bygget på Guvenør Huey Long af Louisiana. Historien bliver fortalt af den unge meget succesfulde reporter Jack Burden (Jude Law), som fortæller en grum historie om magtmisbrug, korruption, kærlighed, død og ødelæggelse i en stor forvirring, men fortalt på mesterlig vis med fantastiske skuespilpræstationer af alle implicerde. Rollelisten inkluderer også Kate Winslet og Anthony Hopkins.

Alle brænder igennem i deres roller, meen stærkest står Sean Penn og Jude Law, som begge er fantastiske. Dog mangler der kemi mellem Athony Hopkins og J. Law i de få scener de deler. Kritikerne var meget, meget hårde ved den her film, hvilket jeg synes, er helt ufortjent. Den er overordnet utroligt velspillet, godt castet, fantastisk fotograferet og et stort anlagt politisk drama fra først til sidst. Og ikke mindst, er du godt underholdt hele vejen. Får du muligheden, synes jeg bestemt, du skal se den. Og bogen – den skal jeg ihvertfald have på min liste!

Links:

All The Kings Men Official Site

Retten til noget stjålent

For mig er det en total gåde, hvordan man kan tale om, at nogen har retten til noget, de har stjålet!! Om jeg så bliver hundrede år, så fatter jeg det ikke. Jeg taler selvfølgelig om hele sagen om Christiania.

Hvis jeg stjæler en bil, og det så først bliver opdaget flere år senere, så bliver det sgu da ikke mere min, fordi det ikke blev opdaget, eller der ikke blev handlet på det??? Og skulle jeg så hive ejeren i retten for at fastslå, hvem af os, der havde brugsretten til den! Nej nu må I altså holde.

At de skulle have været smidt på porten for “100 år” siden er en side af sagen, men hvordan det kan retfærdiggøres, at man bliver ved at forhandle med en flok mennesker, der ulovligt har besat et område, foregår vist kun i Danmark og er helt til grin. For slet ikke at tale om, hvad det koster i tid og penge med retsager og hvad har vi. Jeg er spændt på at se, hvad der nu sker i den her farce, der allerede har varet årtier for længe!!!

Midtvejs kursændring


John Boehner

I går var der midtvejsvalg til Kongressen i USA, og det var vel, hvad man kan kalde “et vink med en vognstang til Barack Obama. John Boehner er den nye repblikanske formand for Kongressen. Det bliver spændende at se, hvad der sker. Et er sikkert, det bliver anderledes end Barack Obama, havde tænkt sig det.

Hvor blev anstændighed og sund fornuft af???

Jeg ved ikke lige, hvad der sker i vores samfund. Nu er jeg ved at nå et punkt, hvor jeg ikke aner, hvor jeg skal sætte mit kryds, når vi når så langt. Og sådan har det faktisk været længe. Det lader til, at næsten uanset partifarve, så skal syge og svage jages rundt i manegen på helt uanstændig vis. Der har før været river ude.

Først laver man et system, til sortering, så man “luger ud” og fanger dem, som måske kunne finde på at snyde sig igennem systemet. Og ja de findes, men tro mig, jeg har været igennem systemet, og at snyde, lader sig ganske enkelt ikke gøre. Vi har arbejdsløshed og dem som gerne vil og kan arbejde bliver fyret på grund af nedskæringer, og udlicitering til lande, hvor arbejdskraften er langt billigere. Hvor er hel almindelig sund fornuft blevet af???

Ikke nok med, at folk der er syge jages unødigt og uden resultat, så har man i sin visdom nu også fundet på, at folk der allerede arbejder på trods af, at de faktisk har en tilstand, der er så slem, at de faktisk ville kunne få en pension, skal jages og arbejde mere. For ind hede hule og så videre – det KAN de jo ikke, for så var de ikke i fleksjob!!!! Hvad sker der lige for dem derinde.

Jeg er ligeglad med, hvad politisk side man tilhører. Men i mit hoved, har det ALTID været sådan, at de svage, syge og gamle skal beskyttes og hjælpes – IKKE JAGES!!!

Hvad er der lige blevet af hel almindelig anstændighed og at behandle folk med respekt og omsorg!! Fy for fanden (undskyld jeg bander), men det her kan vi simpelthen ikke være bekendt!!!

Ja, det er da det mindste….


Foto: Fri licens på Wikipedia taget 2009

Lene Espersen beklager! Hun skulle da også være mere end almindelig godt dum, at gøre andet. Det er hun tilsyneladende også, for hun bliver ved at lave den ene fadæse større end den forrrige. Men hvorfor skulle hun stoppe op og tænke sig om (hvis det ellers er en mulighed!) – for på partiets landsmøde, har de Gudhjælpemig genvalgt hende som formand. Jeg troede, det gjaldt om, at vælge en person, der ville bibringe partiet troværdighed, fremgang og visioner, fremfor den visse død. Men så igen, der kan jo skrives tykke bøger om, det jeg ikke forstår!

Hvis hun havde siddet i en virksomheds bestyrelse og havde lavet tilsvarende fadæser, så var hun for længst blevet fyret. Folk er blevet fyret for langt, langt mindre. Hvorfor ikke Lene Espersen? Jeg kan være ligeglad, for jeg har aldrig stemt på hende, og skal heller ikke. Men jeg har ondt af de vælgere, der har og som føler sig forpligtet (Guderne må vide hvorfor) til at være loyale overfor et parti, der dårligt kan kaldes konsvervativt længere – Lene Espersen eller ej. Så måske de bare er blevet overflødige. Så må man da håbe, der kommer et parti, der ved, hvad konsevativ betyder.

Mediefuserne

Kan du huske Lotte Hansen fra Jersild og Spin? Jeg elskede at se hende i de udsendelser. Hun formåede noget, ikke ret mange gør i min verden. At gøre politik spændende. Desværre holdt hun op på Jersild og Spin, og udsendelserne også. Nu hedder udsendelsen Jersild Live. Men hvis man syntes om hende kan man læse hendes blog Medifuserne på Jyllandsposten, ligesom hun har sin egen hjemmeside.

Jamen gør endelig det!

Det forlyder, at de nu igen skal til at dumme sig udover, hvad man troede var muligt. Men for min skyld ingen alarm, så kan vi blive fri for at høre mere om dem, når de forhåbentlig ryger ud til næste valg! Jeg personligt, er ihvertfald kun glad, når det sker.