Guld og glæde i min postkasse


Som jeg har nævnt før, så kniber det altså noget at holde humøret kørende for tiden, eftersom jeg bare bliver ved, at være svimmel. Jeg prøver, så godt jeg kan at gøre lidt, når der viser sig åbninger, hvor jeg har det bare nogenlunde. Som i dag, hvor jeg slæbte min gamle krop ned og handle og ned og hente min cykel fra eftersyn. Det lykkedes, men jeg er kvæstet nu.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at postkassen hellere måtte tømmes (ad forleden, hvor jeg fandt en check på mange penge på varme retur). Som tænkt, så gjort, og jeg fandt også “guld” denngang. Ikke i form af rede penge, men i form af ovensiddende personlige hjemmelavede kort, fra en kær, kær veninde.

Jeg ved ikke, om det eventuelt har været kommet lidt tidligere, men det var i dag, jeg fandt det, og det var lige, hvad jeg trængte til. Min kære veninde, er utrolig kreativ og har vildt travlt, så at hun har taget sig tiden og omsorgen til at skrive mig så sød og kærlig en hilsen, blev jeg simpelthen så rørt over, at jeg næsten ikke kan sige det. Tusind, tusind tak kæreste ven, det var bare så sødt af dig – du ved, hvem du er. Iøvrigt også tak for en sød mail andetsteds fra, som jeg fik i går – du ved også, hvem du er.

Man kan godt, når man går her og tuller blive led og ked af det, især når det *BIB* helbred bliver ved at te sig,. Nu vil jeg få noget frokost og se, hvor meget jeg så orker – jeg har (som altid) nogen fotos, der trænger for at blive ordnet.

Retur

Det er næsten den værst mulige udgang. Jeg skrev forleden, at jeg ikke kunne forstå, jeg intet havde hørt. Af samme grund, var jeg godt klar over, at det nok ikke var godt nyt uanset. Jeg kom i tanke om, at damen på posthuset sagde, at jeg kunne “track & trace” mit brev via nummer på kvitteringen (anbefalet). Det gjorde jeg så og så følgende ovenfor, og var så klar over, at det var kommet retur. Og ganske rigtigt, da jeg tjekkede postkassen lå sedlen der. Nogle gange står der på brevet, hvorfor det kommer retur, men jeg sætter ikke næsten op efter noget. Men vedkommende kan have nægtet modtagelse, ellers forstår jeg ikke, for manden er jo i telefonbogen.

Om jeg er skuffet? Jo, lidt er jeg da, men jeg havde vitterligt med vilje ikke sat næsen for højt op efter noget, fordi jeg er blevet så skuffet ofte. Så vi er tilbage ved år nul. Nu har jeg en mulighed mere jeg vil prøve, og fungerer det heller ikke, så tror jeg altså jeg opgiver. Det er for belastende at blive ved at rode i, ligesom chancen for at finde ikke bliver større som årene går.

Dette har nu ikke kunnet ødelægge en superfin weekend, som I nok skal få mere om snarest. Lige nu skal jeg bare i seng lige om lidt. Den har bragt: Bakken, bistik, grillmad, masser af mennesker, galop, champagne, udsigt, og solskin og endnu engang, tro det eller lad være regn nu her – God søndag aften til jer.

Vigtigt brev til 83 kr.!!!

Ved du, hvad det koster at sende et anbefalet brev? Okay godt nok til Tyskland, men alligevel. 83 kr. koster det nu. Det var et helt almindeligt brev, i helt almindelig størrelse. Nothing fancy. De påstod på posthuset, at taksten for det anbefalede ikke var steget – det var de 72,- kr., men at det var portoen, der var. Ja det kommer mig for. Rip-off siger jeg bare!!

Nå, men det her var et vigtigt brev. Til en mand, der potentielt kan være min biologiske far. Jeg sætter ikke næsen højt efter noget. Nu har jeg ledt i SÅ mange år efter ham, så det virker helt hysterisk, at det skulle være ham, jeg fandt ved bare at kigge i den berlinske telefonbog. Men så igen, det kan jo være. Så det er altså lidt spændende. Det skulle være fremme efter 2 hverdage, så det er snart, jeg forhåbentlig ved noget. Hvis han vel og mærke svarer. Det har jeg bedt ham gøre uanset, men det er jo ikke sikkert han gør.

Hurtig ekspedition

Allerede idag, fik jeg min mandolin med posten. Den er anderledes, derhen at jeg troede den ville være af metal. Det forstår jeg ikke helt, men uagtet, ser den rigtig god og solid ud, og jeg skal nok få masser af glæde af den. Jeg har ikke pakket den ud af æsken endnu. Jeg har det ikke ret godt idag. Feberen er steget igen og jeg har dundrende hovedpine. Så jeg lukker ned igen og græmmer mig!

Minder om postbudet

Jeg læste artiklen Farvel til postbudet og kunne egentlig kun give forfatteren ret. Også her i min opgang, har vi fået sat postkasser op og det er da pæne nok postkasser og de sidder heldigvis indendørs. Der går intet af mig for at hente min post der, når jeg alligevel er nede, men artiklen gav mig også anledning til at mindes min barndommens postbud, og hvad deraf fulgte.

Dengang boede vi i et dejligt hus. Ja det var vel nærmest en villa må man sige. I mange år, kom posten også ind til os, men da vi havde store hunde, var det et problem. Hunde kan næsten af princip ikke lide posten – således heller ikke vores. Så fik vi ny (ret grimt set i bakspejlet, men praktisk) højt stakit op med lås og låge og en postkasse udenfor. Men meget ofte var posten nu med inde og få kaffe og en sludder med min far alligevel. Han havde kontor i kælderen, hvor der var egen indgang. Ret praktisk. Senere fik min far så en postboks på posthuset, og så skulle posten jo hentes der. Men besøgene af posten fortsatte, for han havde jo gået samme rute i mange år, og kendte min far. Selvfølgelig fik det også en ende, men artiklen fik mig til at reklektere over det med alle de besøg, der var i den kælder. Det var ikke småting og en af mange var meget, meget ofte netop posten. Hivs der har været en kontakt med posten i nogen situationer, så forsvinder den jo med det her system. Tidsskemaet er jo formentlig også lagt sådan, at der ikke er tid til at sige goddag og få en kop kaffe med “Fru Olsen”, hvis det var noget man gjorde det i. Trist synes jeg, men jeg er også så gammeldags.

Det er ikke for tidligt


De smukke Julekort, jeg modtog fra Gigtforeningen

Jeg fik de her smukke kort med posten forleden, og kom til at tænke på, at jeg jo hellere lige måtte minde jer om det med Julekortene. Det er langt fra for tidligt at få dem i hus. Og hvis du selv gerne vil have en hilsen, så er det jo ikke for meget, at du også selv sender – vel? :) Og det er da hyggeligt med en hilsen i postkassen – det synes jeg ihvertfald. Kunne du tænke dig at støtte Gigtforeningens arbejde, kan du købe deres kort her.

Nej tak og nej tak – Lokalavisen betaler prisen!

Nu skal vi have ny “Reklamer – Nej tak” ordning! Intet om det, de udløber af uransagelige årsager. Men løsningen er efter min mening ikke god nok. At jeg ikke vil have reklamer, betyder ikke, at jeg f.eks. ikke gerne vil have aftenskolekatalog eller min lokale avis. Men det betyder så, at så siger jeg også ja til (formoder jeg, for det fremgår ikke), Urban, 24 timer og hvad de ellers hedder og telefonbøger. Lad mig lige slå fast, at jeg får mit nyhedsbehov så ALT rigeligt dækket på nettet og i fjernsynet, uden jeg behøver det belyst fra flere vinkler af diverse gratisaviser. Telefonbøger er for mit vedkommende også bare en ekstra tur i containeren.

Jeg vil dog gerne følge, hvad der sker i mit lokalområde, altså Villabyerne. Da jeg synes det er helt hen i hampen, at jeg skal påtvinges telefonbøger og andre gratis aviser, så er det min lokale, der betaler prisen, og jeg siger nej til det hele. Aftenskolekatalogerne ligger heldigvis også på nettet for manges vedkommende (helt borset fra, at jeg ikke kan se, hvor jeg skulle få midler fra til det), og lokalavisen har nyeligt udbygget sin netversion, som så må holde for nu, for på den konto, bliver det altså et nej tak til det hele. Alternativt ligger den i den lokale Superbest, men jeg går ikke derned kun for det. Om jeg tager den med, når jeg er der, skal jeg fortælle, når vi når så langt.

Hvad siger du til valget?

Tager du hormoner for din overgangsalder?

View Results

Loading ... Loading ...

Den blev hentet idag

Postmand Per, havde åbenbart været der igår, så idag var jeg afsted på cyklen i det fine vejr for at hente den nye mobiltelefon. Den er nøjagtig lige så genial som den er smuk. Så jeg er meget glad og har siddet og leget med den. Nu skal jeg så igen have styr på numrene, som af en eller anden grund ikke føres over, heller mellem 2 Nokiatelefoner. Men det er vel en del af charmen ved at få en ny…