En sorgens dag

Ingen direkte relation til artiklen, men bare et stemningsfuldt foto fra Vestre Kirkegård for illustration

Dagen i dag, har ikke ligefrem været en favoritdag på nogen måde. Jeg kunne starte dagen med at blive mindet om et dødsfald, der gjorde ufatteligt stort indtryk på mig i sin tid. Nemlig Prinsesse Diana’s! Mange, hvis ikke de fleste, over en vis alder, kan nok huske, hvad de lavede, da de fandt ud af det. Jeg var hjemme, og jeg tror det var en søndag faktisk. Men jeg ved ihvertfald, at jeg tilbragte hele dagen foran fjernsynet. Dybt rystet. Netop i dag er det 20 år siden.

Så kunne jeg tage turen til Herlev Hospital for nogle undersøgelser og blodprøver. Heller ikke det sjoveste, og så er det ikke slut endnu. Derefter gik turen hjemover, bare for at skifte tøj.

Så kunne jeg mødes med søde hestevenner, og vi kunne tage turen til bisættelse. Det er aldrig sjovt, men der er nu forskel på det alligevel. I det her tilfælde, var det et meget pludseligt og tragisk dødsfald. Det var svært, men heldigvis var vi mange til at støtte hinanden i en svær stund og det var dejligt, at der var så mange der var mødt op. Og der var så mange smukke blomster, der fulgte vores ven på vej. Bagefter var vi samlet til lidt til ganen, og en snak. Det er altid rart.

I morgen ser jeg heldigvis flere af de samme dejlige mennesker igen, når jeg skal i stalden. Kickerkys bliver ekstra værdsat i morgen og jeg vil sætte ekstra pris på alle de dejlige venner, jeg har dernede. For var der noget, der viste os, at det skal man huske, var det dette helt uventede dødsfald. Jeg varmer mig ved, at vores ven er taget i forvejen og passer godt på alle vores firbenede venner deroppe, og at jeg forhåbentlig ser ham igen engang. R.I.P.