Peruviansk suppe med quinoa


Den her suppe så jeg Kirsten Skaarup lave på TV2 Fri for ikke så længe siden i Frihuset. Den så bare så dejlig ud, at den måtte prøves. Det har jeg så gjort idag. Med feber og dårligdom tænkte jeg, at det lige måtte være noget. Man plejer at ordinere kyllingsuppe – men den her gør det mindst lige så godt, er jeg sikker på. Jeg nød den meget og har ikke spist andet end den idag.

Med masser af sundt fyld i form af både quinoa, kartoffel og peberfrugt, chili, majs og avocado kan den sagtens udgøre et helt måltid. Jeg giver den min varmeste anbefaling.

Note: Der er rigtig meget fyld i forhold til bouillon. Jeg stod tilbage med en masse fyld som intet væde havde. Så enten skal du dobble bouillonen eller halverer fyldet. Der er rigeligt.