Lørdagslinks og mobilfotos



Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Grøften Tivoli – husk lige!

Søndag var vi i Tivoli, til den årlige frokost. Det er som regel vældig hyggeligt, og det var det også i år på nær lige et par småting. Maden var rigtig fin, det er den stort set altid. Vi kom også over det faktum, at vi gerne ville have “Boller i karry” til drengene, som er på børnemenúen. Først kunne det ikke lade sig gøre, for de er over 12 år. Så vidt vides bliver man ikke voksen det sekund man fylder 12, men helt derudover er det drengenes livret, som de selvfølgelig skal have, for det havde de glædet sig til. Det endte så med, at det fik de – en stor portion til den dobbelte pris (det var også iorden, vi havde ikke nævnt et ord om prisen, men ville bare have drengene skulle have det, de helst vil). Det faldt på plads, og alle fik det, de gerne ville.

Et STORT minus er der dog ved Grøften, som far ikke vidste og som man ikke tænker over. Det viste sig, at vi havde fået bord i atriumgården hvor der er glastag over, men åbent i den anden ende. Af den grund må man gerne ryge der. En ting er, at de har tilladelse til det, men i disse ikke-rygertider og i og med, at det er en restaurant, så havde ingen tænkt over det. Vi var 9 mennesker, der på det tidspunkt, havde fået vores drikkevarer, og restaurranten var fuld, så chancen for en flytning var ikke overvældende stor.

Vi klagede vores nød og spurgte om det virkelig kunne være rigtigt, hvilket det jo så kunne. Vi fik også tilbudt at de kunne prøve at flytte os, og det skulle vi have sagt ja til. Det er dumt, at være høflig i den situation, når der senere rykkede en kæderygende dame ind skråt bagved, og lige bag os en cigarrygende mand. Det var meget generende. Men altså skal du i Grøften i Tivoli, så husk, at ønsker du at sidde røgfrit, at så skal du sidde inde.

Jeg vil skrive til Grøften, at jeg synes, det er dårlig stil, at de ikke er ikke-rygende. Måske de er ligeglade, og måske lytter de. Og så skal der ingen tvivl være på, at nevøerne og andre kan få, hvad de ønsker, sålænge det er på meuø’en og vil betale for det, og de skal altså lige tænke på, at maden kommer lidt koordineret sådan at nogen ikke er næsten færdige, når andre får deres. Jeg ved, der var travlt, men det skal de kunne sådan et sted. Derudover, var vores betjening ikke den bedste, vi har fået på Grøften, det skal siges. Der blev gjort det nødvendige, men der manglede lige det der ekstra, for at det var rigtig godt. Uden jeg kan sætte fingeren på noget specifikt.

Midt i det hele begyndte det at styrte ned, så planerne om, at gå et andet sted hen, blev bortkastet og vi blev i Grøften og en fik æblekage og jeg og en anden fik jordbærcheesecake, som var rigtig lækker. Nedenfor lidt Tivoliindtryk.