Troede du, det forlængst var slut?


Så troede du helt forkert – desværre.

Jeg blev lige opmærksom på den her film, via denne artikel og jeg anede intet om enheden Tuskgee Airmen.

I realiteten kan min biologiske far have været en sådan. Jeg ved det ikke, men i militæret var han ihvertfald, om det så var på jorden eller i luften, er det stadig et meget interessant emne for mig personligt, men i det hele taget. Dette giver mig så (måske) igen en rute, jeg kan tage for at efterforske omkring ham. Men det er en helt anden historie.

Jeg tror de færreste tænker over, at der stadig eksisterer raceadskillelse og racisme i stor stil. Det gør de ikke, hvis de er hvide. Igår kom jeg faktisk til at tænke på, hvorfor en af pigerne i filmen Sex And The City (2008) eller flere ikke havde anden etnisk baggrund end jødisk amerikansk? Lidt underligt, når man påtænker, at den største sorte befolkning udenfor Afrika faktisk er på Manhattan! Det vidste du nok ikke, men det er rigtigt.

Da der endelig dukker en iøvrigt yndig sort pige op i filmen er det som Carrie’s (Jessica Sarah Parker) assistent Louise (Jennifer Hudson). Og det er jo der, det hele braser, for det er jo bare en bedre betalt, moderne udgave af en tjenestepige! Jennifer viser helt klart talent og kunne sagtens have båret en rolle som hovedperson. Ikke at sorte ikke må spille assistenter, men lægger du mærke til det, så er der rigtig mange film, hvor de kun er med, en passant, og virker det af pligt. Det nævnes også, at Clint Eastwood, har gjort sig skyldig i nøjatigt det samme i både “Flags of Our Fathers (2006)” og “Letters from Ivo Jima (2006)“, hvor der ikke figurere en eneste sort soldat. Hvilket så ikke er i overensstemmelse med sandheden, og helt utroværdigt, for så er det jo ikke en hel historie.

Nu siger jeg ikke, at det kun fungerer den ene vej. Nej, det fungerer skam også den anden vej. Der er en kedelig tendens til, at man skiller tingene ad begge veje, og som regel har helt sorte eller helt hvide film. Og sådan er det jo slet ikke ude i den virkelige verden – er det? I rigtig mange tilfælde ihvertfald ikke, hvilket jeg og mange andre er et rigtig godt eksempel på!

Anyway, så har jeg nu fundet ud af, der er mange film om Tuskgee Airmen (bare søg på det på google) og også bøger etc., så det skal jeg da have undersøgt lidt omkring. Og finder du emnet interessant, er der altså her igen noget, du kan undersøge, hvis ikke du kendte til det i forvejen.

I det Herrens år 2008!!

Jeg så en dokumentar idag “Prom Night in Missisippi (2008)“. Det var et helt tilfælde, at jeg fandt den, men jeg er glad for, jeg gjorde. Jeg tænkte først, at det da umuligt kunne være interessant. Heldigvis var lige det klip, jeg “faldt over” med en af mine yndlingsskuespillere Morgan Freeman, og jeg skulle jo se, hvad det så var. Filmen handler simpelthen om det faktum, at man i Charleston, Mississippi, hvor Freeman kommer fra, stadig holder adskilte “Proms” (afslutningsfester for de ældste klasser især). Med adskilte menes her raceadskilte. Jeg var nær faldet ned af min store stol, som man ellers ikke kan falde ned af, da jeg hørte det. Morgan Freeman har været mindst lige så chokeret over det, og tilbyder skolen, at hvis de holder et “Prom” for alle, så vil han betale.

Skolen er meget, meget positiv og eleverne også, og planerne går igang. Men det skal hurtigt vise sig, at der er stærke følelser, traditioner og kræfter på spil her. Det ender med, at der er nogen hvide forældre, der melder sig ud og forbyder deres børn at være med til det “Prom”, der er for alle, og holder et KUN for hvide børn. Antallet, der møder op der er heldigvis begrænset, og det viser sig også, at frygten for ballade, kunne de have sparet sig. Balladen er til den hvide fest, så at sige. Der er gamle traditioner og total uvidenhed og i nogens tilfælde også mangel på intelligens til grund for denne holdning, ser det ud til. “Man har altid…..” er et gennemgående argument, og så holder man stædigt på det fremfor at se på facts. Der er især en hvid far, der gør indtryk, for samtidig med, han gør alt for at holde sin datter fra hendes sorte kæreste, siger han selv, at det starter med forældrene. At hvis de hader, så giver de had videre. Og alligevel håber han, de vokser fra hinanden, fordi han ikke ønsker datteren skal have et besværligt og svært liv!

Tænk det foregår i år 2008 (der er filmen optaget). Jeg er rystet! Men der kom noget godt ud af det. De taler mere sammen nu og det næste “Prom” efter det viste, blev også planlagt for alle. Nu tænker du nok “sådan er det ikke i Danmark”. Og nej vi har ikke den samme historie og de samme traditioner, men at tro at racisme ikke eksistere i Danmark, er naivt. Det kan jeg så fortælle, at det gør den, omend den er meget mere skjult og gemt bag noget, der skal forestille, at være sjovt ofte, men som da så ganske bestemt ikke er det. Folk er helt uhyggeligt ubetænksomme, og mange gange mener de det nok ikke så slemt, som det lyder. Men prøv dog lige at tænke over, hvad det er I siger og tænk på, om du ville synes, det var sjovt, hvis det var dig, det blev sagt om? Hvis I lige gjorde det, så sagde I det forhåbentlig ikke! Selvom man er hårdhudet efterhånden og som regel børster det af sig, så BLIVER man ked af det, men som oftest orker man ikke sige noget!

Nedenfor links relateret til filmen og et klip fra CNN, hvor de fortæller om den også ligesom traileren til den,:

Filmens Trailer

Filmens hjemmeside

Faze online magazine – 2010: “Divided at the dance – A Missisippi Prom

Blog entry on Ypulse 23. juli 2009:Prom Night In Mississippi’ & The Myth Of Post-Racial America

CNN 21. januar 2009 – “Prom Night in Missisippi” reveals racial divides

Update: Ved ikke, hvorfor der bliver streger igennem to af links her – de virker??? Nogen der ved noget?