Ikke kun i Sverige


Klik på screenshot for at se dokumentaren

I går så jeg denne dokumentar på svensk TV. Den er lavet i år og ikke, som man måske kunne tro, for flere år siden. Også jeg kan fortælle om folks ubetænksomhed og direkte ondskabsfulde og nedsættende bemærkninger, og hvad de synes er sjovt, på bekostning af os andre.

Ligeledes sidder oplevelser om ikke at kunne komme ind på Diskoteker og lignende da også i en. Blandt andet engang, hvor en veninde (også mørk) og jeg, var med to (dejlige) mænd ude, hvor vi fik beskeden om, at fyrene (hvide) kunne komme ind, men vi kunne ikke. Selvfølgelig gik vi allesammen.

Men egentlig beskriver dokumentaren det udemærket, så se den, og måske du kan føle ydmygelsen, ubehaget og …..ja, det er svært at finde ord for. Og måske og forhåbentlig får det nogen til at tænke sig lidt om fremover!

Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Weekend incl. links

Så blev det weekend igen. Ikke at det gør noget, bortset fra tiden løber fra mig i den grad. Jeg startede dagen med en tur i stalden. Jeg kunne låne dytten og således ville min far hente mig der. Det betød, at jeg skulle gå derned, og dermed også, at jeg skulle meget tidligt op – kl. 05.00!!! Det er altså tidligt, selv for et A-menneske! Jeg kom nøjatigtig samtidig med en af de andre tøser, og vi gik igang med at lukke heste ud og fodre (mig) og så kom de andre så efterhånden. Jeg blev så hentet og smuttede over i IKEA en tur. Sidst, jeg troede, jeg skulle over efter el-pærer måtte jeg opgive. Det måtte jeg heldigvis ikke i dag og fik også et par håndklæder og et par sofapudebetræk med hjem til erstatning for dem, jeg havde, som dels var meget slidt og ikke rigtig passede med den nye sofa. Det gør de nye. Siden har jeg hygget mig, men igen i aften skal jeg ikke for sent i seng, for jeg skal et smut i stalden igen. Men nu har jeg bilen, så behøver jeg ikke stå så tidligt op – dejligt! Det gør sgu livet lettere. Nu vil jeg sparke weekenden igang med en håndfuld links til jer og så håbe, I alle får en dejlig en.

Jeg vil starte med video’en ovenfor. Den kommer sig af et link smidt til mig af en gammel ven, som har “oplært” mig udi det med heavy-metal. Og det gør han så stadig for de her gutter, har jeg aldrig hørt om, men nu lytter jeg lystigt. Af de numre, jeg lige fik serveret i en full-lenght-album-video, var ovensiddende umiddelbart, det nummer, jeg bedst kunne lide. Det er lige på grænsen for mig, men med så meget fed guitar, at jeg ikke andet end kan lide det. Men i små portioner. Er du til det heavy, skal du helt sikkert lytte.

Den her kronik giver stof til eftertanke omkring arbejde, ledighed og værdighed, og hele måden vores system er skruet sammen på.

Næste link handler om vores syge væsen – altså Sygehusvæsen, om fejlbehandling og lægernes pligt til at fortælle sandheden.

Så et helt andet problem – folkeskolen. Børnene har magten. Efter min mening helt hen i hampen og mange af de problemer, vi slås med kunne mindskes, hvis vi fik ord som respekt, diciplin og orden tilbage i skolen. Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der mener. Der må og skal være konsevensker af ens handlinger. Det kan ikke nytte alt flyder. Allerede da jeg gik i skole var det galt nok, og det er immervæk “et par dage” siden.

Vi ved det vist godt, men her har du sort på hvidt, at København, er verden 10. dyreste by at bo i. Ikke ligefrem noget at prale af, hvis du spørger mig.

Vi lever længere, hvilket jo i sig selv er et succeskritere, men er det nu også sandt, hvis ikke vi lever bedre?

Kartofler og stivelse i det hele taget. En varm kartoffel helt bogstaveligt. Se, hvad denne video med John McDougall siger (på engelsk). Du kan læse mere, om ham her og hans blog her.

Her en genial blog, hvor du kan lære alt om urter og naturlige lægemidler, som du selv kan lave (engelsk).

Levede du i den vildfarelse, at fortidens Gladiatorer levede af kød? Så tager du fejl (engelsk).

Denne video, er megavigtig. Den handler om, hvad du kan gøre, hvis du ser uretfærdigheder og eksempler på racisme på din vej. Denne scene udspillede sig i et supermarked i USA. Historien er en af flere i en film, der hedder Cracking The Codes (engelsk).

Så mange var ordene på en fredag – Rigtig god weekend!

Identitet, hvor sidder den?

Idag så jeg en af udsendelserne i serien ovenfor på CNN. Jeg var kommet helt væk fra, at se nyheder der, noget jeg elles synes godt om, og mens jeg så nyheder, kom der reklame for denne her udsendelse, der ville komme på et tidspunkt. Jeg fik ikke lige fat i tidspunket, og blev lettere desperat, for jeg ville se det, da det selvsagt var meget relevant for mig. For nu at gøre den her i forvejen lange historie kortere, fandt jeg ud af det, og den kom søndag formiddag.

Det er en hel række af udsendelser, der bliver vist. Jeg har ikke kunnet finde den næste i rækken, men oplægget er “CNN Præsenterer”, hvilket ikke siger meget, men kig efter det, og så må du se, hvornår næste udsendelse i rækken af “

At blive gjort opmærksom på

De spørger alle og søger svar på: “Hvornår er man sort?” Se dette er et spørgsmål jeg har tænkt meget over, da jeg blev gammel nok til at have en bevidsthed om den slags. Det er snart længe siden. Når man vokser op i en familie, der tydeligt er helt anderledes end en selv at se på, så opstår spørgsmålet om ens farve helt af sig selv, også selvom andre ikke ville gøre en opmærksom på den. Tro mig, den risiko eksistere ikke – man skal nok blive gjort opmærksom på den. Her i lille Danmark, er det anderledes, for der er ikke på samme måde sorte områder på samme måde som i USA eller hele stater, der pr. definition er sorte, såsom Alabama, Missisippi og lignende – altså Sydstater. Men at man nok skal blive sig det bevidst på den ene eller den anden måde, er sikkert – USA eller her.

Når man blev gjort opmærksom på sin farve, så var det som barn (dengang var der ikke så mange farvede børn endnu), fordi man var den søde lille brune sag og senere var det så knap så hyggelige kommentarer, der gjorde, at man følte man ikke var “som de andre”. Du sidder måske i din “bobbel” og tænker – “jamen vi har da ikke racisme i Danmark” – lad mig så lige ryste dig ud af den vildfarelse – det kan du tro, vi har. Det kan hedde sig nok så meget på overfladen, at det har vi ikke, og du er lige så meget værd som alle andre, men når det kommer til stykket, skal du nok stadig få bemærkninger, som andre synes er hysterisk morsomme (selvom du står lige ved siden af), om farve/race, der enten nedgør folk som race betegnet eller bare fordi de er sorte. Ad dette se venligst dette blogindlæg!

Jeg ved ikke, hvorfor folk synes den slags er sjovt eller hvorfor de med den ene hånd synes ens selskab er godt og hyggeligt, og de betegner en som ven, og så komme med den slags bemærkninger alligevel og synes vi bare skal finde os i det. Jeg har svært ved at tro, dem som påstår, de er ligeglade med den slags, taler sandt. Siger man noget, har man ingen humor! Jeg synes ellers, jeg har masser af lige det, men nej jeg synes ikke, det er sjovt. Og billigere man det, så skubber man jo bare på “toget”. Nogen tænker bare ikke over det, for det er “bare noget, man gør”.

Jeg husker engang en kollega jeg havde, der havde det med at bruge bemærkningen “Det er ikke for hvide mennesker” (iøvrigt en ofte brugt formulering, har jeg bemærket). Hvis du vitterligen tænker over den bemærkning, så prøv lige at se, hvad det egentlig er, du siger. Det havde min tidligere kollega ikke gjort. Til sidst var jeg så træt af den bemærkning, at jeg måtte sige det til ham, og tog en kvinde-til-mand snak med ham om det. Da jeg forklarede ham det, kunne han godt forstå det, hvilket jeg egentlig også forventede for han var en sød nok fyr, men “bare” ubetænksom.

Er du også ubetænksom, eller mener du virkelig det (parden my French) “gylle” du lukker ud engang imellem, når jeg lytter? Spørg dig selv, og spørg også dig selv, om du ville synes, det var hyggeligt at høre på? Fordi du er hvid, nævner jeg det da ikke på en nedladende måde og laver jokes om det vel?

Identitetskrise

Et er hvordan andre ser på en, et er, hvordan vi selv ser på det. Jeg har lige set en dokumentaren ovenfor, og den gjorde stort indtryk på mig. For ikke nok med, at børn med farve (uanset hvilken nuance), skal forholde sig til hvides deffinition af dem og deres race, så skal de også, slås med de sortes fordømmelse af, hvis de er for lyse. Vokser de op, og er sorte og “for” sorte, så skal de også høre for det. Og hvornår er man så lige sort sådan i “lovlig” forstand. Tjah, det er der helt klare regler for. I USA altså! Skal du på Universitetet f.eks. skal du udfylde i din ansøgning, hvad du er af race og sådan er det i mange sammenhænge. Men hvad nu hvis du f.eks. er fra Nordafrika? Så skulle man tro, at du ville være Afrikaner – ikke? Nope! Du er hvid – altså sådan officielt set. Hvordan det hænger sammen, kan ingen forstå, men sådan er det.

Og hvad hvis du som en af pigerne i filmen, er halvt hvid og halvt sort, og ikke på nogen måde identificerer dig med at være sort, og ikke synes, du hører til i nogen af kasserne eller har lyst til, kun at deffinere dig selv som sort eller hvid? Hvad gør du så? Tjah, så skal du sætte hak i boksen “other” og har ingen idenditet sådan helt firkantet set. Jeg kan sagtens følge den tankegang. Jeg har intet imod at være deffineret sort set udefra, hvis jeg skal puttes i en kasse. Men skal jeg nu også det?

Et sted, har jeg altid været stolt af at være halvt amerikansk, men det er jo ikke hele mig, og jeg kan på ingen måde identificere mig med meget af den kultur, der siges at være “den sorte kultur” i USA, som iøvrigt også siges at fremstilles meget stereotypt og slet ikke “typisk. Derfor kan jeg heller ikke sige, at jeg ved, hvad det vil sige. Slet ikke, og som er lige så racistisk som mange hvide, hvilket denne her udsendlese bekræfter. Halvdelen af mig er hvid, og min kultur og hvor jeg er vokset op, er også en “hvid” kultur, og den kan jeg da ikke bare fralægge mig heller, og vil da bestemt heller ikke.

Noget jeg også husker i den forbindelse, var et mandeligt bekendtskab, der på et tidspunkt undrede sig over, at jeg har fregner – det har jeg faktisk. Han havde “aldrig set en neger med fregner”! Han mente intet ondt med det, men det slog mig meget der, at sådan definerede jeg slet ikke mig selv. Til hans udbrud kunne jeg kun sige, at jeg jo altså også er halvt hvid (min biologisk mor var faktisk meget lys), så det var vel ikke så underligt.

Skæmmende historie

Så jeg er på den led glad for, jeg ikke bor i USA. Tænk at være 7 år, og være ked af at være “for mørk – for det er grimt”. Dette hører man også i dokumentaren, hvor en ung skolelærer gør meget for, at banke ind i hovedet på de små, at det ikke er okay. Bland andet udfører hun *poste-testen på dem. En brun papirspose var engang sådan man testede folk og sorterede dem. Barsk lærdom for små mennesker, men noget de bestemt vil huske og forhåbentlig lærer af. Hvor kommer den så fra, den med papirsposen og **linialtesten – det kan du læse noget om nedenfor i noterne blandt andet.

I udsendelsen møder vi mange forskellige, der udtaler sig om disse problematikker, og en dramalærer hvis mor var sort og hans far hvid, følte sig aldrig nogensinde tilpas nogen steder. Han var for lys til moderens venner og familie (de blev skilt tidligt i forløbet), og han har nu ikke set hende i årtier, og bor sammen med faderen. Vi kom fra det med historien i alt det her. Ligesom den sorte racisme, så var der jo også den hvide. De hvide har altid haft en helt klar regel for, hvornår man er sort – hvis man har én sort forfader 5. generationer tilbage – så er man er man sort. Nu vil jeg gerne have dig til at gætte på, hvornår du tror, denne regel blev erklæret forfatningsmæssig stridig? Du kan sikkert slå det op, men prøv at lade være, og fortæl mig gerne, hvornår du troede. Så skal jeg fortælle de til sidst i indlægget. Denne regel bliver forklaret i udsendelsen ved at der puttes 1 dråbe sort farve i et glas klart vand.

To af pigerne i udsendelsen har tidligere mødtes på en uddannelse og beslutter sig på et tidspunkt for at lave projektet 1(drop)

Der er også racisme på andre fronter end helt sådan på “gadeniveau”. F.eks. er det helt almindelig kendt i USA, at har du et savnet hvidt barn, eller sker der noget med samme så råber medierne op som gale, og er du tilsvarende sort, tjah så skal du være heldig hvis det overhovedet bliver nævnt. Det er da bare ikke i orden. Derfor glæedede det mig, da jeg så, at man har lavet denne organistaion, for at gøre opmærksom på dels de savnede, men også det faktum, at medierne behandler det sådan. Men det skulle jo ikke være nødvendigt. Der burde jo kunne være en samlet for savnede personer! Alle der er forsvundet er jo lige savnet af deres pårørende. Men sådan er det ikke, så på den måde bliver America delt igen – måske ikke ved lov, men stadig delt.

Denne debat er åbenbart uudtømmelig, men at være så naiv at tro, at det er et overstået kapitel, skal man ikke være. Meget kan lade sig gøre i dag som ikke kunne førhen – medgivet, men der er sandelig også stadig mange mure at rive ned. Det er altså noget underligt noget, men ikke deto mindre stadig en væsentlig faktor i rigtig mange sammenhænge – tænker du ikke over det? Så er du nok hvid, siger jeg, uden at vide det, men fortæl mig endelig om det. Der var mange aspekter af det her, udover mine egne erfaringer, jeg ikke lige havde tænkt over, før jeg så udsendelsen, og som gav stof til eftertanke og også blandt det materiale, jeg har fundet, nu da jeg kiggede mig om efter materiale omkring enmnet. Der er ikke en holdning til det, men næsten lige så mange, som der er mennesker, om hvad det vil sige, at være sort. Uanset om det er burde være vigtigt, er der ingen vej udenom, at det er det!

Iøvrigt skal jeg huske at fortælle, hvornår One Drop reglen blev erklæret forfatningsstridig – det var så sent som i 1967!

Links:

  • Who is Black in America on CNN
  • OneDrop
  • (1)ne Drop på Facebook
  • (1) Drop på Twitter
  • Forfatter Kathleen Cross
  • Forfatter Tim Wise – Udtaler sig også i udsendelsen, og han har skrevet bøger om emnet også.
  • 080113 – Policymic: Justine Gonzales – Even the U.S. Census Is Totally Baffled By Race Politics
  • Policymic – Artikler omhandlende Race.
  • Bog: What’s wrong with being black – Matthew Ashimolowo
  • Blogpost på Kristian Bailey’s blog: “The Weight of my Race”
  • Washington Post – Interaktivt site: Being a Black Man

  • 050611 – Artikel i The Guardian – Being black and middelclass dosen’t protect you from predjudice
  • CNN ireport – Being Black in 2012
  • 171011 – Artikel på “Africa is a Country” – Being Black in Germany
  • 030906 – MREMBO – Blogpost -Being Black in Denmark

  • Artikel – Univeritypost – Comment – Racism in Denmark
  • Little book – big visions – How to be an artist and revolutionize the world – Afro-Americanere i Tyskland

    ———————————————————————————————————

    *En test, der sammen med en såkaldt **linial-test var almindelig brugt i det tidlige 1900-tal, blandt den højre klasse af Sorte Amerikanere og familier for at fastsætte, om en sort var tilstrækkeligt hvid til at være egnet eller uegnet til optagelse. Hvis din hud var mørkere end en brun papirspose, så fik du ikke adgang. Tusinder af Sorte institutioner som inkluderede de bedste sorte broderksaber – Phi Alpa Phi, Howard University og adskillige kirker og civile grupper praktiserede alle denne diskrimination. Denne praksis har rod i det 19. århundredes slægtsskab med “Blue Blood Society” og er ikke fuldstændigt uddødt den dag i dag.

    **En test, der blev brugt samme periode som “pose-testen” i den sorte midddel og overklasse, for at bestemme om en sort var tilstrækkeligt hvid til at få optagelse. Ideen var, at håret skulle være så lige som en linial. Idag er praksis ikke accpeteret som “colorism”, men det er heller ikke fuldstændig udelukket.

    Mine tanker om den seneste tids Adoptionsdebat

    Desværre er det ofte sådan, at ét skrækindjagende eksempel, danner grobund for forandringer. Det ikke kun i dette tilfælde, hvor ændringerne ikke er sket, men ihvertfald danner en heftig debat, både på Facebook og i medierne, der har travlt med at skrive om skrækeksemplet, og mange udtaler sig på den baggrund om fænomænet Adoption sådan generelt. Nu vil jeg så give mit besyv med. Som adopteret mener jeg godt at kunne kvalificerer mig mindst lige så godt som mange andre, til at udtale mig om emnet. Normalt prøver jeg at gøre mine indlæg væsentlig kortere end dette, men det er en kompleks debat og en meget vanskelig en også, så svært at gøre kort

    På Facebook, har vi en gruppe, som hører under Adoption & Samfund, og der kører debatten også, efter sagen omkring den Etiopiske pige Amy og hendes adoption, som er kørt helt skævt fra starten af, men så kun kører helt af sporet, da hun kommer til Danmark. Det er vitterligen også en sag, der giver grobund for rigtig mange spørgsmål og emner til debat. Næsten uudtømmeligt.

    Man kan spørge sig selv om mange ting i forbindelse med Amysagen og adoption iøvrigt dem vil jeg så komme ind på her, eller dem som ihvertfald melder sig hos mig, og så tanker jeg iøvrigt gør mig omkring de emner, de artikler, jeg er faldet over her nyeligen i pressen har taget op. Det er en stor mundfuld, og jeg håber, jeg kan gøre det overskueligt. Af samme grund vil det nok lige tage mig en dag eller to og få styr på dette indlæg.

    Jeg tager et par artikler og nogen enkeltvis og kommentere på, og kommer med kommentarer, på noget der og skriver lidt, hvad jeg føler mig inspireret til. Meningen var, at prøve at lave et nogenlunde overskueligt indlæg, men om det lykkes ved jeg ikke. Måske fordi hele debatten og problematikkerne også er helt uoverskuelige, så bær over med mig. Kig endelig til slut, for også, der er også lidt konklusioner.

    110812 Politiken: Adoptionsforløb kan og skal forbedres

    I det store hele, er jeg enig med dette indlæg. Det er rigtig godt, og jeg vil her lige putte et par citater, jeg finder rigtig relevante:

    Endvidere er undersøgelse af egnethed til adoption et meget lille arbejdsfelt for medarbejdere, som også har andre opgaver, og kun et par procent af ansøgerne sendes videre til forældreevneundersøgelse.

    - dette forklarer, hvorfor jeg har set eksempler på forældre, der ihvertfald aldrig skulle have adopteret!

    En nylig undersøgelse af tidligere anbragte unge viser, at kun 26 procent lykkes med at tage 9. klasse. Loyalitetskonflikter og uenigheder opsuger børns overskud til at udvikle sig, derfor er det en forældrekompetence at skabe indbyrdes accept og rummelighed over for barnets baggrund, så det oplever at være en del af en tryg helhed.

    At unge adopterede også har krav på støtte i opvæksten, dokumenteres af, at de dobbelt så ofte indlægges på ungdomspsykiatriske afdelinger som danske unge. 80 procent af de adopterede er faktisk lidt foran skolemæssigt som 12-årige, mens 8 procent af de adopterede (mod kun 1-3 procent af danske børn) udviser svære vanskeligheder på grund af manglende tidlig omsorg før treårsalderen.

    Klik herunder for at læse mere:
    Læs resten

    Historie om historien

    Kender du serien “En engel ved min side” (1994-2003), som i højeblikket bliver sendt på Dansk TV? Hvis ikke, kan jeg varmt anbefale den. Det er selvfølgelig, hvad man synes om, og ja den er meget amerikansk og selvfølgelig skal man have en positiv tilgang til “konceptet” Gud og Engle – ellers giver det ikke rigtig mening at se den.

    Serien omfatter 3 faste engle, Tess, Monica og Andrew. Sidstnævnte spilller Dødsenglen, men har en bredere funktion end bare dette. Igår da jeg blev inspireret til dette indlæg opdagede jeg, at John Dye, der spiller Andrew gik bort sidste år (10. januar 2011). Det gjorde mig utroligt trist. Dels fordi, jeg holder utroligt meget af hans udstråling og så var han altså kun 1½ yngre end jeg.

    Men nu til, hvorfor dette indlæg blev til. Det gjorde det, da jeg så ovensiddende afsnit af “Touched by an Angel”, som seriens originaltitel er. Det handler om Historien om sangen Strange Fruit sunget af Billie Holliday. Meget kort handler filmen om lynchinger af sorte i en mørk periode af historien. Mindst lige så mørk som Holocost, men ikke nær så omtalt af en eller anden grund.

    Det har altid været en sang, der gav mig myrekryb, som jeg vil håbe den giver de fleste. I det hele taget undgik jeg i lange tider Billie Holliday‘s musik og sange fordi de i den grad gik under huden på mig. Dette vel kun en kompliment til hendes evner for formidlingen af smerten og lidelsen. Jeg kan rigtig godt lide hendes stemme og mange af sangene er utroligt smukke, og heldigvis få så tragiske som denne, som dog i al sin grusomhed er smuk. Det er blevet bedre med årene, men jeg skal være helt og aldeles ovenpå, når jeg hører hende, og sådan bliver det ved at være.

    Se iøvrigt:

    Strange Fruit på Wikipedia

    Dokumentar om Billie Holliday’s liv på Youtube

    American Lynching – Gode Davis projekt

    Lynching in The United States på Wikipedia

    Rundt omkring ugen

     

    Begrebsforvirring

    Jeg ved ikke lige, hvad der går galt. Nogen får begreberne i den grad “galt i halsen”, både med hensyn til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og måden at fremføre det på. At mange så ikke er enige med de andre alligevel, skulle de fatte betydningen af, hvad der rent faktisk bliver sagt, er så noget helt andet. Sidst jeg tjekkede, har racisme og holdninger til muslimer, ikke noget at gøre med hinanden. Muhamedanere har en trosretning/livsholdning og er ikke en race! Ellers skal jeg have mine skolepenge tilbage, og så dårligt hørte jeg altså heller ikke efter.

    Så få da lige styr på begreberne, inden I udtaler jeg endsige kaster med både det ene og det andet. Et er jeg dog helt enig i. Vold hører ingen steder hjemme, når man fremfører et synspunkt. Det være sig om det handler om det ene eller det andet. Men eftersom alt jo skal være et socialt eksperiment, så får de nok dårligt et “rap over fingrene” for det heller. Nok om det.

    Hundehaderen

    Så var der Balder, der blev offer for naboens kugler og vrede. Jeg kan være med langt henad vejen. Som Darkmus skriver (indlægget er der desværre ikke mere), så har man pligt til at reagerer, hvis naboen føler sig generet. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man i praksis skal forhindre sin kat i at betræde naboens grund. Det lader sig simpelthen ikke gøre, hvis den skal gå løs. Og det synes jeg helt personligt en kat skal. En hund er en helt anden snak. Jeg vil dog nødig møde så dyrefjendsk et menneske, der kan få sig selv til at skyde en gammel fredelig hund. Havde vi talt om, at hunden var agressiv eller udgjorde en trussel, så i nødværge, men det det der – nej! Helt forkert, og så er jeg sådan set ligeglad med, at loven er holdt. Så skal loven ihvertfald ændres.

    Titanic traumer

    Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men Titanic katastrofen, er en alvorlig sag, som de fleste ved, hvad er. En kæmpe del af befolkningen har også set filmen, og ikke mindst elsker de den, og ligeledes sangen, der er temaet til denne. At Kate Winslet har en mening/følelse omkring sangen til filmen, har hun helt klart ret til, men mine tanker, og følelser om samme ændre sig altså gevaldigt, når hun kommer med udtalelser som disse. Tale er sølv og tavshed er guld! Ihvertfald i dette tilfælde.

    Grænser

    Det var også ugen, hvor jeg mødte “muren” sådan lidt med, hvad jeg kan klare. Alt det her far-halløj, har i den grad taget på kræfterne, og bremserne slås i. Det blev de så, og det var der helt klart forståelse for hele vejen rundt – også hos far, der foranlediget af dette, var på sin første bustur efter operationen. Han må ikke køre bil igen før i juni måned. Det gik rigtig godt, og jeg kan slappe lidt mere af. Nu håber jeg snart han er klar til at få Emil tilbage, for det giver altså en vis begrænsing at have ham.

    Mænd & intiativer

    Spørgsmålet er nogen eller ingen. Foretrækker det modsatte køn, at man forholder sig afventende, eller vil de gerne noget initiativ? Tjah! Normalt plejer jeg jo ikke sådan at være bleg for at “gøre mit”, men jeg bliver jo også ældre, og situationer er forskellige. I tænkte tilfælde, er det en helt tilfældig (fremmed) mand mødt i det offentlige rum så at sige. Grundet hans position, er han ikke i stand til at kontakte mig (ville være uprofessionelt), og jeg har ingen anelse om, hvordan det ville blive modtaget, kontaktede jeg ham. Jeg har sådan set droppet det, men fortæl mig lige, hvad du ville gøre?

    I det hele taget, har det der koncept mænd, eller ikke fyldt lidt i min bevidsthed på det seneste. Er det vitterligen umuligt at finde en sød mand, der gider udvise helt almindelig omtanke og kærlighed? You tell me!

    Nu har jeg vist udgydt mig nok om diverse, og vil skynde mig at forberede aftensmaden – hjemmelavet burger med ovngrønsager og salat, inden jeg skal – you guessed it- gå med hund!

    Troede du, det forlængst var slut?


    Så troede du helt forkert – desværre.

    Jeg blev lige opmærksom på den her film, via denne artikel og jeg anede intet om enheden Tuskgee Airmen.

    I realiteten kan min biologiske far have været en sådan. Jeg ved det ikke, men i militæret var han ihvertfald, om det så var på jorden eller i luften, er det stadig et meget interessant emne for mig personligt, men i det hele taget. Dette giver mig så (måske) igen en rute, jeg kan tage for at efterforske omkring ham. Men det er en helt anden historie.

    Jeg tror de færreste tænker over, at der stadig eksisterer raceadskillelse og racisme i stor stil. Det gør de ikke, hvis de er hvide. Igår kom jeg faktisk til at tænke på, hvorfor en af pigerne i filmen Sex And The City (2008) eller flere ikke havde anden etnisk baggrund end jødisk amerikansk? Lidt underligt, når man påtænker, at den største sorte befolkning udenfor Afrika faktisk er på Manhattan! Det vidste du nok ikke, men det er rigtigt.

    Da der endelig dukker en iøvrigt yndig sort pige op i filmen er det som Carrie’s (Jessica Sarah Parker) assistent Louise (Jennifer Hudson). Og det er jo der, det hele braser, for det er jo bare en bedre betalt, moderne udgave af en tjenestepige! Jennifer viser helt klart talent og kunne sagtens have båret en rolle som hovedperson. Ikke at sorte ikke må spille assistenter, men lægger du mærke til det, så er der rigtig mange film, hvor de kun er med, en passant, og virker det af pligt. Det nævnes også, at Clint Eastwood, har gjort sig skyldig i nøjatigt det samme i både “Flags of Our Fathers (2006)” og “Letters from Ivo Jima (2006)“, hvor der ikke figurere en eneste sort soldat. Hvilket så ikke er i overensstemmelse med sandheden, og helt utroværdigt, for så er det jo ikke en hel historie.

    Nu siger jeg ikke, at det kun fungerer den ene vej. Nej, det fungerer skam også den anden vej. Der er en kedelig tendens til, at man skiller tingene ad begge veje, og som regel har helt sorte eller helt hvide film. Og sådan er det jo slet ikke ude i den virkelige verden – er det? I rigtig mange tilfælde ihvertfald ikke, hvilket jeg og mange andre er et rigtig godt eksempel på!

    Anyway, så har jeg nu fundet ud af, der er mange film om Tuskgee Airmen (bare søg på det på google) og også bøger etc., så det skal jeg da have undersøgt lidt omkring. Og finder du emnet interessant, er der altså her igen noget, du kan undersøge, hvis ikke du kendte til det i forvejen.

    Hvorfor….

    kalde en sød pige “Lille sorte Sambo”, i en ha-ha-hvor- er-vi-sjove-tone, med mig stående lige ved siden af (eller i det hele taget)? Jeg kunne selvfølgelig have sagt noget, men jeg gider ikke. Generer det mig – ja gu gør det, og så kan folk kalde mig sart så meget de orker.

    Pigen har et navn, endda et pænt navn, er sød dygtig og vellidt. Vi havde alle forstået, hvem der var tale om, hvis hendes navn var blevet sagt i istedet. Jeg er så træt af den slags bemærkninger! Efter min mening, er det lige præcis den skjulte racisme i hverdagen ingen tænker over – og de tænker ikke over det, fordi det ikke går udover dem selv. Selvfølgelig bliver man hærdet, og det gør langt fra så ondt som det gjorde engang, men pointen er, at man ikke skulle blive hærdet.

    Folk skal bare tænke før de taler. Vi taler om intelligente mennesker her, så man kan ikke engang give den skylden, så bemærkningen kan kun være sagt i ubetænksomhed, eller netop for at pointerer en pointe, jeg slet ikke vil ind på. Vær sød at tænke over, hvad I siger, så jeg ikke behøver skrive denne slags indlæg.

    I det Herrens år 2008!!

    Jeg så en dokumentar idag “Prom Night in Missisippi (2008)“. Det var et helt tilfælde, at jeg fandt den, men jeg er glad for, jeg gjorde. Jeg tænkte først, at det da umuligt kunne være interessant. Heldigvis var lige det klip, jeg “faldt over” med en af mine yndlingsskuespillere Morgan Freeman, og jeg skulle jo se, hvad det så var. Filmen handler simpelthen om det faktum, at man i Charleston, Mississippi, hvor Freeman kommer fra, stadig holder adskilte “Proms” (afslutningsfester for de ældste klasser især). Med adskilte menes her raceadskilte. Jeg var nær faldet ned af min store stol, som man ellers ikke kan falde ned af, da jeg hørte det. Morgan Freeman har været mindst lige så chokeret over det, og tilbyder skolen, at hvis de holder et “Prom” for alle, så vil han betale.

    Skolen er meget, meget positiv og eleverne også, og planerne går igang. Men det skal hurtigt vise sig, at der er stærke følelser, traditioner og kræfter på spil her. Det ender med, at der er nogen hvide forældre, der melder sig ud og forbyder deres børn at være med til det “Prom”, der er for alle, og holder et KUN for hvide børn. Antallet, der møder op der er heldigvis begrænset, og det viser sig også, at frygten for ballade, kunne de have sparet sig. Balladen er til den hvide fest, så at sige. Der er gamle traditioner og total uvidenhed og i nogens tilfælde også mangel på intelligens til grund for denne holdning, ser det ud til. “Man har altid…..” er et gennemgående argument, og så holder man stædigt på det fremfor at se på facts. Der er især en hvid far, der gør indtryk, for samtidig med, han gør alt for at holde sin datter fra hendes sorte kæreste, siger han selv, at det starter med forældrene. At hvis de hader, så giver de had videre. Og alligevel håber han, de vokser fra hinanden, fordi han ikke ønsker datteren skal have et besværligt og svært liv!

    Tænk det foregår i år 2008 (der er filmen optaget). Jeg er rystet! Men der kom noget godt ud af det. De taler mere sammen nu og det næste “Prom” efter det viste, blev også planlagt for alle. Nu tænker du nok “sådan er det ikke i Danmark”. Og nej vi har ikke den samme historie og de samme traditioner, men at tro at racisme ikke eksistere i Danmark, er naivt. Det kan jeg så fortælle, at det gør den, omend den er meget mere skjult og gemt bag noget, der skal forestille, at være sjovt ofte, men som da så ganske bestemt ikke er det. Folk er helt uhyggeligt ubetænksomme, og mange gange mener de det nok ikke så slemt, som det lyder. Men prøv dog lige at tænke over, hvad det er I siger og tænk på, om du ville synes, det var sjovt, hvis det var dig, det blev sagt om? Hvis I lige gjorde det, så sagde I det forhåbentlig ikke! Selvom man er hårdhudet efterhånden og som regel børster det af sig, så BLIVER man ked af det, men som oftest orker man ikke sige noget!

    Nedenfor links relateret til filmen og et klip fra CNN, hvor de fortæller om den også ligesom traileren til den,:

    Filmens Trailer

    Filmens hjemmeside

    Faze online magazine – 2010: “Divided at the dance – A Missisippi Prom

    Blog entry on Ypulse 23. juli 2009:Prom Night In Mississippi’ & The Myth Of Post-Racial America

    CNN 21. januar 2009 – “Prom Night in Missisippi” reveals racial divides

    Update: Ved ikke, hvorfor der bliver streger igennem to af links her – de virker??? Nogen der ved noget?