Varm, varmere og varmest!

IMG_3468opt2_NorskDerby2015

Jeg startede med ikke at kunne sove, så jeg vågnede klokken 2 om natten og var vågen til klokken 4!”Great” når man i forvejen ved, at man får en lang dag. Så jeg var noget træt, da jeg så skulle op, men det var der jo ikke at gøre ved, og faktisk mærkede jeg væsentlig mindre til det, end jeg havde frygtet heldigvis. Toget til Nørreport og så Metroen til Lufthavnen – det er så nemt, så nemt. Undervejs havde jeg sludret lidt med min rejsefælle, træner Hanne Bechmann om, hvor vi skulle mødes. Det skulle endte med, vi skulle mødes lige inden securitytjek, men vi var kommet ind hver sin vej, så det endte med toldfri istedet. Og så mødte vi iøvrigt rigtig mange af de andre fra banen i lufthavnen, der også skulle med vores fly. Altid hyggeligt. Fra lufthavnen tog vi en togbus til Lysaker og så en vogn derfra.

IMG_3489opt2_NorskDerby2015

Og så ankom vi til banen efter at have nydt køreturen derop. Jeg begynder at forstå folk, der på nettet priser Norge sådan. Hold op, hvor er der smukt. Allerede ved indflyvningen kunne dette ses tydeligt. Jeg skal helt sikkert se noget mere af Norge på et tidspunkt. Nå, men vi smuttede ned til hestene først og kiggede og så gik dagen jo slag i slag, som den slags gør. Vores heste gjorde det fantastisk og fik en 3. og en 5. plads. Det lyder for udenforstående måske ikke som “det vilde”, men det er også noget med, hvor langt man er slået og mange, mange andre faktorer. Vi er godt tilfreds.

Dagens hovedløb var selvfølgelig Derbyet, og det var sejr til Træner Rune Haugen med hesten Quarterback (GER) og jockey Rafael Schistl for Team MK, som ses på fotos her. Jeg tog ikke nær så mange fotos, som jeg sagtens kunne have gjort, hvis jeg havde koncentreret mig om det kun, men jeg synes dagen gik på at nyde mit første besøg på Øvrevoll. Og det gjorde jeg bestemt, en mængde søde mennesker, en del jeg ser ofte, og så andre, jeg desværre ikke ser så tit og selvfølgelig alle de smukke heste og gode væddeløb.

Jeg ved godt, jeg skrev, at dagen på Klampenborg var varm. Og det var den. Men dagen i går på Øvrevoll slår det meste, jeg har prøvet. Det var kogende varmt, og der var stort set ikke en vind, der rørte sig. Jeg følte mig allerede mere end klam allerede, da jeg ankom, og fortrød bittert, at jeg ikke havde taget både deodorant, skiftesko og lignende ting med. Men det plejer jo at gå for nogle timer, men det gjorde det ikke der. jeg lånte en deodorant og klarede mig, men det er ikke rart, at føle sig usogineret til trods for, man stort set lige har været i bad. Nå, men det kunne jeg ikke ændre på, og jeg kan kun udlede af det hele, at jeg umuligt kan have været den eneste, der havde det mere end varmt. Alle stønnede og pustede og søgte skyggen så snart de kunne. Det var næsten mest synd for jockeys og heste.

The Kicker’s løb var dagens sidste og vi tog så afsted, og inden jeg var hjemme var klokken 22.30, så jeg er godt brugt op her i dag. Så nu vil jeg gå ind på min sofa, og blive der. Og som altid kommer der lidt mere herovre på et tidspunkt.

IMG_3486opt2_NorskDerby2015_2

VARM Derbyglæde


Derbyvinderen 2014 Davicii (GB) med meget glade træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl og trækker Christel Peuthun

Dagen startede med, at jeg vågnede tidligt. Det var slet ikke planen, men ikke desto mindre. Det regnede og var mørkt som graven. Jeg så Derbyfotos, -stemning m.m.ryge ad pommeren til. Lettere deprim prøvede jeg at sove lidt mere, og heldigvis klarede det op. Selv var jeg i elendig forfatning. Jeg har et knæ, der i den gad gør knuder og jeg kunne dårligt gå. I det hele taget synes jeg, at jeg havde det mindre end godt og ondt af sig selv, kan man jo altid få. Jeg spiste morgenmad og fik selvfølgelig et bad, og som tiden gik, gik det da bedre – ikke mindst med vejret. Når jeg siger, det gik bedre med vejret var det derhen, at det lysnede og holdt op med at regne. Til gengæld var det så varmt og fugtigt, at jeg ikke fatter, vi næsten overlevede det.

Når det er sagt, så forløb dagen godt, og der var mange mennesker, hvilket er godt for den gamle bane og vores sport, så ingen klager den vej. Staldens heste løb rigtig fint, og alle var glade. Vores Derbydeltager sluttede på en 5. plads, hvilket var rigtig fint. Efter en lang dag, var det super, at kunne mødes til lidt lækkert i stalden og få en sludder. Men til sidst, trængte alle til at komme hjem og ikke mindst til et bad efter en lang og meget, meget varm dag. Ovenfor ses den fine Derbyvinder – den og nogen af de andre vindere kommer der mere om herovre.

Det har været lidt for meget her op til Derby for mig og jeg trænger for noget ro, så resten er ugen er helliget dels det dumme knæ, men også projekter og ting, jeg skal have orden på her. I dag var jeg nede og gå tur med “racerponyen” efter han havde arbejdet – i øsregnvejr, og til trods for det, var det som altid hyggeligt. Jeg nåede ikke ret meget mere, for jeg skal godt indrømme, jeg har møgondt i det *bib* knæ. Until later, så har jeg lige ca. 1000 fotos, der skal ordnes!!

En slags gentagelse


Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker

I hestenes tegn


Til løb i går, her før Skandinavisk Grand Prix – Oliver Wilson på Maltho og bag ham
Rafael Schistl på Don’t Lose (SWE)

Der har stået hest på programmet de seneste mange dage. Stalden torsdag, en kort pause fredag, og så var det stutteribesøg lørdag, som jeg også skal skrive mere om. I går var der “Familiedag” på Klampenborg Galopbane med flere gode løb, og selvfølgelig fik jeg taget en masse fotos.

Her til morgen var det stalden, der kaldte. Det blev en travl formiddag. Jeg var ude og gå først med Søs og Lariyda og dernæst var The Kicker og jeg på tur sammen. Rigtig hyggeligt og godt på min motionskonto. Den bedste måde at få den på efter min mening. Og som kronen på værket, var jeg så et smut i skoven med Susie og Imaginenowar også. Derudover fik jeg ordnet Simbad og senere Kicker også. Så hold da op en aktivitet.

Der behøves ikke spørges til, hvor træt jeg var bagefter og sådan set stadig er. Varmen gør også sit, omend den først kom op ad formiddagen. Til morgen var det så tåget på banen, at man ikke kunne se over på den anden side. Potentielt noget risky, men det gik da.

Nu står den på “praktisk gris” ting herhjemme i stor stil og nogle dages hestepause. Hvor meget jeg får lavet med blogs og fotos ved jeg ikke, for der skal prioriteres hårdt nu, for at få noget fra hånden herhjemme. Og jeg kan ikke det hele – desværre!

Et af de fotos, jeg ikke troede, jeg havde!


The kicker med Carloz Lopez i sadlen (brun/turkis) vinder Breeders Cup Trial, efter hård kamp med Solo og Rafael Schistl

Jeg ved det faktisk godt, men har egentlig haft det lidt glemt. Hvis der er for mange fotos, så kan man ikke bare kopirere, og så tro, at udklipsholderen kan holde over 500 fotos. Det kan den ikke. Med andre ord, den smider nogen væk. Godt så!

Det havde jeg så glemt, men kunne ikke forstå, jeg ikke var blevet ved at fotografere Kicker. Godt nok var jeg befippet, men så befippet plejer jeg nu ikke at blive. Det viste sig, der var masser “in action” fotos – her et af dem! Bestemt en god overraskelse at få, da jeg igår skulle hente de fotos, jeg tog der.

Jeg skulle have været…..


Rafael Schistl vinder Reunion Cup på Shrek 20. april 2013

En hel masse ting, ligesom jeg skulle have ordnet endnu flere. I morgen er det en konfirmation, der ryger på helbredets alter. Nej jeg vænner mig aldrig til, at jeg må gå glip af nogen af de største, sjoveste, mest festlige øjeblikke i livet, fordi jeg har et lortehelbred, for nu at sige det mildt.

Dog har jeg prøvet at få lavet lidt praktisk her i dag. Ringet rundt om en masse, igen forgæves forsøgt at sende en mail til Udbetaling Danmark!!! Det kan stadig ikke lade sig gøre, ligesom de ikke har en almindelig mail, jeg kan sende på. De ville have mig på posthuset så – det kan de altså glemme. Jeg vil strække mig så langt, at jeg kan prøve på biblioteket på et senere tidspunkt, om det er anderledes, men det kan jeg altså ikke tro. Alt er opdateret og jeg har ingen problemer overhovedet andre steder! Helt ærlig vi skriver 2013! Hvis jeg ikke kan sende en mail, så holder alting da op.

Jeg har også ordnet fotos idag, og nu er jeg ca. halvvejs i dem fra sidste lørdag, så der sker da lidt…. “for lidt”, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ud og få en bolle og en kop te, dødtræt er jeg nemlig også.

God weekend med et kig fra sommeren

IMG_1651opt2_IrishDay
IKEYVET 3-ÅRS Maidenserien opløb fra venstre: Specific Hill/Rafael Schistl (3.), One Direction/Manuel Martinez (1.) og The Black Balsam/Valmir de Azeredo (2.)

Det er langt fra sol og sommer. Tværtimod lover de frost og rigtig vinter langt hen i marts. Hm! Lad os nu se, hvor slemt det går. Uaset er der et godt stykke derhen.

Rart er det så at kigge i arkiverne og mindes varme dejlige dage omgivet af smukke heste og ikke mindt en masse dejlige mennesker også. Jeg prøver desperat at få styr på arkiverne, og så falder man jo over mange skønne ting, man helt har glemt. Det har sine fordele også, og må hjælpe til at hive stemningen lidt op her, mens det svimler.

Efter jeg så noget om området her på TV (endnu et madprogram), drømmer jeg også om ferier til varmere himmelstrøg, noget jeg ellers ikke plejer. Det passer vist helt fint, at jeg bare drømmer, eftersom der er en trillion andre ting før det. Området er meget besøgt – også af blandt andre Rockstjerner som Mick Jagger, så billigt er der nok ikke lige….jeg ved det ikke, men dejligt ser der ud. Drømme må man godt. Har du været der, så skriv endelig og fortæl, også om Italien generelt og prisnivau.

Rigtig god weekend til jer.

Storløb og storskærm


Feltet i Derby Trial Stakes på vej rundt svinget fra venstre: Marcos Robaldo på Lancier, Rafael Schistl på One Direction, Espen Ski på Don’t Lose (SWE), Nicolaj Stott på Love Award, Oliver Wilson på Blue Saphire, Lennart Hammer på Khan, Per-Anders Gråberg på Pro-Hunter, Jacob Johansen på Hanna (SWE) -Valmir De Azeredeo mangler på foto, og han må gemme sig helt bag de andre, men han vinder faktisk løbet


Lennart Hammer på vej i mål på Khan som blev 2., fulgt af Per-Anders Gråberg på Pro-Hunter og dernæst ses Rafael Schistl på One Direction i DFDS Seaways Derby Trial Stakes

Der var væddeløb i går. Som skrevet storskærm og storløb – Breeders Cup og Derby Trial Stakes. På storskærmen selvfølgelig kampen mellem Danmark og Holland. Ikke at det gør nogen som helst forskel for mig, da fodbold, som I ved, ikke interesserer mig overhovedet Hvis det gjorde nogen forskel, var den ikke nødvendigvis god, for den ekstra larm og råben og skrigen var ikke godt for hestene, ligesom visse dele af det klientel måske ikke gør sig vanvittig godt på banen.

Nu var vi heldige, at der ikke var så mange af “den slags”, men jeg kan godt se for mig, hvis de var troppet op i langt større antal. Nej storløb og storskærm (incl. bold), er ikke et koncept, jeg bryder mig særligt om, ligesom jeg ikke er specielt vild med konceptet aftenløb. Det er så en helt personlig betragtning, for jeg ved, der er mange, der synes, det en god ide. Og når det er sagt, er jeg bestemt heller ikke målgruppe for lige det koncept, så fred med det.

Det var ellers en lidt underlig dag. “Rod” i dagens hovedløb, en veninde, der kom til skade – heldigvis ikke slemt, men slemt nok, og bare sådan en lidt underlig aften. Til gengæld var der gensyn med en veninde, jeg ikke har set længe, dejlig mad og hygge med søde galopvenner. En gave, jeg gav, blev vel modtaget, og det er jo altid rart og jeg fik hjulpet med at sadle hest, hvilket også var rigtig hyggeligt.

Til gengæld kørte fotograferingen ikke rigtig for mig. Dels fordi lyset hurtigt blev et problem, og så har jeg det med at miste overblikket på de der store dage. Så ikke så mange fotos, men det er vist også meget godt. Der er rigelig, der ikke er ordnet.

Det er altid dejligt at være sammen med gode venner, og det er jeg hver gang, jeg kommer på banen, hvilket jo også er en stor del af, hvorfor jeg holder så meget af at komme der.

Nåh ja, og så vandt Danmark jo så iøvrigt den der kamp :-)

ABC Scandinavia – G


Fra Derbydag i år. Seeland Pokalløb (L) hvor de to staldkammerater Peas And Carrots og Quilbouqet kæmper om sejren. Det sjove her er, at de er staldkammerater hos træner L Reuterskiöld Jr. Det blev Edward Ahern og Peas And Carrots (Tv.), der løb med sejren, foran Rafael Schistl og Quillbouqet

Som bogstavet F, som jeg var meget sikker på, er jeg lige så sikker på dette. G må selvfølgelig stå for Galopsport. Det kan ikke være anderledes.

Galopsport udføres i Danmark på fire baner. I Aalborg, i Aarhus, i Odense og Klampenborg. Som vides tilbringer jeg rigtig meget tid på banen i Klampenborg. Et sted jeg elsker at opholde mig. Selvfølgelig i høj grad på løbsdage, men også til daglig.

Jeg har været på banen både i Aarhus og Odense, men mangler stadig et besøg på banen i Aalborg. Klampenborg Galopbane er den eneste, der er en “ren” bane, om jeg så må sige. Dermed ment, at det er den eneste bane, hvor der kun afvikles galopløb. På de andre baner, er der også travløb.

Der er meget mere at sige om emnet, men så bliver jeg aldrig færdig og dette ender som en afhandling, hvilket det jo ikke skal være. Men har du spørgsmål, skal jeg gladeligt svare på dem.

Lørdag på farten


Rafael Schistl på Good Girl på Jägersro-banen i går

I går stod i hestenes og Sveriges tegn. Vi skulle som fortalt til Jägersro med fire heste. Jeg blev hentet klokken 14.30 og så kørte vi alle afsted, undtagen de to piger, der var kørt med hestene klokken meget, meget tidligt om morgenen. Der er vejarbejde den vej ud af motorvejen og vi kørte i kø et godt stykke vej. Godt vi var i god tid. Vel ankommet fandt vi glade heste og noget trætte tøser. Hestene var stort set klar, så vi nussede lidt rundt indtil det gik løs. De var næsten lige i rap.

Først for var den store grå, som ses herover. Resultatet skal vi ikke tale om, men efter løbet gik jeg med hende, og det gik faktisk godt. Ikke at det ikke krævede sin kvinde, men det gik godt. Og det var jo så også en personlig sejr og en glæde at kunne gå med hende, som jeg holder så meget af og bruger meget tid og kræfter på. Hun er en helt speciel og meget smuk hest som det ses.

En af de andre fik en fjerdeplads med hjem, og den bragte glæde. Så lavede vi en bytter så to andre tog med hestene hjem og resten af os kørte i personbil hjem. Og vi var på det tidspunkt glade for, at hjemturen gik væsentlig lettere. Så selvom resultaterne kunne have været bedre, så var det en hyggelig dag i samvær med hestene og søde mennesker. Som jeg allerhelst vil tilbringe en dag.