Mandagstema: Tilbehør

I mange sportsgrene, er der tilbehør i en eller anden form. I hestesporten generelt og galopsporten er der næsten ikke grænser for alt det, man kan få til hestene og rytterne. Det meste har dog en funktion og her skal jeg nævne nogle af dem, illustreret med fotos. Jeg håber, det gør jer lidt klogere med hensyn til galopacessories 🙂


Her to giganter i galopsporten, der søndag kæmpede om æren i Pokalløb (L), så det næsten var på mulehår, at vinderen blev kåret. Sejen gik til hesten inderst Peas And Carrots, redet af Edward Ahern, som har været og stadig er en helt fantastisk hest. Udvendigt på ham Quilboquet (BRZ). Begge heste har et tilbehør på, som ikke er så meget brugt, nemlig bandager og begge heste på alle 4 ben..


Elione Chaves på Cee Cee Runner (SWE), som har det, der hedder “Blinkers” på! Blinkers er en slags hætte, som har klapper for hestens øjne i større eller mindre grad, som dækker for udsynet. De her viste, er ikke særlig store, men nødvendige. Blinkers gives på af mange forskellige grunde. Hesten kan blive skræmt af ting, der kommer fra forskellige vinkler. Kan så galt være bange for rytteren, hvis den kan se ham/hende, men det kan også bare være, at hesten simpelthen bedre kan koncentrere sig med dem på.


Her er det Marc Stott og Maltho og vi har gang i flere slags tilbehør på en gang. Der er, den hvide ting, der går over hestens bryst (bringen) og rundt om halsen. Dette er to tilbehør i et. Mange af de andre har også en simpel læderrem om halsen – kaldet en halsrem. Dens funktion er enkel – til jockeyen at holde i, ikke mindst når hesten springer ud af startboksen. Der er knald på, kan jeg godt sige. Nogle jockeyer vil ingen have, mens man bliver “hængt og ristet” af andre, hvis den ikke er der. Så en god regel er, altid at have den på. Delen der går over bringen og som sidder fast på sadlen, er et fortøj, som simplethen forhindre sadlen i at glide tilbage. I hans mund kan ses et andet tilbehør, som er en tungestrop. Det er en strimmel stof (i dette tilfælde) bundet om tungen, for at hesten ikke skal sluge den, hvilket rent faktisk sker, hvorved den selvsagt mister speed og længder. Maltho har her også et andet hjælpemiddel på. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke ved, hvad den hedder, men jeg taler om “dimsen” på hans mule. Den hjælper ham til at trække vejret bedre, og øger dermed hans præstationsevne.


Rafael Schistl på Out The Ring (IRE). Her er tilbehøret så dels pisken, som kun må bruges ialt 5 gange, og i Norge slet ikke, Krydsnæsebåndet på trensen, som holder hestens mund mere lukket og gør den mere modtagelig for biddet. Og som det ses har hesten her også Blinkers på, med mere dækning end Cee Cee Runner (SWE).

Begrænsningens svære kunst


Rafael Schistl på Woy Woy (IRE) før Grundlovsløb, som de iøvrigt vandt

Dagen er næsten gået, og den er gået godt. Omend helbredet ikke er okay, så har det da holdt til, hvad jeg har udsat det for idag. Det vil sige redigering af fotos. Det var meningen, at når jeg sagde “mapper” så var det hele mappen fra Grundlovsløbsdagen. Det sagt, så havde jeg lige glemt at tage i ed, hvor mange fotos, der ligger i en mappe.

Jeg kan så fortælle, at Grundlovsløbdagen består af 4 undermapper, og den jeg redigerede i dag var et par og 70 filer og er endt på 69. Ialt ligger der så nu 363 filer i hele Grundlovsløbsmappen.

Det er det med at begrænse sig. På daværende tidspunkt, havde jeg lige lånt det her Canon EOS 20D og var helt euforisk. Det straffer sig. Så med lidt hovedregning, så har jeg 294 fotos tilbage at redigere. Så mon ikke, jeg bliver tilgivet for ikke at tage dem alle på en gang? Jeg håber det. Men rart at være så langt i det mindste. Nu vil jeg glæde mig over det og gå ud og lave noget aftensmad. God aften til jer.

Fabelagtig første løbsdag

Det er ikke ofte, jeg udtaler mig på andre end egne vegne, men jeg er ret sikker på, at alle synes, det var en fabelagtig sæssonstart idag. Sol og skyfri blå himmel, dejlige heste, masser af mennesker og gode løb, og ingen uheld! Det bliver ikke bedre. Her lidt indtryk fra dagen. Imorgen har jeg lidt mere. For nu vil jeg ind og slappe lidt af. Det har været en lang men super dag – tak til alle! 🙂


Blå himmel er vist ikke lige ordet


Rafael Schistl, Nicolaj Stott og Kim krøjsfeldt får en sludder i solen


Jockeyerne venter på at kunne gå ud til dagens første opgave – fra venstre – Martin Rodriguez, Dina Danekilde, Sara Slot og Cathrine Weilby


Dagens første “løb” – Prøveløb fra venstre: Nicolaj Stott på Master Piece, Cathrine Weilby på Classic First, Jacob Johansen på Miadonna, og Juan Pinto på Terir


En lille krøltop hilser på Iben og Mortens gravhund Phillan


En hest, jeg er helt vild med – Mutafaquem efter løb


Mark Larsen på dagens sidste vinder Batistuta

Sverige – før Kriterium


Bag ved staldområdet el. foran hvordan man nu vender det, ligger selve banen og imellem der ligger kontorer og Staldcafé og sådan, tv. er staldene og th. er banen på dette foto


Hovene på svensk jord, øverste Kathrine med Royal Legend og nederst Jennie med Sin Cocos. Susie og jeg prøvede at finde ud af, hvor hestene skulle stå, for der hvor det var mest oplagt, var der låst. Det viste sig at være der, og en skøn lille stald lige med plads til de to små damer


Kathrine sammen med Royal Legend, mens hun blev ordnet inden hun skulle starte


Hvem der kysser hvem, må du selv om, men det er ihvertfald Sin Cocos og Susie, der gør det 😉


Jeg skulle op og se, hvor langt vi var, og her er 2. løb lige slut. På fotoet 3. hesten i mål der, Swedish Girl med Manuel Martinez i sadlen – hesten tv. er “støttepædagog”


Susie og Hanne Bechmann sadler Sin Cocos


Susanne Springer med Opening Night, som fik en 2. plads i 3. løb, sammen med Jacob Johansen


Netop Jacob Johansen på vej tilbage sammen med Tine Hansen (Polly)


Royal Legend i Paddocken sammen med Kathrine


Rafael Schistl på Graphiella, som fik en 3. plads i Götland-Löpning


Cathrine Weilby på Royal Legend og Kathrine trækker


Susie med en frisk Sin Cocos, der venter på at komme i Paddocken


Nicholas Cordrey på Terre Adéle og Kim Andersen på Valley’s Pride


En glad Cathrine Weilby efter sejren i Götland-Löpning

Svensk Sejr – Tillykke Cathrine og co.


Cathrine Weilby på Royal Legend efter sejr i Götlandlöpning trukket af Kathrine Lau

Dagen idag har været god, og jeg har flere fotos, omend betingelserne var svære. Men som det ses, var det heldigvis til at få fotos af dagens vinder for os. Royal Legend vandt let, sit Götland-Löpning – intet problem overhovedet. Terre Adelie og Nicholas Cordrey troede en overgang, de skulle forbi, men så fandt hun lige et gear mere, og rykkede fra, og kunne ikke trues. Det var super! Tillykke til Cat og Niels, som selvfølgelig var meget spændt på sine tøser 😉 Og selvfølgelig også tillykke til Hanne Bechmann, som selvfølgelig også var i det svenske.

Vejret var underligt. Det skiftede mellem tørvejr, haglvejr og styrregn, så ikke det bedste og så blæste det 7 pelikaner også. Men trods det en rigtig god dag, og jeg er superglad for, jeg kom med. Jeg vil skrive lidt mere imorgen. Jeg er træt nu.

Royal Legend (DEN)
fuks hp v/Silca Legend – Royal Filly, ejet af Niels Varming Andersen, trænet af Hanne Bechmann og redet til sejr af Cathrine Weilby foran Frederik Johanson og Our Decision (DEN), Graphiella og Rafael Schistl og Nicholas Cordrey og Terre Adélie (DEN).

Tortue Efterårshandicap – Nottingham (Swe)


Opløbet i Tortue Efterårshandicap fra venstre: William Tell, Aladar, Nottingham, Shareholder bag ham Kaiser Suzek, Smart Guy og Da Vinci

Der havde vi to af “drengene” med. D.v.s. pr. definition er Shareholder ikke en “rigtig” dreng, for han er vallak. Til gengæld er William Tell hingst og en rigtig smuk en af slagsen efter min mening. Det var meget spændende, hvordan det ville gå. Dels for Williams vedkommende, men da især i forhold til Shareholder, der ikke har været ude et godt stykke tid – i løb altså. Det gik jo overmåde fint. Sharholder og Nicholas Cordrey (brun/blå m/gul hue) fik en flot 2. plads, og William og Cathrine (sort/sølv) fik en også flot 4. plads. Det kan der ikke klages på. Vinderen af løbet blev Nottingham med det Chilenske geni Rafael Schistl i sadlen (rød m/blå hue/stjerner).

Nottingham (SWE) er en brun v v/Richard of York (GB) – Ibri (IRE), ejet af Maria Westman og Madelaine Reuterskjöld, og trænet af Johan Reuterskjöld og blev redet til sejr af Rafael Schistl foran Nicholas Cordrey og Shareholder, Nicolaj Stott og Aladar og altså Cathrine Weilby og Wiliam Tell.


Ovenfor en lille mosaik af de fotos jeg tog af Shareholder, William Tell og Nottingham. Fra øverste venstre hjørne er det : Shareholder med trækker Mille Eisner, William med trækker Susan, William var pludselig overmåde frisk, og Cathrine kom flyvende afsted ihvertfald. Hun mener bestemt, nogen må have puttet krudt i rumpen på William, hvilket hun i farten forsøger at fortælle Træner Hanne Bechmann. Ellers er det så Nicholas Cordrey og Shareholder, Rafael Schistl på Nottingham på vej i vindercirklen og Shareholder vej tilbage til vindercirklen med Gitte Eisner, Nicholas Cordrey og Mille Eisner

Vinterfavoritterne’s dag


Efterårsstemning ved indgang til banen

Så blev det Vinterfavoritdag og også årets sidste Araberløb blev afviklet og vundet af en også fremadstormende jockey Annelie Holstenius, som kun er lærling endnu, men har vundet rigtig mange løb. Her vandt hun på El Sham foran Jacob Johansen på Milord og Martin Rodriguez på Topspeed Kossack. Dagens prøveløb fik jeg for engangs skyld set, og jeg dukkede op på banen i god tid. Det gjorde jeg fordi min venindes hest Ladybird med Cathrine Weilby skulle starte der. Hun sluttede fint 3. og jeg fik også et par billeder af hende. Men vejret var bestemt ikke med mig igår, og det afspejler sig i fotos. Det står meget højt på ønskesedlen med et større og bedre kamera.

Dagen iøvrigt er vist i glimt nedenfor, men selvfølgelig skal dagens højdepunkt for mig nævnes. Finish First fuks v/Basiluzzo – Nimble Judy, ejet af Stald Great Joy og Trænet af Hanne Bechmann vandt nemlig Jagt og Fiskerihusets Ærespræmie over 2400 m med Rikke Munk Sørensen i sadlen foran Mette Kjelsil på Explosive Hill og Ricardo Ramallo på Lights and Stars. Det var Finish’ 2. sejr i år.

Härkila Ærespræmie over 2200 m blev vundet af Aladar med Rafael Schistl i sadlen foran Arabian Word og Jacob Johansen og Per_Anders Gråberg og Montparnasse. Anja Runø havde også en rigtig fin dag med 2 sejre dels med Tripoli redet af Nicolaj Stott i Optimic Ærespræmie 1400 m og med Duncan også redet af Nicolaj Stott i Buck Ærespræmie over 2400 m, det vil sige 2 sejre også til Nicolaj – Tillykke til dem begge.

Det har åbenbart ikke den store interesse, når ældre handicapheste/lavere klasseheste vinder efter nogens mening. Det bliver dårligt nævnt, men de bidrager også til sporten og giver deres ejere mindst lige så meget glæde som 2 og 3 års heste. I nogen tilfælde måske endda mere, fordi deres ejere ofte har haft dem i rigtig mange år. Og med alderen er det faktisk endnu mere imponerende at både helbred og humør holder til stadig at vinde løb.

Efter min mening tæller det hele, og da især “de gamle” som bær en stor del af æren for sporten og jo så har gjort i flere år. Der skal være plads og løb til alle typer heste og ikke at forglemme hestejerer også! Det kan da godt være en hest har kostet 200.000 el. mere i sin tid. Men gider dyret ikke løbe, så er den ikke meget værd. Det er før set at heste, der har kostet en brøkdel har gjort det meget bedre end nogen af de andre. Det skal man lige huske.


Kim Andersen på Fairwind v/Flyinfact(FR) – More Seeland (FR), der vandt dagens prøveløb


Skyerne truede, og der kom også vand, først ikke så slemt, men senere ganske meget – i det hele taget vejrmæssigt en meget trist dag

Klik her for at se flere fotos
Læs resten