Tirsdagslinks


Jeg talte om weekendlinks, nu bliver det så tirsdagslinks istedet. Mod forventning har jeg fået lavet lidt og er ikke færdig endnu, men nu tager jeg en lille pause her.

Det er ikke noget, jeg som sådan har tænkt på før, indtil fornyelig, hvor gode venner begyndte at dele links om det på Facebook. Nogen gange kan uvidenhed være en salig fryd. For der er ting, der man egentlig helst ikke vil vide. Sagen om Palmeolien, er netop sådan en “ting”/sag. Sagen er, at der bliver fældet enorme mængder palmetræer på forbrugernes hellige alter, og der er palmeolie i næsten alting.

Jamen hvad er der så galt med det? Tjah, alle de her palmetræer er blandt andet hjem for en masse dyr, deriblandt orangutaner og mange andre dyr. Problemet er, at deres hjem forsvinder og meget ofte bliver dræbt i processen med at skaffe oliven og træerne fældes. Derfor er det godt at undgå og mange advokerer for, at få brugen afskaffet. Her kan du læse om det.

Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive et helt indlæg om det her, og det vil jeg sådan set stadig, men det her link får I nu alligevel. Det er blevet så “moderne” at folk, der er syge bare skal tage sig sammen. Det er en skævvridning i stor stil, og gør alle der vitterligen er syge, enormt utrygge, fordi de bliver mødt med mistro og nedladende bemærkninger fra et sundhedspersonale, der skulle hjælpe – jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg synes, det er ganske forfærdeligt.

Nu vi er ved det forfærdelige, så er der en bekymrende tendens til, at yngre mennesker og socialt udsatte i stigende grad får blodpropper i hjernen. Dette skyldes flere ting, men er noget, der kan forebygges.En af dem er rygning. Iøvrigt bliver hash også sat i forbindelse med dette, ligesom man bare generelt har fundet ud af, at det er langt mere skadeligt, end hidtil troet.

Der er meget tale om cancer allevegne. Jeg har nævnt det før, ingen som helst tvivl om, at det er en skrækkelig sygdom – slet ikke. Jeg har selv flere venner, der har været “på den” og jeg har også kendt nogen, der ikke overlevede. Så jo, det er en forfærdelig sygdom. Alligevel holder jeg fast på, at det er overeksponering. Især fordi der er andre forfærdelige sygdomme -f.eks. Sclerose, som i værste fald invaliderer folk fuldstændig. Hvis Sclerosen fik bare halv så meget opmærksomhed som canceren, var man måske også længere i forskningen der. Jeg er ikke den eneste, der synes sclerosen fortjener opmærksomhed – heldigvis er der nogen, der hjælper til der også. Men hvor er TV-showet til fordel for den? Hvorfor kun cancer? Jeg synes ikke, det er fair.

Det er også blevet moderne at fokusere på madspild. Det er nu noget, jeg altid har været meget bevidst om, og selvfølgelig er det en god ting. Herhjemme har Stop Spild Af Mad vundet en masse priser for at starte foreningen. I england gør en af mine absolut favoritkokke Jamie Oliver noget for sagen. Ingen bedre til det end ham. Han angriber det så udfra de hjemmelige køkkener, og det er også rigtig fint, for der er mange, der smider alt, alt for meget ud. Der kører udsendelser på TV, hvor du kan få masser af gode tips af Jamie, ligesom du kan se gode tips og opskrifter på hans side, dedikeret til dette, hans nyeste projekt. Programmet hedder “Jamie skærer ind til benet” (ved ikke, hvorfor de altid skal finde på sådan nogen tåbelige danske titler istedet for Spar med Jamie!) og bliver vist på TV3 Puls torsdag kl. 20.00.

Sidst men ikke mindst, en artikel som påpeger, at I på jobbet, skal tage stress langt mere alvorligt.

Sidst men ikke mindst, nogle veganske og vegetariske blogs. Som sagt før, jeg støder hele tiden på den ene mere lækker end den anden. Du kan også blive inspireret til grønne indslag selvom du ikke vil være vegetar.

Dagen er gået godt. Jeg har nået mere, end jeg troede, jeg ville. Flere CD’er sat på plads, nøgleskab hængt op og generelt er jeg nået lidt længere. Ligesom jeg har fastet – gør du det endnu? Ja det gør jeg, eller rettere, jeg er kommet “tilbage på sporet”, der skal ske noget nu. God aften til jer.

The first mess

Happy Yolks

Vegan Miam

og sidst men ikke mindst den superdejlige:

A House In The Hills

Jeg håber, du må have glæde af, om ikke alle, så ihvertfald nogle af dagens links, og lader dig inspirere – og som altid hører jeg gerne fra dig.

Adoption – af en lidt anden art


I dag har jeg adopteret! En lille pige! Og nej det er ikke et barn, vi taler om, men en orangutang, der hedder Julie! Jeg har hørt om Lone Dröscher’s arbejde før, og fulgt det på afstand i årene. Måske så du dokumentaren om hende og hendes arbejde forleden? Hvis ikke, så kommer den igen på lørdag klokken 13.25, eller du kan se den her.

Lone har udover hjemmesiden også en gruppe på Facebook og det var sådan set den, der fik mig ind på sitet Red Orangutangen, og der læste jeg om Adoption af en orangutang. Da jeg så Julie, var jeg ikke i tvivl – hun skulle være “min baby” – og det er gjort, og jeg har fået bekræftelse på, at alt er gået igennem. Snart vil jeg i posten få foto og adoptionspapirerne. Det er da lidt hyggeligt synes jeg, og jeg er glad for at kunne hjælpe så vigtigt et projekt.

Vil du også hjælpe, så følg linkene ovenfor, du kan gøre det på forskellig vis, og du behøver ikke adoptere en Orangutang som jeg har gjort. Ethvert bidrag vil blive modtaget med tak, er jeg sikker på.