Trolde og tænder

Nå, så blev det tid til en lille update her på min side. Jeg er ved at vænne mig til at være hjemme, omend det dejlige vejr i Arizona stadig “spøger”. Men med vejret i går, fik jeg jo en bid af det danske vejr, når det er smukkest. Ikke så varmt som Arizona ganske vist, men smukt på sin måde. Og Arizona og min familie løber jo ingen vegne.

Jeg har fået set mine venner i stalden en del og været travl de dage, jeg har været dernede. Og det hjælper at føle sig nyttig, når jeg er der. Og jeg ved jo, at min hjælp er værdsat. Så det er dejligt. Og så er der jo Kickerkys ikke at forglemme. Den lille Tut, kan altid få smilet frem uanset, hvor sort det kan se ud.

Alt er relativt, men jeg får vist brug for ekstra kys i morgen. Jeg har netop i dag fået bekræftet, hvad jeg sådan set har frygtet og forventet i et par uger nu. Den tand, vi forsøgte at redde lige da jeg kom hjem fra ferie, står ikke til at redde. Jo, men så skal den rodbehandles og så skal der en krone på. Hvis der stod “Rockefeller” i nakken på mig, så forsøgte jeg det nok. Men som I alle ved, er det langt fra at være tilfældet. Tværtimod. Jeg har fået en anden tand rodbehandlet i den side for år tilbage, kun for senere at måtte hive den ud alligevel. Og det ville formentlig blive det samme her, oveni at den jo så også har en revne. Så på onsdag tager jeg en tur mere. Prøv og spørg om jeg er negativ lige nu? Så nu bliver det en mere, der skal laves implantat til, udover resten. Vi taler 2-cifrede tusinde af kroner her.

Fotos er lidt mere af det positive, men noget, jeg så bestemt ikke undtagen i meget sjældne tilfælde fremover skal bruge penge på – Troldekugler. Jeg er blevet bidt af en særdeles vedholdende Troldeforelskelse, og uagtet de fleste er købt brugt, så løber det jo alligevel op. Nu må der stoppes for det, for der står tænder på mit budget lang tid fremover. Derudover er der også nye rullegardiner eller lignende til lejligheden, så ….. Men det viste kugler, er dem jeg har samlet til mit “Amerika” eller “Ancestry-armbånd” indtil nu. De røde og blå kan varieres efter lyst, og jeg har også hvide kugler. Men sølvkuglerne, er hovedsageligt dem, der “gør” temaet, og så min Pokemon-ball kugle.

Men lad mig forklare. Fra venstre sølvkugler og særlige glas – tro, håb & kærlighed, venskab, Glas: Stars & Stripes, Old West, Bogstavet D, og til sidst en nyindkøbt Pokemon Ball. Den sidste er fordi min bror og nevø spiller Pokemon, mere end fordi jeg er voldsomt interesseret i dem, men det minder mig om turen til USA og besøge min familie.

Udover disse er der de to sidste, der hører til World Tour-kuglerne under temaet “Amerika” – The White House og The Pursuit of Happiness Bead. Derudover tænker jeg, det tyske også skal med, Volkswagen og Brandenburg Gate fra Tysklandstema i samme collection. Der er nok at gå igang med. Men som sagt, for nu står der altså andre ting på programmet – desværre. Så nu er I advaret, hvis man først får begyndt, kan man nemt få en ny lidenskab her, der kan gribe om sig.

Zoffany og sure penge


Zoffany, som startede 5. november på Churhill Downs -Breeders’Cup Mile-0-Flat Gr. 1 – 1600m, med Jockey Ryan Moore i sadlen, hvor han ikke gjorde stort væsen af sig. Det gjorde han til gengæld i St. James’s Palace S. – Gr.1, hvor han kun var slået med 3/4 længde af Frankel (De inviede, vil vide på den baggrund, at Zoffany er en rigtig god hest!). Her er han så, som en smuk “smagsprøve”

Der arbejdes for fuldt tryk på fotos fra Irlandsturen. Jeg har allerede sendt lidt til Dansk Galop, som gerne ville have lidt til deres side. Det fik de selvfølgelig. Du kan se deres indlæg her. Det er dagens projekt. Hvad jeg så når udover det, er bonus. Jeg har lovet, at de fotos skal ud, og selvfølgelig skal de det.

Når man sådan sidder og ordner fotos, og skal holde styr i, hvilke fotos, der er taget hvor, og hvilken hingst, der er hvad, så er der pludselig mange. Heldigvis, for det var, som Peter Knudsen ganske rigtig skriver, en tur, vi ikke sådan lige glemmer. Men mere om det senere.

Et andet projekt i dag var at få betalt regninger. At man ikke flyder i penge her på adressen, er vist tydeligt nok, men jeg gør mit bedste. Dog var en gigaenorm tandlægeregning fra sidste år ved at slå bunden helt væk under mig. Heldigvis, ville banken gerne hjælpe, så jeg lånte til at få den ud af verden. Det var dejligt, og samtidig kunne vi så få en fysioterapiregning ud af verden også. Alt godt så langt, indtil det gik op for mig, at jeg åbenbart havde glemt to regninger, da jeg sendte stakken af girokort til banken. Altså lige knap 500,- kr. Til at overleve helt sikkert.

Så sker der det, lige inden jeg skal afsted til Irland, at min vaskemaskine går i stykker. Det ser ud til at være noget med børnelåsen. Jeg ringer og får forklaringer på, hvordan jeg skal gøre, og jeg prøver det bedste jeg har lært. Intet vil den. Jeg frygter selvfølgelig prisen på den her omgang, for jeg kan levende forestille mig, at sådan noget printpladehalløj (bassalt set en lille computer), er noget dyrt stads. Men altså jeg får den søde reparatør herud i mandags. Det viser sig, det ER børnelåsen. Først kan han heller ikke, men så finder han ud af, at man skal holde en helt bestemt pause imellem man drejer (man skal nemlig tilbage til det program man var på, da man fik den låst, og er så, hvis ikke man kan huske, nødt til at prøve alle), og så kan den. Det har jeg så lige måttet bløde 900,-kr. for, at ingen fortalte mig, da jeg ringede til dem!!! På den anden side, skal jeg så være glad for – som reparatøren sagde, at det ikke var printpladen, for så var det blevet rigtig dyrt.

Så det prøver jeg så at glæde mig over, samtidig med at jeg rent faktisk kan betale, mens jeg så også bander ….&%#”?&! Fokus på det possitive eller noget – tilbage til Irlandsfotos! Men nu er tippet givet videre, hvis du skulle komme i samme situation. Jeg spurgte iøvrigt om han ikke kunne slå skidtet fra. Jeg aner ikke, hvordan jeg har aktiveret den, så jeg er næsten bange for min vaskemaskine nu! Det kan man ikke, for det er indbygget. Hvor irriterende er det lige? Nå, men altså!

God dag til dig derude. Iøvrigt er det bare så mørkt udenfor. Så var man ikke søvning, så kunne man da blive det.

Ugestart med blandede følelser

Det har godt nok været en ugestart med blandede følelser. Jeg startede morgenen med at sidde her ganske fredeligt og drikke min morgenkaffe og surfe nettet. Dejligt nok, og så ringede min telefon. Det var min hesteveninde, der oppe fra stalden havde set mængder af politi i nordgående retning. Om jeg var hjemme og evt. vidste, hvad der foregik? Jeg måtte lige sådan umiddelbart melde pas, men havde godt set et S-tog, der havde holdt nede på stationen usædvanligt længe. Jeg sagde, at jeg ville undersøge, og vende tilbage.

Det viser sig, at der er bombetrussel på Klamenborg Station og den er evakueret, og ordensmagten undersøger, og diverse bombeeksperter er på vej. Udover Klampenborg er også Frederiksberg Centret og Ørstedsparken evakueret. Sikke en start på ugen.

Jeg har flere udfordringer her på matiklen end jeg lige synes er sjovt. De er mest af pengemæssig karakter, men det kan også være galt nok. Jeg har tidligere fortalt om bjerget af tandlæge girokort, jeg nu har liggende. Derudover har jeg fået en huslejeforhøjelse, forleden besluttede mit fjernsyn, at te sig underligt, og gør stadig, og viser farver, kontraster og lys helt forkert og jeg har en kat, der skal til dyrlægen. Bare for at gøre det endnu sjovere, har jeg også to computere, der begge er lige til åbne op og ….. i!!!

Må indrømme, det er lidt deprimerende at være så mindrebemidlet, som jeg trods alt er til tider. Som regel klarer jeg mig jo og er glad til, men der skal altså ikke mange udfordringer til, så vælter det hele, og lige nu kan jeg slet ikke se, hvordan jeg oveni alt det overhovedet skal komme på ferie også. Suk! Men jeg kan starte med at ringe til en fjernsynsmand, og så må vi se, hvad de siger…..

Endnu en stak

Så kom jeg til tandlægen, og fik ordnet det sidste. Noget af den her omgang var “på huset”, men den bagerste tand var ikke. Helt rimeligt, men jeg har forvejen jo en kæmpe stak girrokort liggende, så en stak mere, er bestemt ikke, hvad jeg har brug for. Men jeg havde jo brugt for at få lavet tænderne, og sådan er det. Det er bare ikke let på min indkomst, at se mig ud af det her. Men jeg må jo tage det et girokot ad gangen. Jeg vil slet ikke begynde at tænke på, hvad jeg kunne have brugt de penge til istedet. Det hjælper ligesom ikke, og min tandlæge har hjulpet så meget, hun overhovedet kan, det ved jeg. Men alligevel, surt er det altså, synes jeg.

Nu skal jeg hvile mig, inden jeg skal ned og se til de firbenede venner.