Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

Lige inden afgang….


Lene med vores smukke Derbyvinder Tigess Eleven, her i paddocken før Derby’et

Jeg sidder her med maske i håret, og i ansigtet, og er ret beset ikke noget kønt syn lige nu. Det bliver jeg så forhåbentlig. Om ikke andet, så prøver jeg da :-)

Sovet har jeg, men ikke så længe eller helt så godt som ønsket. Sådan er det altid lige inden jeg skal ud og rejse. Er nervøs lige indtil jeg kommer afsted. Så er det bare spændende.

Men inden, jeg tager helt afsted, skal jeg have en dag på Galopbanen – Dobbelt Guineassdag og mødes med alle de dejlige heste og mennesker dernede. Bedre kan den sidste dag på dansk jord ikke tilbringes. Meget spændende bliver det også, for vi har også flere heste til start. Blandt andet sæssondebuterer vores Derbyvinder Tigress Eleven, som ses ovenfor. Uha, det er næsten ikke til at bære. Der hviler jo en vis forventning, nu hvor hun vandt Derby sidste år. Jeg er sikker på, hun nok skal gøre det godt.

Hvis du ingen planer har, så kunne det da være hyggeligt at se dig dernede. Ellers bliver det, når jeg kommer hjem igen fra det store udland. Pas på jer sålænge!

Klar – sådan da!

De sidste elektroniske dimser og lidt make-up skal smides i kufferten, men ellers er jeg klar. Lige nu er jeg træt, og kan ikke rigtig overskue, hvad jeg skal hvornår, når jeg kommer derned. Men mon ikke det går. Det tror jeg.

Alt er klappet og klart ellers. Selv mit transport”problem” fik jeg løst. Egentlig havde jeg tænkt, at en vogn til lufthavnen kunne jeg vel godt ofre for en gangs skyld. Det var indtil, jeg ringede og forhørte mig om prisen 350,- kr. en vej! Jeg var ved at falde ned af stolen, som ikke er mulig, at falde ned af. Det kan jeg da få en mere end god middag for i Berlin. Næh sådan spiller vi ikke. Så var det blevet toget. Men jeg kan stresse helt vildt over sådan noget, selvom jeg bare skal til Klampenborg og tage Kystbanen. Med alt det her togcirkus, og ombygning på Nørreport, får jeg dårlige nerver.

Heldigvis ringede min far, og tilbød at køre mig, hvilket var rigtig dejligt. Så jo, jeg er så klar som jeg vist kan blive, bortset fra en detaljeret plan om, hvad jeg skal. Det går jeg egentlig heller ikke ind for, da jeg også godt kan lide det lidt spontant. Er bare bange for at glemme noget. Men må jo sådan prioritere henad vejen. Der er jo nogen “must-see”, og dem må jeg jo tage først, og så se, hvad der er af tid ellers. Glæder mig ihvertfald.

Lejligheds- og blomsterpasning er også på plads, så jeg kan ikke forlange mere overhovedet. Nu må jeg hellere gå ind og slappe af, inden mit hoved står helt af. Pas på jer selv indtil jeg er hjemme igen. For I hører ikke mere fra mig før.