Frøken Flittig

Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Oprydning, rengøring, maler, rene vinduer og rejserier

I dag har været en god blanding af lidt af det hele. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle nå en del i dag, og ihvertfald have taget hul på det kapitel der hedder USA-tur. Oprindeligt, skulle jeg jo have været derover i januar, og det skal jeg sådan set stadig, men min bror har nu besluttet, at han synes, jeg skal komme til Jul. Så nu fik jeg jo lidt travlt, eller travlt og travlt, processen skulle da sættes igang ihvertfald. Og det blev den. Finanserne er på plads, og når det hele er flyttet rundt og sat ind, så skal jeg bare bestille flybillet og hotel. Oveni fik jeg arrangeret afbestilingsforsikring og sygerejseforsikring. Så det er også på plads.

Som alle snart ved nu, så har vi fået nye vinduer og nyt tag her i ejendommen. Det har skabt et kaos af støv og hængepartier (ihverfald hos mig). Det betød, at jeg har haft både ejendomsadministrationen og entreprenøren på speed-dial her de seneste uger. For håndværkere holder langt fra, hvad de lover kan jeg godt afsløre. Det var ved at blive en belastning til sidst, men det nærmer sig noget fornuftigt.

Nu jeg havde fat i den her flinke entreprenør, som sagtens kunne forstå mine kvaler, fandt jeg ud af, at vi på et tidspunkt næste år, skal forfra og om igen. Eller næsten. Det har ved gennemgang af altanerne i forbindelse med alt dette og nye regler, vist sig, at de desværre skal skiftes. Jeg er ked af det af to årsager. Først og fremmest er jeg ked af det, fordi jeg synes, de altaner, der er her i forvejen er så pæne og passer til ejendommen. Meningen var også, at de skulle renoveres, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. De var for nedslidte. Suk! Ihvertfald dem til den ene side. De andre ved jeg ikke helt, hvordan bliver. Alle der kender mig ved, at jeg hader nybyggeri og denne ejendom har meget sjæl, og jeg er så ked af at se, meget af den forsvinde. Jeg er stor fortaler for at bevare. Men det er desværre ikke min beslutning Altså tager vi en tur til. Heldigvis kunne jeg få ro på med hensyn til huslejen, som altanerne ikke får indflydelse på.

Så jeg har fået ryddet den nederste hylde i mit spisekammer, som skal renses og ryddes op også, og hvis jeg kan skrabe mig sammen til det, males også. Vi får se, som en start bare ryddes op og gøres rent. Allerhelst ville jeg have nye hylder op derinde – smallere og med mindre afstand, men det bliver vist ikke lige nu. Der er meget andet først. Men der skal sorteres i mængden jeg har derinde, for jeg mister overblikket over, hvormeget jeg har der.

Derudover har jeg fået sat på plads efter vinduespudseren var her. Og det var en stor hjælp at de blev pudset. Til gengæld mente han, at det igen blev beskidt, når de piller stilladset ned. Men det får så være. Det bliver ikke lige så beskidt igen. Så må de klare sig til næste gang. Maleren kom og spartlede mit vindue, og skulle så komme igen og male. Han kom ikke, hvorfor jeg igen måtte have fat i entreprenøren. Jeg er snart godt kendt!! Nå, men maleren skulle så komme i morgen tidlig.

Nu er klokken mange og den står på stald, angiveligt i snevejr i morgen. Så endnu en dag som Michellinwoman. Søndagen på årets sidste galopdag var det bestemt også. Iøvrigt en dag, der ikke er værd at huske særligt meget på. Ganske kaotisk på mange måder og alt, alt for kold.

Fotos viser noget af det kaos, der herskede her. Nu lysner det, og det bliver det forhåbentlig ved med. Så fotobevis på det senere.

Et pletskud og mandagstravlt

IMG_0014opt2_BMSommerhandicap

Jeg har nævnt det for jeg før, der er altid et foto, man er særlig glad for, efter sådan en dag med fototagning. Jeg har ikke haft så meget tid siden i går til at se fotos igennem, men jeg er sikker på der er flere gode. Når det er sagt, så fremstår dette foto allerede nu alligevel som en klar favorit fra dagen. Om der skulle dukke andre op, jeg føler kan matche det, ved jeg ikke endnu, men jeg tvivler. Et særligt foto, en særlig hest og en sød pige – det går man ikke galt med.

Dagen i dag har været tilbragt dels i stalden, hvor jeg havde fornøjelsen af verdens bedste Kicker til 55 minutters gåtur i Dyrehaven. Vi var meget af tiden truet af tunge sorte skyer, men de gav kun et par dryp til en start og ellers fik vi vores tur i fred heldigvis. Vi mødte mange på vejen og det er altid hyggeligt. Dog var mødet med Candy og Lene knap så vellykket, mest fordi Candy ikke var med på Lenes ide om græsning, men så blev hun fri, og vi kunne fortsætte vores tur.

Efter stalden var jeg et smut nede og se til far, kun for at opdage, at han var “gået til frokost” og så ville jeg ikke forstyrre og gik igen. Det viste sig dog, at han var taget ud af huset endda, så det havde jo nok været rart at vide. Så kørte jeg ned og hentede noget tøj til ham og tømte postkasse.

Dernæst fik bilen en støvsugning. Hvornår den sidst har fået det skal jeg ikke kunne sige, men den trængte i den grad. Jeg var igang i 40 minutter og var helt ødelagt til sidst, men man kan da tydeligt se forskellen. Der mangler lige det sidste, men det får så blive en anden dag, hvor jeg også skal pudse og polere indvendig.

Nu har jeg slappet af her og vil have et tiltrængt bad og finde ud af, hvad jeg skal spise til aften. Imorgen står den på et nyt forsøg på at besøge far og så frokost med en veninde. Så det bliver dejligt.

Hyld og de seneste dage

Det er kun så sent som i går, at dele af mit køkkenbord, spisebord og sofabord så ud som billedet øverst! Alt indhold i mit spisekammer ude diverse steder. Der trængte for en massiv oprydning/rengøring og det var nu! Ikke nok med det, hele den øverste hylde var fyldt med fade, vaser m.m., og den skulle inddrages til levnedsmidler, for jeg havde i den grad mistet overblikket over, hvad der var. Det er gjort nu – foto må I få en anden dag, jeg er simpelthen for træt til selv det. Men jeg mangler at få alle de overskydende ting i kælderen og iøvrigt også en mængde andre ting. Det står der på min dag i morgen og så slappe af. Jeg er dødtræt for tiden, for nu at sige det mildt.

Det er mit dilemma, jeg vil så gerne mange ting, som jeg ikke kan finde kræfterne til. Men jeg trodsede min “nej-hat” i dag på et punkt. Jeg havde ellers besluttet at det med at lave hyldeblomstsaft i år, det måtte vente – igen! Nej dælme nej, nu skulle jeg altså have lavet hyldeblomstsaft. De hang der i store smukke klaser og ventede på at blive plukket. Så jeg overgik mig selv og fik lavet – eller rettere sat over, for det skal jo trække – både hyldeblomstlikør (i går) og -saft! Kom ikke lige her.

Fantastisk vejr og kageglæde

Morgenen og formiddagen gik i det bedste selskab – græsgalops og stalden. Det er det bedste jeg ved. Som jeg har nævnt før, er der som regel græsgalops om mandagen, og det er altid en god undskyldning, til at få taget nogen fotos. Dog kunne jeg lige på det tidspunkt godt tænke mig, at solen gik bag en sky, for det passer meget skidt at få solen lige “i synet”, men det er da blevet okay fotos alligevel. Jeg fotograferede ikke alt, der var dernede i dag, men det jeg kunne nå, mens jeg var der. En måde at begrænser mig på også.

Jeg havde bagt chokoladekage til pigerne, og den blev rigtig god skal jeg hilse og sige, og det synes pigerne også. Så at sidde i solen og kigge på heste, og spise kage og drikke te, efter at have set græsgalops, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg kom hjem smed jeg kameraet op, og så tog jeg toget ind for at få fat på en ny støvsuger. Jeg har villet have et par gange før, men har ikke gjort, så nu skulle det være. Til de 300,- kr. den kostede, så er det ikke den store katastrofe, hvis ikke den er sagen. Her trængte i den grad til en tur med den, så jeg testede med det samme og den er helt fint til de penge. Ikke mindst er den ikke særlig stor, poseløs og meget let at komme rundt med. Min gamle Miele kommer i kælderen og kan bruges til at støvsuge dernede med. Den ér god, men har set bedre dage, og er stor og tung. Efter støvsugning havde jeg overraskende energi til at vaske gulv, og jeg skal hilse og sige, at det trængte her til også. Skønt at få gjort.

Efter endt gerning, synes jeg, at jeg fortjente endnu et stykke kage og en frapuccino. Og så er resten af tiden gået med at ordne fotos fra dagens galops. Før jeg offentliggør lidt (mere) om det, skal jeg altså have et bad og noget at spise. Håber jeres mandag har været god – og så tænker jeg på, om du holder Meatfree Monday?


Danny Patil på Una Vita og Malin Karlsson på Majestic Eleven


Bologne nød i den grad en tur på folden og stillede endda op til fotografering

Forårsfornemmelser og en træt tornado

IMG_3082_Inception_Kickeropt2Inception (Pistachio-Miss Moet) og The Kicker (Binary File-Munay) lege som “babyer”

Det er det smukkeste vejr i dag, og jeg har jo gang i det store oprydnings/rengøringsprojekt og vitterligen været “En hvid tornado” i ordets forstand. Rengøringen skulle gerne ske løbende, men så dårlig som jeg har været længe, er det langt fra blevet det, det skulle. Så nu skulle der ske noget, og det er der så også. Jeg synes jeg har nået meget idag, så jeg er godt tilfreds, selvom jeg ikke er helt færdig. Jeg mangler at ordne badeværelse, støvsuge og vaske gulv – Jamen hvad har du så lavet, tænker du nok. Tjah, det har jeg lavet:

~Vasket op

~¨Plantet chilifrø

~Plantet en plante om

~Smidt en anden ud

~Puttet mine 3 hyacinter i dertil indrettede glas

~Sat potter på plads

~Vasket op

~Lavet Jucice x2

~Tørret støv af alle steder

~Kontaktet min bankdame med hensyn
til finansiering af lidt boligprojekter

Nu er jeg simpelthen så brugt, at jeg ikke orker mere. Det er mere aktivitet end i flere måneder. Så nu vil jeg have et bad og slappe helt af. Skal gerne have lidt energi til i morgen, hvor staldturen er erstattet med en tur på Loppemarked med en kær veninde. Det er ikke så ofte, jeg har muligheden for den slags sammen med hende, så når den byder sig, springer jeg bestemt på vognen. Endda et sted jeg aldrig har været. Spændende – kameraet kommer også med, så får vi se, om det kommer i brug.

Foråret er om hjørnet, men i den forbindelse nyder jeg nu hver dag, som den er. For vi kan ikke lave om på det vejr alligevel, hvor meget vi så råber og skriger på varme. Men dage som idag, er bestemt velkomne, for det giver energi, at solen skinner. Det er vi helt enige om. Forår er også føltid, og derfor synes, jeg I skulle have et af mine mange følfotos. Jeg var i gemmerne for at skrive lidt om det herovre. God weekend til jer!

Update: Det endte med, at jeg tog det værste med støvsugeren også. Nu står den i højeste grad på bad, mad og afslapning!

Hm, den går vist ikke længere…


Fra en meget varm dag igår på Galopbanen. Her vores egen Inception som blev redet til en 3. plads af Nicolaj Stott

Jeg har en million, milliard indlæg, jeg gerne vil skrive, om galoppen, Berlin, om adoption, om….. jeg er langt fra at være blogtræt. Men mit lille hjem skriger på en støvsuger og en gulvmoppe, for ikke at tale om en støvklud, så nu må jeg forlade jer til her er gjort rent. Det går ganske enkelt ikke. Jeg skulle nøddig kvæles i støv, så jeg ikke kunne skrive, fotografere og nyde livet 🙂 – later alligator!

Dagens dont og en smagsprøve

Jeg har nået mere end jeg turde håbe på idag. Det elsker jeg, og så igen, hvem gør ikke det. Ikke nok med, at jeg har fået tørret støv af og støvsuget, så har jeg også formået at blive næsten færdig med at ordne fotos fra Læsø, og gjort mange klar til indlæg om turen. Som vanligt er problemet at begrænse mig. Men uanset, så er der store fremskridt, og det er dejligt.

Sund mad har jeg også formået at få. Yoghurt til morgen, og kinesisk stir-fry med masser af grøntsager og en anelse kylling til aften. Og masser af vand med rigeligt med is. Mens jeg ordnede fotos, har jeg set galop og lyttet den krimi, jeg fandt på mit lydbibliotek i dag. Ved 16-tiden kom far med bilen, så den har jeg nu et par dage. Dejligt. Nu vil jeg ind og slappe af og have en kop te.

Ovensiddende foto er også fra Læsø, og det er jeg ret vild med. Det er lige før, man tror man er på en ekstotisk ø, et helt andet sted 🙂

Bloging og gummistøvler

Som jeg har nævnt, er jeg rigtig glad for min telefon og jeg lære hele tiden noget nyt.

Det er ved at være noget siden Caterina fortalte om blogning den vej og også lidt siden jeg hentede appen. Nu skulle den så prøves og
det er jo ret genialt. Altså første indlæg den vej.

En lille oplevelse her i dag som overskriften hentyder til. Du husker måske min begejstring over de fine gummistøvler? De havde fået kedeligt udseende. En grålig hinde og et mat udseende.

Først spurgte jeg lidt nede på banen. Det mente de ikke der var noget at gøre ved. Men det var der, men det et forudsat dine støvler er af naturgummi.

Jeg vaskede dem i shampoo og lod dem tørre. Dernæst blev de smurt med solsikkeolie og blev som nye.

Typisk er det så at mens jeg ordnede fandt jeg en revne bag på den ene i samlingen. Så nu kan jeg skrive Hunter gummistøvlerønskesedlen.