Debut i solskin

Den nye bil skulle testes. Jeg har haft den et par dage. Det ville være lyv at sige, jeg på forhånd var positivt indstillet (lang forklaring og noget internt mellem min hr. fader og jeg), men nu var den her, og jeg skulle prøve den. Lige så negativ jeg var, lige så meget har jeg overgivet mig til den. Den er helt skøn. Det var nok stadig ikke den, jeg ville have valgt – måske, hvis jeg havde prøvet den, men den er dejlig. Jeg synes dog, den larmer lige rigeligt fra udstødningen, men ikke noget, der er voldsomt.

Anyway, så skulle far have den tilbage her i dag. Jeg vågnede sent, og skulle lige pakke et brev til min bankdame og så til optikeren for nye linser og check. Det fik jeg gjort, brevet sendt. Forbi biblioteket, hvor jeg fik afleveret senest læste lydbog og så fik jeg bestilt en film. Jeg skal også have lånt bogen på lydbiblioteket, for den er der, det har jeg undersøgt, men nu så jeg filmene på biblioteket, og tænkte, at det kunne være, de havde den, uden egentlig at tro så meget på det. Men det havde de. Dog udlånt, men nu er den bestilt – “En kvinde i Berlin (2008)“.

Efterfølgende var der tids tilovers, hvilket jeg havde regnet med, og kameraet var med, på en debut-cruising-tur op ad Strandvejen. Vejret var fantastisk og lidt efter Strandmøllekroen, holdt jeg og gik en tur. Herover er et par fotos fra turen – resten ligger her.

Der var masser af motiver til trods for, at jeg ikke havde så meget tid. Der ligger nogle fantastiske villaer med privat strand og hvad har vi. Egentlig ikke at de alle er kæmpestore, men beliggenhed, beliggenhed og mere beliggenhed. Til gengæld er der trafik støj også på det her tidspunkt, som ellers var relativt tidligt på dagen. Jeg gik lidt op ad vejen og fotograferede lidt “rønner” og så gik jeg tilbage, under togbroen fra 1980 og ind i Dyrehaven – eller rettere Jægersborg Hegn. Man kan altid finde motiver i skoven. Især når solen står ned gennem løvet som i dag. Bliver jeg aldrig træt af. Så tiden gik såmænd hurtigt, og så satte jeg næsen hjemover igen. Det var en minitur, men lidt har også ret.

Ellers har jeg brugt dagen på projekt spisekammer, og fået smidt ud og sat på plads. Faktisk opdagede jeg et par kilder til “flyvende objekter” igen, så nu er der renset grundigt igennem, og alt bliver taget ud af resten af skabe i køkkenet også og rengjort og sat på plads igen. Jeg er nødt til at sortere i det, for det står simpelthen i bunker derinde. Rart at få gjort, men det tager også tid og kræfter. Imorgen står den på projekt her – håber hovedet har det lidt bedre, end lige nu, men det er vist for meget at håbe på.

Igår stod den i hestenes tegn. Det var en relativt stille dag, for et par af “the ususal suspects” var hjemme efter en anstrengende tur til Norges land med et par heste eller 3-4 stk. Så jeg havde travlt, men hyggede mig som altid. Nu vil jeg ind og have en kop te (ved min gennemgang i dag, opdagede jeg te nok til at starte et mindre udsalg – må heller få ryddet ud i det).

Fremskridt og nyt udsyn

Jeg har gang i den store oprydning og rengøring. Mest oprydning. Bunkerne har det med at formerer sig både i antal og volumen her i huset. Gad vide, hvordan hulen de bærer sig ad *S* Nå, men eftersom der skal bund i det på et tidspunkt, så bliver det altså nu, inden jeg drukner i det. Og nu kan jeg da se en ende på det.

For nu at blive i den med de gode vibrationer, så har jeg skam også fået pudset vinduer i dag. det var som altid skønt og næsten lige som at få ny udsigt. Den er ihvertfald langt tydligere. Sidste gang han skulle have været her, kom han ikke, så de var grundigt beskidte.

Aftensmaden var også en stor favorit her. Tacos, med guacemole og ananassalsa. Salsaen var som det eneste købt, men noget, jeg skal prøve at lave selv også. Det smagte fantastisk.

Nu slapper jeg af i den store stol. I morgen kan jeg så fortstætte projektet, og så skal alle blomsterne iøvrigt vandes og sætte spå plads. Det i sig selv er noget af et job. Og så har jeg en plan om nogen kager til tøserne i stalden.

Nu anes det


Hvis jeg ikke husker galt – hoppeføl v/Accademy Award – Miss Moet

Uden for mit vindue skinner solen og fuglene synger en smule. Nu anes det foråret! Puha, det trænger vi vist også til tror jeg. Forår er også lig med føl, og de er sådan set begyndt at komme rundt omkring. Hos Bechmann Stud. er det først her i marts. Det er altid så livsbekræftende.

Morgenen har oveni bragt gode nyheder, som fortæller at vennerne i Chile er i god behold ovenpå det voldsomme jordskælv. Det er en meget stor lettelse for mange.

Solen og det gode vejr har også bragt energi og lyst til forårsrengøring her i huset, så alt blive endevendt :) – sådan næsten. Jeg har det med at gøre for meget på en gang, og så lige pludselig kan jeg ikke overskue det. Men jeg har da fået ryddet meget op. Det bliver jeg så ikke lige færdig med. Hvad jeg skal være færdig med er at støvsuge og vaske gulv, og så vil jeg sætte mig lige så stille og slappe af og måske sorterer nogen papirer/udklip etc. Det kan jeg sagten hygge mig med. Persiennerne bliver voldsomt beskidte – ulempen ved dem. Nu har jeg pillet dem ned i det store stuevindue, og så har de fået en tur under bruseren. Det skal de andre så også have. Hold op, hvor bliver her rent og dejligt!

Hvad laver du sådan en forårsagtig søndag?

Rengøringsweekend

Man fristes til at sige forårsrengøring. Igår var der et hint af det i luften og indtil solen forsvandt om bag en sky for lidt siden, var der også. Nu har jeg så godt nok ikke været ude idag og har heller ingen planer den vej rundt. Den står på forårsoprydning/rengøring her idag. Jeg er allerede godt igang. Det er skønt at få gjort. God lørdag til dig uanset, hvad du så kaster dig over.

Sådan en dag…

Hvor jeg føler mig helt ved siden af mig selv, har hovedpine, og iøvrigt overhovedet ikke er til “pænt brug”. Alt hvad jeg skulle have lavet, bliver sikkert ikke til noget af samme grund. Støvsugeren og gulvskrubben trænger ellers for motion, men jeg har ryddet op. Så må jeg skubbe det andet.

Lige nu tror jeg, en portion varm suppe og et varmt bad måske var sagen. Så får vi se, om humøret stiger sammen med tempraturen.

Iøvrigt har jeg talt med min veninde på Falster, og dér får de sne for alle pengene. Jeg bær det, hvis det når herop, men det behøver ikke ;-)

Gad vide….

Om jeg lider af følgevirkninger fra den dumme vaccine endnu, eller hvad? Faktum er, at jeg er svimmel, har hovedpine og er ulideligt træt. Jeg sover mere end jeg plejer, og i det hele taget er der flere tegn på, at mit system er i bund. Så jeg tager det roligt og sofaen er min absout bedste ven. Igår var det en større affære at få skrevet de sidste Julekort. Der var lige lidt flere, end jeg troede, men gjort blev det, og de er også sendt. Støvsugeren fik lige lov at tage det værste, men skal det være helt rigtigt, skulle jeg igang med den helt store tur. Jeg orker det ikke, så det må altså vente. Og eftersom jeg ikke skal have nogen her lige foreløbig, så går det jo også.

Idag har jeg fået ryddet lidt mere op. Så de her dage hjemme, er da godt for noget. Har også fået begyndt på nogen bannere til horseracing.dk, men formatet er håbløst svært, at tilpasse fra fotos. Men jeg må jo blive ved at prøve. Guderne skal vide, at der er fotos nok at tage af. Så det skulle da kunne lykkes. Lige nu er blusset på vågeblus og så må vi håbe, jeg i det mindste er frisk sidst på ugen, hvor der er gløggarrangement og en Julefrokost på tapetet.

Jeg prøver….

Desperat, at nå det hele. Synes godt nok ikke, det er let….hm! Jeg må sætte igang og få lavet lidt her i huset. Planterne tørster og nullermændende vokser. Ingen af dem gode tegn. Til kamp! :D

Tiden flyver, når jeg sidder her, og jeg får da også lavet noget, men ovennævnte laver desværre ikke sig selv. Det var den der Lottogevinst – den kunne lynhurtigt blive omsat til en rengøringshjælp! Men den har ikke indfundet sig, så jeg må hellere…..!

Frisk fryser

Nu er min fryser afrimet, og der er ryddet op og gjort rent der. Dejligt at få gjort. Så er den også Nytårsklar til projekt slank og alt det her. Jeg glæder mig!

Hovedet har det ikke godt, det kan ikke holde sig koldt – hverken bogstaveligt el. noget. Hovedpine også! Gad vide, om det skyldes det slag, eller hvad….? Træls at have mit hoved. Det er billigt til salg :D

Gøremål


De smukke rækkehuse, der ligger, så jeg kan kigge ned på dem fra lejligheden. Her fotograferet p.g.a. de kønne efterårsfarver igår

Jeg har været ekstremt flittig idag. Det var meningen, men det er jo ikke altid, det går som præsten præidker. Idag gjorde det heldigvis, så der er slæbt ting i kælderen og ryddet op dernede, min vinterdyne er kommet op, nogen planter er blevet skåret ned og stillet lidt hen, jeg har støvsuget, forberedt aftensmad og været i bad. Så det er slet ikke så ringe endda. Især dejligt at få ryddet op i kælderen og få støvsuget. Nu vil jeg glæde mig til at spise min velforberedte aftensmad og slappe helt af med god samvittighed. Vejret har ikke været en dyt mere spændende end igår, omend det startede med sol, så er den for længst gået til ro. Det bliver vist heller ikke sent for mig, fornemmer jeg, og imorgen skal jeg i stalden, så lidt energi må der godt være tilbage. God aften til jer.