Sofaklar og IKEA – igen!


Skrænten, hvor træet, der væltede lå udover. Det er iøvrigt her vi står om morgenen og ser hestene arbejde, træneren og jeg. Busken i forgrunden er normalt på hver sin side af hegnet


Set ned mod Møllers hus

Det begynder vitterligen at ligne noget nu, eller rettere, nu har jeg væsentlige dele på plads til, at kunne komme helt på plads. Lige om lidt skal jeg afsted og hente de sidste dele, så jeg kan skrue, og hænge op til den store guldmedalje.

I går kom to søde gutter og hjalp mig med at flytte reolerne i kælderen og smide sofaen til storskrald (igen stor, stor tak for det, hvis I læser med). Det betød, at jeg rent faktisk kunne suse i IKEA og hente sofaen eller bestille den til levering i går. Det gjorde jeg så, og den kom i går aftes. Nu kan jeg så igen ikke rigtigt komme rundt, men det er så indtil, jeg har fået den samlet og sat på plads, hvilket er første skridt i alt det her. Nu jeg var derude, fik jeg købt mig to sæt sengetøj, 4 håndklæder, 2 badehåndlæder og 2 gæstehåndklæder magen til, ligesom jeg fik købt mig nogle krus. Det var iøvrigt lidt af et marathon for mig, for ingen havde fortalt mig, at jeg selv skulle hente sofaen på hylden og levere den ud til hjemkørsel, så jeg måtte stå i kø i to gange.

Inden jeg tog afsted, var jeg lige et smut forbi banen. Der skal nyt hegn op dernede og jeg susede lige forbi for at fotografere, hvordan der ser ud helt uden hegn – der er flere fotos herovre … Med det gamle har jeg jo rigeligt, så nu skal jeg bare tage nogle fotos efter også. De går nemlig snart igang med arbejdet.

Det her indlæg ville jeg have postet i går, men jeg var så “smart” at hælde te i mit keybord, som så ikke ville lave mellemrum *S*. Så er det altså svært at skrive. Jeg satsede på, at en nats udtørring kunne gøre det, og heldigvis havde jeg ret. Nu vil jeg køre i IKEA igen. Hvorfor spørger du – var du ikke i går? Jo det var jeg, men det hjørnebeslag, jeg skal bruge til mine gardiner, fås ikke i Gentofte, så jeg skal til Taastrup for at få det (det må dælme kunne gøres bedre IKEA!!!), og derudover glemte jeg også et par andre småting, så afsted igen. Jeg kunne bestille beslaget online, men nu skal det i hus, så jeg kan komme på plads, når jeg er klar til det. Basta! Senere er planen, at I skal have en stak weekendlinks, men nu får vi se. Senere skal der også nok komme lidt fotodokumentation af alle fremskridt. Ihvertfald foreløbig god weekend.


Også på banen, var der væltet træer, her nedover skrænten ved 1. plads


Lidt af de sørgelige rester af træet

Godt og vel halvvejs

Klokken er ved at være mange. Dermed ment, at det på en eller anden måde, har været en lang dag. Jeg sov nu ellers længe – helt til klokken 7 :) Men begivenhedsrig. Da vi endelig skulle hænge vægreolen op, viste det sig, at den ene slet ikke var samlet ordenligt, og derfor kunne vi selvfølgelig ikke hænge den op. Der var de forkerte skruer med fra IKEA!!! Og det har jeg jo ikke lige tænkt over. Men den ene hylde blev hængt op og den falder ingen steder. Jeg havde også lavet nummeret med at se forkert på vægten og fået langt ALT for mange kilo på de reoler, så de skruer, jeg havde købt, kunne holde en mindre elefant. De to skal byttes til nogen lidt mindre ;-) Der kan man se, her vil man gøre det så godt. Ja, ja det er da godt jeg erkender, når jeg er en klov. Der er ikke kommet noget i reolen endnu og jeg venter med at vise til jeg har fået begge hængt op. Ellers har jeg fået pudset vinduer og gjort lidt rent i den forbindelse. Nu vil jeg ind og slappe af og gå tidligt i seng. Den står på staldhygge imorgen tidlig.