
Vinderen af Dansk Oaks 2008 – Distant Star – her med P.A. Graaberg i sadlen

Cathrine Weilby på Feuer Claus ved en tidligere lejlighed, hvor de fik en 2. plads, ganske som i dagens første løb

Lois Lane og Cathrine Weilby gjorde en flot indsats i Pompøs Cup, hvor de sluttede flot 2. bag Sweet Fox Fever og Mauel Martinez
Jeg sidder godt nok hjemme i sofaen og følger med, men ikke mindre entusiastisk vil jeg mene. Tværtimod! Jeg følger jo mine favoritter og staldens heste nøje, så vidt det vises på Dantoto. Lige nu sidder jeg og kvæles i svensk Travderby så det er langt fra sikkert, at jeg får mere fra Klampenborg. Nu må vi se.
Indtil nu har der ellers været mange fine løb. I dagens første løb var det på papiret lidt svært synes jeg. Helt udover det, så har man jo forhåbninger for dem man kender, og jeg var meget glad for Cathrine og Feuer Claus flotte 2. plads. Jeg synes han gik rigtig godt. Tillykke til Lone. Derudover havde jeg håbet på lidt bedre placering til Roswell og Juan, men de tog da de sidste penge. Udover de sådan følelsesmæssige forhåbninger, så må jeg jo så hellere holde mig til at det rent faktisk blev vundet helt suverænt af Rock of Kildare med Manuel Santos i sadlen, dernæste som nævnt Feuer Claus og Cacao og Luis Villaroel.
I Auktionsløb Consolation var Keep on Flying virkelig flyvende sammen med Kim Andersen de vandt foran Tibit Rose og Manuel Santos og Fashion og Nicholas Cordrey!. I Ladies Cup havde vi William Tell og Stella Rasmussen til start, men William kom ikke rigtig med, men tempoet var hårdt, og til sidst var det store stærke Hoffmann med Lea Olsen i sadlen, der sejrede suverænt. En sejr Lea har haft flere gange før. Lea vandt foran Boss og Anne Pilroth og Sir Bastian og Josephine Kelly.
Auktionsløb 2008 var helt og holdent Reventon og Jacob Johansens. De var skrækkeligt suveræne. Vi havde ellers tre heste med, og lille lækre Sin Cocos og Juan Pinto gjorde det rigtig flot og sluttede 3. bag Finn Ind Again og Sara Slot. Det var rigtig flot.
Det næste løb, vi havde heste i så jeg ikke, for mit Dantoto var nede en overgang. Men det var Banking Cup over 2400 meter, hvor Lights and Stars og Cathrine Weilby skulle ud. De sluttede 3., og det var da bedre end længe, så man skal jo også se tingene i det perspektiv. Løbet blev vundet af Half Sadlers og Per-Anders Gråberg, og dernæst Szuma og Sara Slot.
Dansk Oaks havde vi Vida Nova til start, men hun brød sig ikke om banen og kom sent med, og det til trods sluttede hun 5. Hot Marta viste igen ikke rigtig noget. Distant Star som jeg ikke rigtig kender, viste til genæld noget, og vandt foran Clauses Cherie og Luis Villaroel, og Irish Smile og Mark Larsen. Grafitti og Lennart Hammer, der også var forhåbninger til sluttede lige efter Vida altså 6.
Næste løb var Investment Banking Trophy over 1800 m og var alle de andre spændende løb helt klart det vigtigste. Du kan sikkert gætte hvorfor. Finish startede. Han har længe “lagt i kakkelovnen” til en sejr og nu kom den. Han var ganske enkelt helt suveræn og gik fantastisk med Nicholas Cordrey i sadlen. Banen var lidt til den bløde side, så både Nicholas (og mig selv sagde hunden) vidste ikke helt, men nu var det tid. Det var så helt vildt flot. Jeg er bare grædefærdig over, at jeg skulle sidde her og følge det og ikke være nede på banen. Finish vandt foran Zazoo og Juan Pinto og Eko Flamingo og Dina Danekilde. Miadonna, som der var forhåbning til kom lige efter med Sara Slot i sadlen. Han kan endnu den gamle, og som Nicholas sagde, så er han en gammel ræv, der gerne selv vil bestemme farten og det fik han lov til og det gik jo strålende.
Dagens sidste løb var Yield Classic også over 1800 m og det nappede Jacob Johansen og Rex Shipping næsten som forventet, foran Breeders Hope og Lennart Hammer og Maximus og Per-Anders Gråberg.
Således blev en hel Damernes dag afviklet her på sofaen desværre, og solen endte jo med at komme fint, og vejret var dejligt. Så det kunne ikke være bedre udover mig og mit helbred.



Nu er det normalt ikke sådan at heste har hverken eller, men hvis jeg havde set gæller og svømmefødder gro ud på både heste, jockeyer og publikum igår, så var jeg ikke blevet overrasket. Det var så slemt, at jeg stod og spurgte mig selv, hvad h….. jeg egentlig lige lavede der, når jeg kunne have ligget lunt og godt på min sofa! Der var flere faktorer i det, dels at det altså ikke begyndte så slemt, som det endte med at blive, og så synes jeg jo, at jeg havde godt af, at komme afsted. Tid på min sofa her jeg ligesom haft nok af førhen. Men tapperhed kan overdrives, kan jeg så sige, og igår var absolut sådan et tilfælde. Note to self: Næste gang det regner så meget, så bliver jeg hjemme! – Der er så selvføgelig undtagelsen, for hvis 


