Skidt start på året


Ilja en solfyldt novemberdag på Enghavelyst

Har nogle af de ikke så gode dage her i starten af året. I går var vækkeuret sat til at jeg egentlig skulle i stalden, men sådan skulle det ikke være, og heller ikke i dag altså. Jeg prøver at tage det med det gode, men det kan som nævnt fær, godt være lidt svært. Vi får se, hvornår jeg kommer afsted – hvis jeg er heldig i morgen og ellers bliver det i næste uge.

Ellers sker der ikke det vilde. Her er endelig blevet ryddet for ting og Julepynt. Sidste skal dog sorteres bedre, men det er i kasser og i kælderen. Så på den konto kan jeg slappe helt af. Jeg mangler nu at hænge de sidste gardiner op, hvis ellers mine smuldrende vægge tillader det og så hænge nogle fotos op inde i stuen. Der er hele tiden flere projekter, og således også her, men for nu skal jeg prøve at have planlagt årets rejseraktivitet lidt – men først skal jeg lige have det lidt bedre.

Som mange andre blev jeg noget rystet og forarget over ALT for damerne’s overskrift. Det er ikke okay. Det er jo for sent at sige undskyld bagefter. Som skrevet på Thinkingspace – de burde tilbagekalde bladet. Slet ikke i orden.

Jeg har set lidt film. Den ene var okay, det var med Helen Mirren og Robert Redford – The Clearing (2004) og bygger på en sand historie om en hollandsk forretningsmand, der blev kidnappet. Det er en okay film, som ikke bæres af godt spil af både Redford og Mirren.

Jeg så også noget af The Double (2011) med Richard Gere, som bare ikke fangede mig. Det kan være min skyld, da agentfilm som regel ikke lige er mig. På trods af, den var med RG fangede den ikke.

Nu vil jeg bare gerne have det bedre, så jeg kan komme igang med året.

Nights in Rodanthe (2008)

Jeg så filmen i dag, da jeg kom hjem fra stalden. En dosis Richard Gere, kan jeg ALTID bruge. Filmen var på TV forleden og jeg optog den.

Filmen bygger på en bog af Nicholas Sparks (som også har skrevet “Brevet i flasken”, der blev til en film med Kevin Costner og “The Notebook”). Intet af dette vidste jeg, men så bare traileren og når det var med Richard Gere, så var det værd at undersøge nærmere. Sparks har iøvrigt skrevet masser af bøger, og jeg skal vist udforske lidt flere.

Jeg kan gøre det kort – kunne du lide “Brevet i flasken” og stilen der, kan du også lide denne. Det er en rørende og dejlig film, og det spiller rigtig godt. På fotosiden er det en fantastisk dejlig film, som er filmet ved kysten i North Carolina (endnu et sted at se på denne smukke klode), ligesom lydsiden også er rigtig stemningsfuld og dejlig.

Begge midt i livet og med hver deres at slås med, mødes de i hendes (Diane Lane) venindes Bed & Breakfast, og så vil jeg ikke sige mere. Richard Gere er som god vin, han bliver dejligere og dejligere – i mine øjne! Uha!