Meatfree Monday: Fuldkornspasta med aubergine


IMG_5864opt2_PastaAubergine

IMG_5865opt2_PastaAubergine

Faktisk var det video'en nedenfor, der var skyld i, at jeg lavede den ret, jeg lavede i går. Så kan du se, hvordan originalen er, for jeg lavede om på den efter, hvad jeg havde i køleskabet og tilpassede den mine points. Når jeg ikke skriver points på, er det mest fordi, jeg kører med points fra "før århundredeskiftet", men hvis jeg får gjort skal jeg skrive kalorier etc. på, så kan alle selv rode med, hvilket system de kører på.

Det hedder sig, at man bliver sulten af at se billeder af mad, og jeg har også skåret kraftigt ned på min luren den slags programmer af samme grund. Jeg tæller jo points og skal smide kilo, og så går det ikke, at jeg ikke tænker på andet end mad hele tide *S*. Men jeg elsker middelhavsmad og især da den med grønsager og eftersom jeg spiser mindre og mindre kød, så er det dejlige programmer at se.

1 aubergine
1 løg
1 fed hvidløg
2 tsk. soltørrede tomater (hakkede i olie)
1 spsk olivenolie
15 g kogt pasta (her fuldkornsmuslinger)

Auberginen lægges i en skål og drysses med salt og trækker en halv time. Sammen med løget steges blødt i olivenolien, de soltørrede tomater (hakkede i olie) tilsættes og varmes med et øjeblik og dernæst pastaen. Kort før servering drysses med lidt ost. Jeg dryssede med en smule cheddar og parmesan og vendte i og dryssede med parmesan til pynt. Man kan selvfølgelig drysse med både frisk persille og basilikum (sidste havde jeg faktisk, men havde ikke lyst til), ligesom man kan bruge feta, som Rick gør nedenfor. Og selvfølgelig kan man bruge friske tomater, som det gøres originalt, men de soltørrede smagte altså også rigtig dejligt.

Deborah’s Mix and Match Pizza

Jeg har det med at snuppe en ide her og en ide der og gøre det til min egen på en eller anden måde, og det er vel det, de fleste gør tænker jeg. Første del af den her opskrift og ideen til den, fik jeg fra Rick Stein som er en engelsk kok, som jeg holder meget af. Jeg deler ikke altid hans smag udi mad (langtfra), men han er en fantastisk formidler og fortæller og har passion for mad, så ganske afgjort. Han har været på rejser rundtomkring, og for tiden vises hans franske tur. Det er meget fængslende at kigge på, og han har været de mest viunderlige steder, han passere på sin vej i en flodpram på vej mod Marseille. Et sted laver han, hvad der bedst kan betegnes som en pizza, men den hedder givetvis noget andet, når den er fransk. Det var i sin enkelthed ansjospasta som bund og en kæmpe mængde løg brassieret og lagt ovenpå, og pyntet med oliven. Voila! Intet andet, ingen ost ingenting.

Senere så jeg så Jamie Oliver lave en pizza i sine 30 Minute Meals, og den var lavet i en pande. Fusionen gik på ideen med en anden pasta end tomat, løgene og bagning i pande/under grill. Jeg har ikke smagt ansjoser længe, og da jeg gjorde, brød jeg mig ikke ret meget om.

Nu ville skæbnen at jeg havde en rest olivenpaste, som jeg skulle have brugt. Det måtte kunne bruges, og så tog jeg en ordentlig mængde løg og lidt rød peber for farve, og pyntede med sorte oliven, som jeg også skulle have brugt. Voila – Mix and Match Pizzaen var født. Den her var rigtig god, men ingen siger, du ikke kan skabe din helt egen favorit. Jeg har også tænkt, jeg skal prøve nogen andre varianter. Enhver slags pesto kan i princippet bruges som bundfyld med noget ovenpå. Her her hvad jeg gjorde.

Start med at tænde din grill i ovnen.

200 g pizzamel
1½ dl vand
1 tsk. olivenolie

Æltedes godt sammen og justeredes med ekstra mel efter behov til man har en smidig dej. Rulles ud og puttes i panden.

2 løg
1 rød peber
Olivenolie

simrer under låg til løg og peber er bløde. Kryderes med lidt salt (pas på hvis du bruger meget salte oliven) og lidt peber, som hældes over dejen. Pynt med oliven og drys med osten. Sættes på et relativt lavt blus på komfuret. Lettere med gas selvfølgelig. Jeg var på 3 på el, og du skal holde øje. Vip kanten så du kan se og mærke, når den har fået nok i bunden. Når du synes, den har nok i bunden tager du panden og smider under grillen i ovnen til osten eller overfladen bobler og er som du gerne vil have den. Voila – pizza’en er klar.

Jeg dryssede med en rest rød cheddar, som jeg elsker, men det behøver du ikke. Det smagte skønt. Kan selvfølgelig serveres med en god salat også, men går helt fint alene. Bon appetit.

Mangler du inspiration udover denne til fyld til din pizza, så kan du kigge en masse forslag her hos Jamie.