Lidt update både her og der

Udgivet den 15. februar 2012 af Deborah

En lille hilsen for at fortælle lidt om, hvordan det går. Det går langsomt – meget langsomt. Men det var altså også først fredag den 3. far blev opereret. Så med en mand i hans alder, kan vi ikke forvente mirakler. Og det går frem, men det er en meget svækket og træt far, det er sikkert. Desværre har far så oveni også fået svamp i munden og har en snert af lungebetændelse også. Altsammen et udtryk for, at hans system er i bund. Til gengæld ser det ud til, at hans nyrer lige så stille kravler op på fordums tiders funktion (altså før operation) og det er jo helt fantastisk, hvis det lader sig gøre!

Lille hund er nem, meget nem. Han skal bare lige så stille have besked på, hvad han skal, så gør han det med det samme. Lettere lille hund skal man lede længe efter. Han er sød – ingen tvivl om det. Han har bare ikke fået at vide, hvad han skulle, det var der fejlen var, og det vidste jeg godt. Når han bliver behandlet, som man skal, så opfører han sig også, helt som han skal. Han er ovenikøbet blevet meget bedre, til alene hjemme konceptet, så jeg klager ikke. Dog tager det ikke fra, at det slider på mig, at skulle ud med ham x-antal gange om dagen, ligesom de mange hospital-runs også gør det. Nu skiftes vi lidt til at tage ind, og det hjælper altså gevaldigt. Fars flytning er således udsat lidt, indtil de lige har helt styr på lunger (røntgen da jeg ringede) og nyrer, men så vidt jeg kunne forstå, bliver det Herlev han overflyttes til, når det bliver. Hvis man påtænker besøg, er det stadig korte besøg og ingen besøg mellem 12-14.

Men det betyder stadig, at jeg så er nødt til at lade lidt op, de dage, jeg ikke skal og således ikke får lavet så meget her. Men jeg prøver så godt jeg kan. Nu er dagen næsten gået igen… Men jeg har da fået ringet til Yousee om min internetforbindelse i dag. Den sprang fra, for et godt ord. De af jer, der har haft talt med mig på Skype og MSN ved, at jeg pludselig var væk. Ikke med vilje, men fordi jeg tillod mig at gå fra computeren. Så gik forbindelsen, og også når jeg sad her. Nu skulle det gerne virke. Jeg er flyttet på en anden kanal, og jeg har fået mere hastighed. Det kan allerede mærkes. Så det var da positivt. Nu vil jeg prøve om jeg kan få den fine kalender hængt op, jeg vandt forleden, den er jeg glad for. Når det lykkes skal I få at se.

Det var lidt om livet her… Jeg prøver at finde positiver, og turen i Dyrehaven, til Fortunen og forbi Stalden i går f.eks. var en af dem. Ingen skal fortælle mig, at en tåget dag ikke kan være smuk – du kan se alle fotos fra i går her.

Og så skal jeg lige huske at minde om afstemningen i sidebaren med hensyn til Valentines Dag.

Update på far

Udgivet den 3. februar 2012 af Deborah

Kære venner

Far har det som forventet i og med, at han har været sådan en stor operation igennem og var dårlig inden. Han er lagt til at sove, så hans krop kan komme sig. Måske bliver han vækket i morgen, men det bliver vurderet der.

Som “plaster på” den lidt trælse kommunikation, der har været i dag, talte jeg med en rigtig sød sygeplejerske, da jeg endelig fik hende røret (hun glemte, at jeg var der!!!). Hun beklagede den lidt uheldige kommunikation, men sagde vi kunne ringe hele døgnet, men skulle bare være forberedt på, at der kunne forekomme ventetid. Det viste sig også, at det nummer, de havde skrevet ned til mig, havde et ciffer forkert. De havde prøvet at ringe forgæves på det. Så ret skal være ret. Vi håber, det kører lidt bedre fremover.

Igen TUSIND, TUSIND tak for jeres support og gode tanker. Uvurderlige for mig i en barsk tid. Forhåbentlig kommer det til at gå fremad nu, men vi kan stadig bruge jeres gode “vibes” som jeg er sikker på har hjulpet også far, men helt sikkert mig.

Masser af knus til jer alle

Høj himmel og at ramme bunden

Udgivet den 2. februar 2012 af Deborah

Vedbæk havn, som vi lige stoppede på, på vej til Rungstedlund

Det har været en hård dag i dag af flere grunde. Fars tilstand er omend nogenlunde stabil på nogen punkter, så stadig alvorlig, og på nogen punkter går det skidt Men heldigvis vurderer de, at far kan opereres, og det bliver han så imorgen.

At det bliver en gigaenorm omgang, er jeg ikke i tvivl om, og jeg kan frygte både for selve operationen og for efterforløbet. Selvfølgelig ønsker jeg, at det går super, men samtidig har jeg også realiteterne lige foran mig. Og jeg er selvklart billedet på ro og forhåbning foran far, som dog også godt selv er klar over, at det er en alvorlig omgang (når han er helt klar).

Sidste nyt er, at han opereres i morgen tidlig klokken 8, og så tager det som nævnt de her 4-5 timer. Så bliver han kørt på intensiv afdeling, hvor han skal være 1-2 døgn. Så det er bare at holde tommeltotter og sende alle de gode bønner imorgen formiddag.

Dagen startede med lidt morgenmad, et ring til hospitalet, og så greb jeg Emil og kastede ham i bilen. Vejret var superflot, og ingen skal beskylde os for ikke, at prøve at få det bedste ud af situationen. Så det gør vi. I går hørte jeg i radioen om “Åben have” og nogen Fuglefoderhuse på Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Og jeg tænkte, at dem kunne vi jo passende køre op og se, forudsat at man måtte have hund med i parken. Det måtte man, forudsat den er i snor. Intet problem, og vi bagav os ind. At haven er 100 gange flottere om sommeren er helt givet, for det er løvtræer stort set det hele, og en ret stor “skærehave”, som selvsagt jo også er tom nu. Men jeg skal helt sikkert derop igen til sommer. Men det blev da til lidt fotos alligevel. Resten på Flickr senere. Nu SKAL jeg altså ind og hvile mig.

Efter tur med Emil var jeg 1½ time på hospitalet, forbi lejligheden og så hjemover. Ringe hospitalet igen, gå tur med Emil, ringe nogle venner og lidt mad skulle jeg også have. Nu har jeg været nede med Emil igen, og fået et bad, og nu er jeg helt mast. Ikke mindst fordi jeg har grædt en del i dag, og faktisk ikke har været i ro. Jeg har ramt bunden lidt i dag. Sagen er jo, at jeg ikke får flere kræfter, bare fordi far er syg. Og situationen kræver ligesom en del mere af mig, end jeg egentlig kan overskue. Men nu er det hviletid.

Operation midlertidigt aflyst

Udgivet den 28. januar 2012 af Deborah

Lægen har lige haft ringet. Det viser sig nu, at far oveni alle sine andre komplikationer, har en infektion. Den er de helt sikkert nødt til at få styr på, før de gør noget som helst. Ellers er risikoen alt, alt for stor.

De er nu også der, at de formentlig prøver ballonmodellen først, og går ind og kigger en gang mere. For det kan give ham noget bedring ihvertfald. Men intet er sikkert endnu. Det kan godt være, de igen må konstatere, at det ikke er nok. Men kan de ikke holde hans smerter i skak sålænge de får styr på infektionen bliver det det først ihvertfald. Så i venteposition igen. Ikke så fedt, og da slet ikke for far. Suk!

Sygebesøg med indlagt frokost og udsigt

Udgivet den 14. december 2008 af

Dagen efter havde vi planer om, at tage en tur til hovedstaden og så ind og se Tivoli’s Juleudstilling. Da det faldt sig sådan, at Karin havde et familiemedlem liggende på Riget, ville hun selvsagt gerne forbi og se til vedkommende. Så det startede vi med. Vi fandt den dertil indrettede bus på Ordrupvej, som gik lige derind. Det kunne ikke være lettere. Ved stoppestedet mødte vi den dejligste dame på 90 år, som vi fik en lang sludder med. Nej hvor jeg håber, jeg er lige så åndsfrisk, når jeg er 90 – hvis jeg da bliver så gammel. Hun var en oplevelse i sig selv. Jeg ville ønske, jeg havde fotograferet hende, men det er jo ikke lige sådan. Hun så sådan ca. 30 år yngre ud end sin alder. Hun var bare kær!

Bussen fik og sat af. Vi var med vilje i god tid, så vi kunne nå at få noget vådt og tørt inden og så gik Jagten på et sted at få noget sådant. Det var der så lige overfor Riget – Cafe Republic. Det var et sjovt sted og meget anderledes end de fleste andre steder (læs kolde og intetedsigende). Her var atmosfære og dejlig jazz/blues i højtalerne. Det var dejligt. Der var en meget dunkel stemning i cafeen, hvorfor det med at fotograferer, hvordan der så ud, ikke lige var sagen. Men skal du på de kanter og menu’en tiltaler dig, så kig ind – og du kan jo også bare få en glas vin, eller en kop kaffe evt. Det kan undre, der ikke er flere steder rundt om Riget, for at sidde i en hospitalscafé er ved Gud noget af en nedslående affære. Helt bortset fra, at maden sådanne steder altid er for dyr og langt fra kan leve op til prisen.

Efter en velsmagende frokost og sygebesøg skulle vi så videre til byen og se, hvad vi så ville.

Pasta med laks på Republic på Blegdamsvej 70