Time-out og update!


Jeg trænger til en time-out! Jeg er kørt helt flad på det her hospitals-race. Det er hårdt at have en gammel syg far. Så meget kan jeg sige.

Når det er sagt, så tusind tak til alle, der forstår, støtter og opmuntre alt de kan. Og så er der alle dem, som ikke har fattet en bønne, og som bare “braser” på uden hensyntagen til hverken patienten eller os andre. De får ingen tak! Der er dem, der gerne vil besøge og være der for patienten, og så dem, der gerne vil føle sig vigtige.

Desværre har der også været nogen af sidstnævnte – blandt andet en helt vildtfremmed, der på trods af besked om, at jeg nok skulle sige til, når far var klar til besøg alligevel brasede sig på i dag og har kimet hospitalet ned. At sige, jeg er tosset forslår ikke. Men jeg kan jo kun sige, det falder tilbage på vedkommende selv.

Far er nu overflyttet til sengeafsnit. Han må gerne få besøg, omend det skal være KORT! Nu kan nogen andre så besøge ham i morgen, for jeg skal have en time out. Jeg er “kortsluttet “lidt, og reagerede vist på det hele her i dag, hvor det bare blev for meget! Min søster er syg, så hun hverken kan eller skal besøge. Men far er meget træt og svag, så skulle han springe en dag over uden besøg, tror jeg ikke, det skader spor. Kede sig gør han ikke, for de træner med ham og gør ved. Han skulle jo helst på benene igen.

I må lige have min blog lidt undskyldt, for jeg trænger til at være uden flere pligter end højst nødvendigt, så mit 365 dages projekt, må jeg altså droppe lige nu. Jeg orker det ikke. Hvis jeg får tid og lyst til at skrive er det sådan, men lige nu kan det meget vel være det modsatte.

I dag var jeg et kort smut i Dyrehaven. Det var bidende koldt, for der blæste en strid vind. Sneen, som var så pæn derude, er næsten væk (foto er fra sidst, jeg var der). Et besøg hos den dejlige Sin Cocos på Ponycentret og hilsen på dejlige hestevenner der, var dagens højdepunkt.

Bagefter besøgte jeg min far, og det var selvfølgelig godt nok, men det hele blev mig lidt meget her i dag af mange grunde. En sød sygeplejerske tog en god snak med mig, og det hjalp da, men jeg kan godt mærke, at jeg nu er “hudløs” og helt vildt træt. Så altså Time-out!

Små skridt fremad – update og dagen


ImagineNoWar og Fie i stalden i dag. De kom hjem ligesom jeg ankom. Fie er ved at “tegne” og fortælle om, at Imagine ikke kan stå stille og har hørt noget bag sig, og i det samme står hun perfekt :-)


Jeg er træt for tiden. Rigtig træt. Dels selvfølgelig bekymringen over far og hans alvorlige sygdom, men også det faktum, at jeg stadig selv går og er småsløj (læs: Svimmel), gør jo sit, udover at jeg skal vænne mig til at have hund også oveni. I dag har jeg sovet fra jeg kom hjem fra hospitalet til for halvanden time siden, hvor jeg skulle ringe hospitalet, og ud med lille hund igen.

Vi startede dagen med at køre en tur ned omkring stalden. Gå et meget hurtigt smut i Dyrehaven (der er stadig glat), men forbavsende lidt sne, så temperaturen må have været faldet. Mødte et par på Islændere, der også var klar over, den var gal og således undgik asfaltstien.

Så smuttede vi en tur i stalden og sagde hej, og det var som altid dejligt. Men jeg savner nu, at være noget mere hands-on, men som nævnt før, at være dødsvimmel og tumle sprælske heste, er altså en meget dårlig kombo. Jeg kan muligvis strigle en smule og sådan lidt, men jeg kan ikke bøje mig, så fødder kan jeg heller ikke ordne. Indimellem bliver jeg nødt til at bøje mig også herhjemme og så skal jeg passe meget på ikke at falde. Var til speciallæge forleden til en test, som intet viste, så nu skal jeg scannes.

Far har det bedre for hver dag, men selvfølgelig tager ting tid. Især i hans alder. Han er jo ikke ligefrem 20 år mere, og det har været en hård omgang. Han havde fys i dag da jeg var der, og det gik rigtig fint (det synes hun også). Far var oppe og stå, og skulle prøve at holde ballancen. Det kan han så ikke endnu, men det skal nok komme. Far er meget ivrig for at få det bedre, men ambitionerne er lige nu større end evnerne. Indimellem bliver far stadig forvirret og kan ikke huske ting, men det kommer så snart man forklarer ham det. Det er også helt normalt siger de, og så snart han kommer i mere almindelige omgivelser igen, vil det også hjælpe. Han har her til aften fået dialyse og set fjernsyn.

Nu vil jeg gå ind og lægge mig på sofaen igen og se lidt fjernsyn og snart sove også. Så må vi se, hvad morgendagen bringer og om patienten bliver flyttet til sengeafsnit.

Update på far

Kære venner

Far har det som forventet i og med, at han har været sådan en stor operation igennem og var dårlig inden. Han er lagt til at sove, så hans krop kan komme sig. Måske bliver han vækket i morgen, men det bliver vurderet der.

Som “plaster på” den lidt trælse kommunikation, der har været i dag, talte jeg med en rigtig sød sygeplejerske, da jeg endelig fik hende røret (hun glemte, at jeg var der!!!). Hun beklagede den lidt uheldige kommunikation, men sagde vi kunne ringe hele døgnet, men skulle bare være forberedt på, at der kunne forekomme ventetid. Det viste sig også, at det nummer, de havde skrevet ned til mig, havde et ciffer forkert. De havde prøvet at ringe forgæves på det. Så ret skal være ret. Vi håber, det kører lidt bedre fremover.

Igen TUSIND, TUSIND tak for jeres support og gode tanker. Uvurderlige for mig i en barsk tid. Forhåbentlig kommer det til at gå fremad nu, men vi kan stadig bruge jeres gode “vibes” som jeg er sikker på har hjulpet også far, men helt sikkert mig.

Masser af knus til jer alle