Værdig og gribende afsked

Først lidt af de bedste træningsscener fra start til slut, og noget som fanger hele essensen i Rocky-filmene, stemningen og kampgejsten. Dernæst en trailer fra Rocky Balboa.

Jeg har først fået set Rocky Balboa (2006) nu her i dag. Ret utroligt eftersom jeg er en kæmpe Sylvester Stallone fan. Dog har jeg lige fundet ud af, at han i virkeligheden, har skamferet sin ellers (efter min mening) gudesmukke krop med tatoveringer på det meste af overkroppen. Det er jeg ret desillusioneret over må jeg sige. Men tilbage til Rocky Balboa, som jo er den sidste i rækken af Rockyfilm.

Helt tilbage i 1976 var jeg inde og se den første med en veninde. Og jeg husker det som var det i går. Den kan du iøvrigt se online lige her. Det er stadig (efter min mening), den absolut bedste af filmene, men nummer 2, og denne sidste, er lige i hælene på den. Jeg faldt pladask for Sylvester Stallone. Hvorfor vil nogen spørge? Tjah, det er jo ikke altid sådan lige at forklare, men det vel de samme ting, som jeg stadig synes om ved ham. Først og fremmest, at finde på denne historie, skrive den, instruere den og spille med i den. At have kæmpet kampen selv helt bogstaveligt. Ikke som bokser, men at komme fra ingenting, og blive en af de mest anerkendte og berømte skuespillere og instruktører i Hollywood, er dog en bedrift. Uanset, hvad man synes om hans film, kan man ikke tage det faktum fra ham, ligsom hans fantastiske fysik heller ikke kommer af sig selv. Slet ikke i hans alder. Da denne den sidste film bliver optaget, er Sly altså 62 år. At jeg så personligt godt kan lide hans fysisk, hans øjne og hans stemme, er jo det og en smagssag. Men her lidt om filmen, som dette jo egentlig skulle være om.

Historien starter lidt hårdt, for vi finder ud af, at Rocky under årene, har mistet sin elskede kone Adrian. Der er ikke mange tilbage fra de gamle dage, og han lever et relativt stille liv, med et par skilpadder og sin restaurant, der også er en slags monument over “bokseren der var”, hvor Rocky underholder gæsterne med gamle boksehistorier sammen med den italienske mad. Sønnen har sit eget liv, og det kører ikke helt som det skal, og han har det svært med sin idenditet som Rocky’s søn. Rocky støder på en gammel bekendt, og i kulisserne er en nutidsbokser ved at finde ud af, at han i medierne bliver sammenlignet med netop Rocky, og det falder ikke ubetinget ud til hans fordel. Skal han vitterligt bokse mod en “has-been” som Rocky? De må da have slugt søm! Det har de så!

Klik nedenfor for at læse resten af indlægget.
Læs resten