Glad mandagsmusik

Jeg kom til at se noget om Rod Stewart et sted, og det fik mig til at tænke på et album, jeg ikke har hørt i evigheder. Tænkte, det var passende til rengøringen, og det er bare et dejligt album. Vagabond Heart hedder det, og har snart mange år på bagen, men det bliver det ikke dårligere af. Sangen ovenfor, er det første nummer på CD’en, som du stadig kan få. Giv den til en gave, eller til dig selv, du bliver glad for den.

Sjovt nok havde jeg det sådan i mange år, at jeg ikke var specielt glad for Roden, men så kom det her album, og jeg faldt pladask. Så fordi man engang ikke kunne lide, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan skifte mening. Det gjorde jeg ihvertfald i dette tilfælde – et spørgsmål om timing tænker jeg.

Her gøres rent til den store guldmedalje, og jeg når dælme en del, når jeg ikke sidder her og glaner, så mens jeg er inde i en stime, må jeg hellere fortsættte! God mandag til jer.

Rythm of my heart

Er bare en skøn sang med Rod fra albummet Vagabond Heart:

Rod & Ron

Jeg sad og ordnede fotos og indlæg imorges, og hørte denne CD – Unplugged and Seated med Rod Stewart. Som Special Guest Ron Wood og her er de to gamle kæmper. Faktisk kunne jeg slet ikke lide Rod Stewart særlig meget før, jeg hørte en sang fra det album, der hedder “Vagabond Heart“, som jeg købte og siden var jeg hooked. Købte så siden live-albummet. Kan du lide Rod, så kan jeg på det varmeste anbefale begge. Kender du ham kun sådan lidt, så vil du blive gladere for ham efter disse to – I promise!