Hugh’s pizza med rødbede og løg

Jeg er som sagt meget forlibt i min “Veg every day” kogebog” og forleden sad jeg og lurede lidt på at finde en opskrift til noget af det, som allerede var i køleskabet. Nemlig en rødbede. Og der var det så, jeg faldt over denne her pizza og ikke mindst dejen også, som er så let, at det er umuligt at gå galt med, så vidt jeg kan fornemme det, og rigtig god er den også. Jeg har læst lidt rundt på nettet, og alle er lige begejstrede for den her dej, og det er jeg også. Så prøv den, der er ikke meget forgjort i det.

Og så har jeg iøvrigt lige lært mig en lektie mere – tørgær. Det er meget lettere end frisk. Gad vide om ikke også andre har det sådan, at de køber og glemmer at bruge og så kan man smide det lige i skraldespanden? Det problem løser tørgæren så. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan forholdet mellem de to er, men det går nok også med nettet som hjælp.

“Rødbede på pizza?” tænker du nok! Og det gjorde jeg egentlig også, men jeg har lært at stole på Hugh, han er rigtig god, og hvis han siger det smager, så passer det som regel efter min erfaring. Og i mit hoved var der grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik ikke galt. Jeg kan afsløre (sig ikke til nogen) at den smagte så godt, så jeg spiste meget mere, end planen egentlig var :-) Fortæl mig, om du prøver og hvad du synes. Denne her pizza slog en købepizza med flere længder, det er ganske vist. Og fyldet kan man jo tilpasse køleskabet, hvis det skal være noget andet end rødbede også. Easy peasy! God fornøjelse.

For those of you who prefer to read it in English, you can do so here:

Hugh’s Beetroot and Onion Pizza

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

Ingredienser

Til den magiske dej:

250g almindeligt hvedemel
250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fyld:

3 spsk. olivenolie, og lidt ekstra til at sprinkle over
2 løg, i tynde skiver
5–6 spsk. tomatsauce eller tomatpure
ca. 150 g kogt, skrællet rødbede, i tykke skiver
75g revet Cheddarost
1 kugle bøffelmozzarella (ca. 125g)
Havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde – den magiske dej:

Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyldet:

Varm oliven olien i en pande over medium varm og tilsæt løgene. Når de sprutter, skrues ned for varmen til lav og simre, mens du rør engang imellem, indtil de er bløde og gyldne – ca. 15. minutter. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. But en bageplade ind i oven for at varme op.

Tip dejen ud på en let melet overflade og punkter den med fingrene. Lad den hvile et par minutter, og skær den så i tre dele. Rul en af stykkerne så tyndt du kan.
Drys en bageplade med lidt mel og put dejen der. Smør 1/3 af tomatsaucen eller purée meget tyndt udover dejen, dernæst løgene. Fordel 1/3 af rødbedestykkerne over løggene, og 1/3 af den revne ost. Fordel 1/3 af mozzarella, ved at rive den i små stykker, og krydr med salt og peber.

Put pizza’en over på den varme plade i ovnen (for meget sprød bund), eller du kan lægge pizzaen på
bagepapir og putte ind i ovnen (dette for at undgå den besværlige overførsel). Sprinkel lidt olivenolie over pizzaen og bag den 10-12 minutter, indtil den er sprød og fyldet gyldent og boblende. Gentag med de resterende deje og fyld. Serveres varm, og skæres i trekanter.

Note: Hugh anbefaler at man ikke laver dejen i mindre portioner end denne, da den er så let, og kan fryses, når klar. Man kan også fryse pizzaerne klar til ovnen, eller allerede bagt. Fyldet er der jo ingen ende på. Man kan, hvis man bare vil lave en enkelt pizza, som jeg gjorde, bare lave fyld til en pizza og så smide de to andre portioner dej i fryseren. Så er der pizzadej klar til en anden dag eller fladbrød eller pita som den også kan bruges til.

Nigel’s Rødbedekage

Rødbedekage er helten i de grønsagsbaserede kager, fugtig, smagfuld og fuld af gode ting. Nigel Slater viser dig hvordan.

Sådan står der om kagen her, som Nigel Slater er mester for. Jeg kan ingen ære tage for den, men nu har jeg prøvet den her i dag, og så vil jeg selvfølgelig dele med jer, og give jer opskriften på dansk.

Nu har jeg så testsmagt den, og jeg synes, den er rigtig lækker. Man kan selvfølgelig prøve at lave den med gulerod og squash også. Det skal jeg så ikke sige, hvordan smager, for hver grønsag bidrager med sit. Jeg brugte kun græskarkerner, for jeg det var, hvad jeg havde i huset, ligesom sukkeret var 2 dele farin og en del almindeligt sukker, og det ser ud til at være gået fint :-) Tror nu nok, jeg ville hakke kerner lidt og også rosiner – mest fordi det var nogle meget store rosiner, jeg havde.

Note - også til mig selv! Jeg fik lavet glasuren lige tynd nok, så den røg jo på køkkenbordet. Det er fikst lige at smide en bradepande under kagen, når man hælder glasuren på :-) – Jeg er ikke så erfaren udi glasur, for jeg plejer at undgå den. Istedet for orangeblomst, brugte jeg rosenvand, og det synes jeg fungerer. Du kan også bare bruge vand, har du ikke citronsaft til overs eller noget af det andet fancy. Men da der skal citronsaft i kagen, bør der jo nok være mindst saften fra den anden halve citron, medmindre man bruger saft fra flaske. God fornøelse.

Ingredienser.

Smør eller olie til smøre formen
225 g mel
½ tsk. soda
1 strøget tsk. bagepulver
½ tsk. stødt kanel
1,8 dl solsikkeolie
225 g lys moscavado sukker
3 æg delt i hvider og blommer OBS!!!
150 g rå rødbede, skrællet
saften af ½ citron
75 g rosiner eller sultanas
75 g blandede frø (solsikke, græskar og hørfrø)

Til glasur:

8 spsk florsukker
En smule citronsaft, rosenvand eller orangeblomstsaft
Blå birkes til pynt

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en retangulær form (20cm x 9cm x 7cm) med smør eller olie og dæk bunden med bagepapir. Sigt mel, bagepulver, soda og kanel.

Pisk olie og sukker til det er godt blandet og tilsæt æggeblommer en efter en. Riv rødbede groft og fold i æggemassen. Tilsæt citronsaft, rosiner og frø. Rør godt sammen. Tilsæt melet til æggemassen.

Pisk æggehvider til de er lette og næsten stive. Fold forsigtigt, men grundigt i kageblanding ved hjælp af en stor metalske (en træ, vil banke luften ud). Hæld blandingen i kageforment og bag 50-55 minutter.

Dæk kagen med sølvpapir efter 30 minutter. Test med en pind/spyd, om kagen er færdig. Kagen skal være fugtig, men ikke klistret.

Lad køle 20 minutter inden den vendes ud på en rist for at køle helt af.

Glasur:

Sigt flormelis i en skål og tilsæt nok saft (hvilken du vælger) til du har konsistens så den kan hældes over kagen og løbe langsomt nedad siderne (ca. 3 spsk). Rør for at fjerne evt. klumper. Hæld over kagen og drys med birkes. Lad hvile før den spises.

Rødbedesuppe

Suppe er dejligt og noget jeg holder rigtig meget af. I mine år som vegetar – jo, det har jeg været i 9 år, kom jeg til at sætte stor pris på lækre grønsagssupper. Faktisk dem jeg foretrækker, lige med undtagelse af kyllingesuppe, som er noget for sig selv. Men nu til sagen. Jeg havde for noget tid siden købt en pose rødbeder, i forhåbning om, at få spist noget rå rødbede. Det fik jeg også, men langt fra nok til at “aflive” sådan en hel pose. Altså tog jeg en hurtig beslutning om, at inden de her rødbeder begyndte at blive kedelige (det gør det jo på et tidspunkt, selvom de holder sig rigtig længe), så var det tid til rødbedesuppe, som bare smager rigtig skønt. Her kommer den. I disse snetider, må vi have noget suppe, helt bortset fra, at jeg lovede at komme med opskriften.

Rødbedesuppe (4 portioner)

1 løg
1 lille kartoffel
450 g rødbeder
5 g smør eller 1 tsk. olie
1,2 liter grønsagsbouillon
yoghurt eller creme fraiche til pynt (1 spsk. – kan udelades)

Rødbedern og kartoffel skrælles og skæres i tern. Løget skrælles og skæres i tern.
Løget steges i fedstof til klart og de andre grønsager tilsættes sammen med bouillon. Lad suppen koge i 20 miniutter. Lad den køle af og blend den. Serveres med en klat creme fraiche/yoghurt og et godt stykke brød. Evt. de gode gulerodsflütes/boller.