Nights in Rodanthe (2008)


Jeg så filmen i dag, da jeg kom hjem fra stalden. En dosis Richard Gere, kan jeg ALTID bruge. Filmen var på TV forleden og jeg optog den.

Filmen bygger på en bog af Nicholas Sparks (som også har skrevet “Brevet i flasken”, der blev til en film med Kevin Costner og “The Notebook”). Intet af dette vidste jeg, men så bare traileren og når det var med Richard Gere, så var det værd at undersøge nærmere. Sparks har iøvrigt skrevet masser af bøger, og jeg skal vist udforske lidt flere.

Jeg kan gøre det kort – kunne du lide “Brevet i flasken” og stilen der, kan du også lide denne. Det er en rørende og dejlig film, og det spiller rigtig godt. På fotosiden er det en fantastisk dejlig film, som er filmet ved kysten i North Carolina (endnu et sted at se på denne smukke klode), ligesom lydsiden også er rigtig stemningsfuld og dejlig.

Begge midt i livet og med hver deres at slås med, mødes de i hendes (Diane Lane) venindes Bed & Breakfast, og så vil jeg ikke sige mere. Richard Gere er som god vin, han bliver dejligere og dejligere – i mine øjne! Uha!