Og sluserne åbnede sig


Royal Lane og Manuel Santos (Hvid m/rød/sort) vinder Hofjuveler Hertz Ærespræmie foran Plotting (GB) og Elione Chaves

Så sent som forleden talte vi om, at der gerne måtte komme lidt vand til banen. Jeg sagde “lidt” og ikke nøjatigt på en løbsdag, midt i bedste “sendetid” havde jeg nær sagt. Jeg havde lige fået tænkt, at jeg da egentlig også gerne ville hjem og så var der en der fik hanen op, “oppe på 2.”. Er I så færdige, det væltede ned. Ikke nok med det, det tordnede og lynede også, og regnede så meget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kortvarrigt var man simpelthen nødt til at indstille løbene. Ingen kunne se, hvor de red.

Da det endelig blev ophold igen, skyndte jeg mig hjem. Lidt våd, men intet at imod de stakler der måtte ride i det. Hold så lige op. Da jeg kom op til cyklen var mine cykeltasker inklusiv små søer af vand – de står nu til tørre ude i badeværelset.

Dagens lille heltinde var Royal Lane, som vandt Hofjuveler Hertz Ærespræmie. Dejligt at se hende have fundet sine små ben i fin stil. Hun stod på Enghavelyst indtil hun fik ny ejer, som nu har stor glæde af “den lille røde”. Sjovt er det også at hendes mor Lois Lane også stod hos os. Nu er det slap af tid. Jeg har en aftale i morgen, og så står der fotos og Svensk Derby på computeren på programmet. Sov Godt!


Så åbnede sluserne sig, og her var de faktisk ikke rigtig kommet i sving endnu. På dette tidspunkt havde jeg søgt ly i vægten i vindercirklen

Træt torsdag


Susie Glennie på Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane) fotograferet i tirsdags

Jeg var træt til morgen. Faktisk var jeg allerede igår så træt, at jeg overvejede at blive hjemme. Vækkeuret var ikke sat til at gøre noget, men med vanlig omhu, vækkede mit indre ur mig, så jeg kunne nå at være der til vanlig tid. Regnede gjorde det ikke på det tidspunkt. Havde det været tilfældet, var jeg nok ikke kommet afsted. Men der var som altid god brug for et par hænder mere, og lidt “svømmen rundt” i mudderbadet på walkeren blev det jo også til. Især da Tigress synes hun skulle drille mig, da jeg skulle tage hende ind. Man prøver jo desperat at undgå at skulle rode for meget rundt derude, når det er så mudret. Men næh “Hendes Højhed” (sidste års Derbyvinder) mente bestemt, at det var sjovt at drille, hvilket vi så ikke lige var helt enige om. Ind kom madammen dog og det var så det.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg kørte hjem. Den sidste tur foregik på cykel, og at sige det regnede på det tidspunkt forslår ligesom ikke helt. Det væltede ned. En ting er at jeg blev våd, men de stakkels piger til hest, må have været fuldstændig dryppende. Jeg tror nemlig ikke, de tog regntøjet på desværre. Hjem kom jeg, og den stod på varmende curry, varmt bad og varm te. Det hjalp! Bagefter kom min far og vi var en tur i Rema 1000, og jeg købte bl.a. æbler til de firbenede. Nu er jeg lige landet her, efter en velllykket shoppingtur. Nu vil jeg ind og hvile lidt på sofaen. Jeg er mast! I morgen skal jeg heldigvis ikke ret meget, så der kan jeg stort set holde fri. Dejligt! God torsdag til dig.

Ikke nødvendigvis populært


De to små grå på folden for en måned siden – og hvem er så hvem. Det er Miss Chelsea’s datter til venstre (rød grime) og Miss Bacardi (hun har lige fået navn) til højre

Dagen er brugt godt. Var i stalden fra morgenen af. Og hyggede med det. Vi var en meget lille udvalgt skare i dag, da en af de trofaste er på ferie. Men det gik endda. Dagens første overraskelese var, at i Neppe’s boks stod ikke Neppe, men en anden hest. Det skal siges, at da jeg kom var det bælgmørkt, så jeg kunne ikke se, hvad det var andet end, at det var “noget” med en hvid blis. Jeg regnede hurtigt ud, at Neppe ikke var der, for er han der, står han som regel med hovedet ude, og så kalder han på mig, når jeg kommer. Senere fandt jeg så ud af, at det var Beat Baby, som var kommet med fra Hjortebo, da han for en kort bemærkning kræver lidt ekstra TLC, og således har Neppe fået en lidt længere Juleferie. Godt for ham, og lidt skidt for mig, for jeg havde jo glædet mig til at se ham igen. Men det går nok. Han har det jo godt ovre i det Jydske.

Ellers gik dagen med lidt walkervandringer, og så fandt vi på, at en af babyerne skulle have rykket man. Det klarede jeg så selv, og hun (Miss Bacardi) blev rigtig flot. Så synes Hanne at også Royal Lane skulle have sin rykket. Det måtte vi opgive. Trods alle forhåndværende midler og fælles indsats, forblev hun ualmindelig rødhåret, og nægtede at lege den leg. Men en succesrate på 50% er vel også okay ;-) Det er ikke altid man er superpopulær, når man kommer og vil rykke den der man. Det behøver såmænd intet at have at gøre med alder. Flere af de voksne skyer det også som pesten.

Vi var tidligt færdige og jeg kørte forbi Dominostalden for at hilse på og sige Godt Nytår, og så havde jeg læst, at de havde besøg af en af favoritpigerne, og hende ville jeg gerne hilse på også. Det fik jeg også gjort, og to ekstra oveni som bonus, så jeg klager ikke. En dejlig dag med det bedste selskab igen.

Wannabe fotomodeller og en enkelt veteran


Fie og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Fie og hoppe (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene og Road To Glory (Kyllachy – Danalova))


Fie og Neptune Joly (Chef De Clan – Fortune Jolie))

Dagen igår var fra morgenen af fyldt med hestene. De fik morgenmad og så hentede jeg Neppe over i stalden (han står udenfor), og vi hyggede os. Vi nåede og blive færdig, og jeg fik begyndt på endnu en hest, inden de andre dukkede op. Der var et par ture på banen, og indimellem fik jeg taget lidt fotos af implicerede parter. Vi kan godt lide at have fotos af babyerne, så vi kan se, hvordan de udvikler sig, og ikke mindst vokser. Det er noget jeg er kommet ud af trit med, det med at tage fotos, når jeg er i stalden, men bestemt noget jeg skal ind i vane med igen. Det startede så igår.

Både Fie og babyer, er dygtige, men især Fie og Miss Chelsea’s datter viser udprægede evner udi fotomodelfaget. Naturtalenter er de begge. Road To Glory er stalden’s gadedreng. Og rigtig dreng er han faktisk ikke længere. Om han er langsomt opfattende, eller hormonerne bare ikke er væk endnu vides ikke, men fast står det, at han ikke helt har fattet beskeden endnu. Kedelig er han aldrig og som I kan se, også en smuk hest, så ham kan vi godt få taget lidt flere af også. Det er faktisk kun blevet til ganske få af ham indtil nu. Men det er da en ting, der er let at rette på.
Neptune (og Lene også for den sags skyld også) er jo nærmest en veteran udi det med fotos . Under rytter, hvis han skal stå, er han ikke så let igen at fange, for det med at stå stille, det er bestemt ikke hans stærke side. Men det lykkedes også helt fint, at fange ham og Fie og ikke mindst fange ham inden i boksen. Det skulle gerne være tydeligt, hvorfor han er min “baby”.

Meget af Juledagene kommer til at gå med netop hestene. Juleaften skal jeg fodre dem, og ligeledes 2. Juledag. Og så skal jeg formentlig også derned nogen af de andre dage. Jul eller ej, skal de jo pusles om de kære dyr. Også underboen’s kat, som jeg også har lovet at tage mig af!

Babyheste


To hopper – (Pistachio – Munay) og (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene med hoppe (Pistachio – Munay)


To hopper mere – Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom) og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene, Royal Lane og Una Vita


Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom)

Som lovet forleden, kommer her lidt babyheste. Selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig for at tage ned, og fotografere dem og få en sludder og kysse på yndlingen. De er bare så søde de små heste, og de er så utroligt dygtige. Vi har, som jeg har nævnt før, altid ondt af dem, lige når de kommer. Det er hårdt for dem. De har været dygtige.

Eftersom yndligen ikke var hjemme, da jeg kom og var væk et godt stykke tid, fik jeg æren af at børste Royal Lane, som er datter af Lois Lane, som vi også har haft fornøjelsen af i stalden. En skøn, skøn hoppe, som vi ofte stadig taler om, og som jeg var meget glad for. Så er det jo sjovt at stå med hendes første afkom i hænderne.

Hun er efter samme hingst, som en anden dejlig hoppe, der også er overgået til avlen, nemlig Royal Legend – Silca Legend. Hun er en god blanding af dem, og “bagperronen” løber hun ikke fra, men skulle meget gerne kunne løbe superstærkt, netop på grund af den. Hun var meget meget sød og stod stort set stille, mens jeg børstede hende. Jeg bandt hende også op, noget hun (fik jeg først at vide senere), ikke havde prøvet. Selvfølgelig tog jeg mine sikkerhedsforanstaltninger, men det gik helt fint. Men da jeg ville prøve at få hende til at se civiliseret ud, altså rykke hendes man, så var hendes gode vilje brugt. Så det blev droppet. Men hyggeligt var det.

Også vores Derbyvinder Tigress Eleven fik en omgang. Hun sætter ikke pris på det. Hun synes langt, at vi kan bruge tiden på bare at sludre. Hun er mindre end glad for at blive børstet. Men meget mod forventning (hendes) overlevede hun seancen, og jeg gav hende et æble og et par gulerødder i et (formentlig forgæves) forsøg på at mildne hendes negative vibrationer omkring det andet.

Tiden gik, som den gør i godt selskab, og jeg skulle ned og aflevere bilen. Så jeg drog afsted. Mit hoved gør knuder, så nu vil jeg slukke dyret, og slappe af i stuen, når jeg lige har fået et bad, og så skal jeg have fundet noget aftensmad. Dagen i morgen står på stor fest, og det skal jeg også lige have forbedredt mig til. Kan I have en god weekend allesammen.