Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Weekend opsummering


Opløb i Åbningsløb på Klampenborg i går, hvor sæssonen startede. Vinderen – Smokey Storm (GB), ses længst til højre, hvor han kom blæsende og fik en flot sejr

Det har været en god weekend. Som jeg skrev, det kan jo næsten ikke blive andet, når vi har sæssonstart på banen. Det gik som skrevet fint. Efter løb var jeg forbi yndlingshesten og give en gulerod, og så kørte cyklen mig pænt hjem igen (efter mit containeraid).Vel hjemme blev det jo så til noget aftensmad og jeg gik ud som det berømte Julelys på sofaen.

Jeg sov længe i dag. Synes jeg var godt og grundigt træt, da jeg vågnede alligevel. Man kan også sove for meget, men det synes jeg nu ikke, jeg havde. Hvad værre var en hovedpine, der aldrig rigtig har forladt mig i dag. I morges var den så slem, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle få gjort alt det, jeg havde sat mig for. Nåede dog det vigtigste.

En kær veninde ville komme forbi til den gode æbletoddy. Jeg havde ingredienserne til de lige så gode muffins, så sådan en omgang bagte jeg også (hun har nemlig fødselsdag i dag). Men før de blev sat i sving, skulle jeg omsætte de gode asparges, og det fik jeg så også gjort klar, så tærten var lige til at smide i ovnen, da min veninde gik. En lille gave skulle hun også have, den blev pakket ind, og jeg nåede lige at kaste mig under bruseren også. Støvsugeren nåede jeg ikke, men vi blev enige om, at smagen af toddy og muffins ikke blev ringere af den grund – og snakken gik også fint. Dejligt med sådan et søndagsbesøg.

Nu venter der stadig alle de der fotos fra igår, for i dag har jeg selvsagt ikke fået gjort så meget ved dem, men der er en dag i morgen også. Og nu er der så lige to mere her. Dagens hovedløb Dansk Hesteforsikrings Åbningsløb, der blev vundet af Jacob Johansen på Smokey Storm (GB), ejet af Stald St. George og trænet af Bent Olsen, foran Elione Chaves på Gulapa (GB) og Sara Slot på Quick Release (IRE).

Og nu vil jeg gå ind og slappe lidt af…. Håber I har haft lige så god en weekend, som jeg….


Jeg elsker at fotografere, og hestene især. Intet nyt der. Hvad jeg elsker allermest, er når jeg formår at fange et godt skud af heste, jeg specielt godt kan lide. Dette holder jeg meget af. En glad jockey – Jacob Johansen, er ved at sadle af i vindercirklen, mens Smokey Storm bare ser godt ud. Trækker Marianne, er en god veninde, så også af den grund et værdsat motiv

Søndagsudflugt?


Jockey Sara Slot på Runner Runner, da de vandt på Irish Day sidste år. På søndag danner de par igen, i Coolmore og Stutteri Laser Ærespræmie. Det bliver spændende, om de kan gentage sucessen

Har du ingen planer søndag, og har du aldrig været på Galopbanen før, så synes jeg bestemt, du skulle prøve at tage en tur derud på søndag. Det er DAMERNES DAG, og dermed kommer alle damer gratis ind og også selve løbene står i det tegn, da der på søndag afvikles hoppernes Derby – Dansk Oaks! Det er en meget festlig dag, og med vejrgudernes lovning på at barometeret vil stå på “smukt” er der ikke meget at betænke sig på. Kom en tur ud og oplev den smukke bane i Ordrup Mose, smukke heste, og dejlig stemning. En af de sidste chancer, du har i år for netop det.

Selv er jeg stadig ikke på toppen, men SKAL til løb på søndag uanset. Så får det briste eller bære. Lige nu er det på vippen om jeg kommer nogen steder i morgen. Min hr. fader vil gerne med, og så er det jo en anden snak, for han kan ihvertfald heller ikke holde hele dagen. Men så kan vi tage derop et par timer og så tage hjem igen. Nu må vi se. To be continued….

Mandagstema – Forårstegn

Mandagstema er forårstegn. Dem er der mange af lige nu, og ikke uventet har jeg taget den hippologiske drejning på sagen. Det er en stor del af mit liv, og præger det i stor stil, så ikke underligt. Men udover dette, er det altankasser, krukker, blomsterløg, bristefærdige knopper og grønne grene lige straks.


Et helt sikkert forårstegn er at dels Cathrine Weilby og Susie Glennie, kommer tilbage efter at have tilbragt vinteren under sydligere himmelstrøg – her er det Cathrine på Runner Runner da hun næsten lige var kommet hjem. Imorgen kommer Susie, så er det for alvor forår


Benedicte Castenskiöld med Sir Randolph v/Academy Award – La Sall til staldrundgangen i mandags. Dette er også et sikkert forårstegn for os, og det der som sådan rigtig skyder den nye sæsson igang


Forår er føltid, og de er begyndt at vælte frem i alle afkroge nu. Snart foler Munay også et til. Her er hun med sit hingsteføl fra sidste år efter Binary File

En af glæderne


Cathrine Weilby på Runner Runner

Idag havde vi fornøjelse af Cathrine. Vi er ikke de eneste, der gerne ser hende, og således skulle hun efter os videre ned på banen og ride et par stykker. Jeg tog også derned – for fotos selvfølgelig. Det var bare en af flere glæder idag, der bød hjemmebagt kage, masser af striglen heste, og ture til banen.

Her ovenfor er Cat på Runner Runner, en fantastisk hest, som jeg gerne strækker mig ekstra for at få fotos af. Og Cat – hende kan man heller ikke få for mange af, så det passede så fint. Der er flere fotos på Horseracing.dk, og de kommer også på flickr.com imorgen.

Morgendagens glæder

Imorgen er der en meget spændende løbsdag på Klampenborg med en perlerække af heste til start. Ikke mindst Good Girl, som jeg personligt glæder mig til at se, ligesom jeg ved mange andre også gør. Derudover er min favorit Django også til start og ikke mindst Finish First også. Så hvordan jeg skulle kunne forlange mere af dagen imorgen ved jeg næsten ikke. Joh… måske en enkelt lille ting, men den holder jeg for mig selv.

Hvis du kommer, ønsker jeg dig en god løbsdag og så ses vi derude! Uanset så hav en dejlig søndag. Dette var en god mulighed for at vise nogen af mine bedste fotos frem, nu da alt er gået tabt baglæns. Ikke fotos, men samtlige galopindlæg. Men jeg skal nok lægge links til alle fotos senere. For nu håber jeg, I vil nyde disse. Der rides Dansk Kriterium imorgen.


Mark Larsen på Django


Lennart Hammer på Fly Society


Lennart Hammer på Vida Nova


Cathrine Weilby på Royal Award


Manuel Santos på Good Girl – trukket af Iben Buskop,


Jacob Johansen på Action Time


Finish First får Cathrine Weilby i sadlen imorgen. Her med Katrine Lau – hans faste trækker


Mark Larsen på Runner Runner

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

Prøveløb


Nicolaj Stott på Master Piece


Cathrine Weilby på Classic First


Jacob Johansen på Miadonna


Kim Andersen på Streckers Sunrise


Juan Pinto på Terir


Sara Slot på Runner Runner

Dejlige heste så vi og et par stykker udover de viste. Til min og andres forundring, var der sparet oplysning om træner, alder m.m. på Prøveløbshestene, og det eneste vi fik var navn, vægt og jockey. Det er bare ikke godt nok efter min mening. Det må kunne gøres bedre. F.eks. som det var før. Og hvorfor iøvrigt putte Prøveløbet bagerst, når det er først på programmet. Det er ikke et rigtigt løb, men det giver da nogen værdifulde informationer, om heste der skal løbe lige om lidt. Det er så bare min mening om det. Men det kunne være sjovt at høre om andre har det ligesådan.

Hestene kom ind i rækkefølgen, og så nævner jeg lige lidt informationer, jeg har kunnet finde på dem også:

Master Piece (2006) – brun hingst v/ Diableneyev (USA) – Spring Quest (GB) – Trænet af Tom Pedersen

Streckers Sunrise (2006) – Brun hoppe v/Final Appearance (IRE) – Half Row (DEN) – Trænet af Søren Jensen

Classic First (2005) – Fuks vallak v/Cajun Cadet – Afrodite (DEN) – Trænet af Helle Christensen (a)

Miadonna (GER) (2006) – Brun hoppe v/Tiger Hill (IRE) – Messina (GER) – Trænet af Bent Olsen

Runner Runner (2006) – Brun vallak v/Accademy Award – Afrodite – Trænet af Helle Christensen (a)

Terir (2006) – brun hingst v/Terroir (IRE) – Heart of Valentine – Trænet af Maria Persson (a)

Eagle Heart (SWE) (2006) – Fuks hingst v/Heart of Oak (USA) – Blue Eagle (IRE) – Trænet af Bodil Hallencreutz


Dagens første “løb” – Prøveløb fra venstre: Nicolaj Stott på Master Piece, Cathrine Weilby på Classic First, Jacob Johansen på Miadonna, og Juan Pinto på Terir – Alle heste var godkendt!

Forår og summen på Galopbanen


De mange biler og mennesker, set nede fra banen. Desværre giver den nye walker genskin

Det var det mest fantastiske forårsvejr igår. Dog var det ret så koldt tidlig morgen på banen, når man ikke stod i stolen og stod stille. Det var vi flere til at bevidne. Men op ad dagen fik solen rigtig magt, og det var i mit hoved den rigtige første forårsdag. Med en uge til sæssonstart (imorgen godt nok, men stadig) og et så godt vejr mødte “tropperne” op i stor stil. Det var lige før, der var flere biler end på visse løbsdage. Men dejligt med en masse interesserede mennesker og masser af heste, der gik arbejde. Med sådant et vejr skal man være et skarn, hvis man ikke benytter sig af alt det skønne lys. Som det ses – det gjorde jeg også 😉 I de tilfælde, hvor jeg ikke har skrevet, hvem det er, er det fordi jeg ikke ved det. Gør du – så giv mig lige et hint. Altid rart at vide. Håber du nyder forårsstemningen fra banen ved at se fotos, og forhåbentlig har de givet dig lyst til at besøge banen, når den åbner den 18. har du ikke været der før. Udover de viste, var også Finish First og Royal Award en tur på banen. Dem kan du se her.


Nicholas Cordrey på Lunar Boss og Cathrine Weilby på Alfie


Cathrine Weilby på Escargot


Sara Slot på Runner Runner (Helle Christensen)


Cat på Escargot og Sara Slot på Runner Runner – de gik en galop sammen


Kim Andersen på Fly Society


Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Mille Eisner på Amazing Award


Kim og “Flyveren” igen


“Trafikprop ligefrem – længst til venstre er det Nicolaj Stott forest, dernæst Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award – til højre er det Maria Munck på Second To None og Amjad på Streckers Red Ale


Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award


Mille Eisner på Amazing Award


Amjad på hvad jeg tror er Streckers Red Ale og Maria Munck på Second To None

Helle og hest

På en af turene til banen mødte vi Helle og hest! En dejlig vallak på 3 år efter Academy Award – Afrodite. Han hedder Runner Runner – og det må vi så håbe, at han også kan 😉 Smuk og venlig er han ihvertfald!