2 skridt frem og….

Jeg har nævnt de her nye indlæg, og hvordan det virker på systemet. Nu er det blevet sådan, at min ryg er gået amok, ihvertfald i dag. Jeg er sikker på, det skyldes de nye indlæg, for jeg har skruet op for, hvor meget jeg går efter, jeg fik dem. Men det kan ryggen ikke lide og idag, har jeg behørligt ondt, kan jeg fortælle. Så hele glæden over ingen smertestillende, holder ihvertfald ikke idag, og gør åbenbart ikke, når jeg går langt. Det kan være et midlertidigt problem, og som jeg har nævnt er det jo hele vejen op det skal indrette sig.

Nu hedder det sovetid, for jeg skal i stalden imorgen, og have Kickerkys. Så det må jeg hellere prøve at være frisk til. Der var ellers masser af planer for dagen, men de har mest været online, og det er såmænd også okay, for der er også nok at lave. Ryggen satte ligesom en stopper for resten. Nu må vi se i morgen.

Det var også dagen, hvor en gave, jeg havde sendt, endelig nåede frem. Der var selvfølgelig forhindringer (nej ikke Post Nord), men heldigvis var service i top, og de sendte en ny pakke.

Weekend og updates

Nicolaj på Tante Tove med trækker Matilde efter de vandt dagens første løb

Jeg kom til løb i går, og det var så skønt at se alle vennerne på banen. Det er det altid, men endnu mere i går, fordi jeg ikke var der sidst. Jeg havde det sådan set fint nok, men måtte meget hurtigt opgive alt hvad der hed fotografering, for det pisseregnede fra start til slut, og jeg orkede ikke engang at forsøge. Det eneste jeg fik forsøgt, var dagens første løb, men det blev som ventet noget makværk, undtagen nogle få.

Og da jeg i forvejen har mængder af fotos, der skal ordnes og publiceres, så holdt jeg med sindsro fri, og fik sludret med en masse mennesker, og set løbene ordentligt for en gangs skyld. Jeg tror, der kommer mange flere af de dage. Efter løb var jeg nede med guf til racerponyen, som også startede igår. Stalden fik to 3. pladser, som var helt godkendt og 2 uplacerede. Den ene af dem Kicker.

Helbredet har drillet, men nu er der kommet lys for enden af tunnellen. Helt modsat af, hvad jeg selv troede, viste det sig, at mine fodproblemer var af ortopædisk art, og jeg har nu fået indlæg. Det har allerede hjulpet på fødderne, men det tager lige noget tid. Hvad det også har haft kæmpe indvirkning på, er min ryg og hofter.

Det viste sig, at jeg modsat hvad jeg troede ikke var ½ cm skæv, men hele 1½ cm, og det giver altså effekt hele vejen. Smerterne i mine hofter, er stort set forsvundet! Det er en lettelse, så stor, at jeg næsten ikke kan udtrykke det, for jeg har nærmest kravlet nogen gange.

Fantastisk og den søde, søde fyr (Jørgen) hos Snow, Ski & Fun, der forklarede det hele så godt. Det med fødderne er meget, meget almindelig også som hos mig, hvor de har rendt til undersøgelse, så er du i tvivl, så få en henvisning til en ortopæd, og se om du har problemer med din forfod, for så kan du meget, meget let få de symptomer. Rigtig mange har de der føleforstyrrelser i fødderne. Min Ortopæd Michael Lohmann, anbefalede det her sted, og ikke uden grund. Jeg anbefaler i stor stil videre, for det var så positivt og jo selvfølgelig ekstra, fordi det allerede har hjulpet.

Og så skal min søde læge jo også have sin ros, for det var ham, der foreslog, at vi startede med Ortopæd, og jeg var lige ved at tænke, vi skulle aflyse, men på opfordring fra ham, lod jeg være, og godt det samme, for det var der “hunden lå begravet”. Så for en gangs skyld gode nyheder den vej rundt.

Til gengæld bliver man megatræt, når man pludselig går anderledes, og jeg har da også sovet en masse i dag. Men det er jo i en periode. Nu hygger jeg mig og nyder, at jeg har fået tømt begge altaner for planter og sat dem ind, der skal det og jeg har fået aftensmad. Nyd jeres søndag aften.

Næsten weekend

Det har været det mest fantastiske vejr i dag. Og selvfølgelig har jeg nydt det. Jeg har også været i stalden, men jeg er stadig frygteligt plaget af min ryg og hofter. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt. Men faktum est. Uagtet det, så er det da lykkedes mig at gå 5,8 km i dag, men jeg har ondt, ondt.
Nu har jeg råbt om hjælp til min private massør, som forhåbentlig kommer forbi i morgen og så må vi se, hvad han siger. Udover det, så er humøret meget skidt p.t. Det af flere grunde, som jeg ikke kan komme ind på her, men det hjælper selvfølgelig ikke heller.

Det er det gode ved at være i stalden, så glemmer jeg mine trængsler noget – om ikke andet det dårlige humør. Ryggen gør så ondt, så den er der ingen risiko for, at jeg glemmer. Kickerkys og gåtur og hestene i det hele taget er den bedste kur. I morgen står den så forhåbentlig på besøg af min massør og hvad jeg kan overskue her og lidt indkøb. Lørdag er der løb, men om jeg tager derned har jeg endnu ikke bestemt. Det kommer helt an på, hvordan jeg har det.

Jeg tog mig sammen og spiste min aftensmad på altanen, hvilket var rigtig rart faktisk. Ad altanen, falder der murbrokker ned ovenfra, hvilket ikke er det smarteste, men der var en flink mand og kigge på den i dag. Han mener ikke, der falder mere ned og at jeg roligt kan opholde mig derude, men selvfølgelig skal det laves. Men nu er sagen jo, at vi skal have nye altaner, og så kan det lige så godt vente til der. Nu er det sovetid, så må vi se, hvordan dagen i morgen spænder af.

Weekend update

Jeg ville gerne kunne sige, at det går strålende, og jeg får en masse fra hånden, motioneret som planlagt og i det hele taget kommer frem over stepperne. Not so! Min ryg har åbenbart besluttet sig for, at jeg ingenting skal – eller næsten da. Ihvertfald ikke noget, der kræver at jeg bevæger mig i nævneværdig grad. Normalt synes jeg ikke, jeg er pivet, men en ryg der går i smadder kan ødelægge humøret helt for mig, for jeg kan ingenting. Og jeg kan da slet ikke komme i stalden. I forvejen har jeg ikke været der længe, eftersom jeg jo har været på ferie. Nu er der fuldt hus inklusiv min elskede Kickertut, og her sidder og ligger jeg så!

Det var bestemt ikke planen, men mit helbred har jo før vist mig, at det er det, der bestemmer planerne, ikke jeg. Så jeg må bare tilpasse mig. Ikke engang her på computeren bliver det til så meget som ønsket (indlæg fra Arizona!!!) for jeg kan heller ikke sidde her for længe.

Min søde massør kommer i næste uge og kigger på krøblingen, så forhåbentlig hjælper det ganske som sidst. Jeg gør øvelser og ting, så meget, jeg overhovedet kan her selv, men jeg synes sgu bare ikke, det rykker. Med andre ord, har I en ryg, der ikke er skæv og helt håbløs så pris jer lykkelige.

Fotos er fra i mandags, hvor jeg forsøgte at gå på trods (det gik ikke ret godt). Øverste min gade og nederst et skud af den blå himmel set fra Pull-Up-gården på Klampenborg Galopbane. Pull-Up-gården er der, hvor hestene løber op efter løbet, og hvor jockeyerne stopper hestene – deraf Pull-Up, for det hedder det på engelsk.

Endelig sol, tandpine og vinterferie

Oh idag kom solen. Jeg fik så senere at vide, at den også var der igår, men det husker jeg dårligt, fordi jeg sov og var helt ved siden af mig selv. Det var jeg ikke idag, da jeg vågnede. Og med solen og blå himmel og sol, så skulle jeg bare ud.

Jeg havde sagt, at jeg ville komme i stalden og hilse på. Og selvfølgelig gik det hverken værre eller bedre, end at min ryg i går gik helt i selvsving. Jeg ved vitterligen ikke hvorfor. Jeg kan kun tilskrive det en masse gåture og eventuelt en forkert bevægelse. Jeg ved aldrig helt hvorfor, men det var nogenlunde sådan det var også sidst, dette skete. Som sagt før, min ryg er bare fucked, og jeg har bare slet ikke tid til det. Så lige nu er jeg rimeligt dopet at smertestillende og muskelafslappende igen.

For det så ikke skal være løgn, så spiste jeg en karamel i stalden og så snart jeg tyggede den gjorde en tand helt vildt ondt. Ret underligt, for jeg har lige fået dem tjekket, så der burde de da have fanget problemer medmindre, det ikke sådan lige kan ses. Selvfølgelig skal den slags så ske nu, hvor de er på vinterferie. Så nu skal jeg holde rygsmerter og tandpine fra døren, og det kan vist godt knibe i hvert fald med sidste. Selvfølgelig kan jeg tage til tandlægevagten, men hvis jeg på nogen måde kan holde det ud, vil jeg helst vente på min egen tandlæge. Suk, jeg synes bestemt ikke, der står flere tandproblemer på min økonomi lige nu!

Til trods for, at jeg dårligt kunne gå forsøgte jeg mig udi en tur til stalden. Det gik, men det gik dælme langsomt og jeg var klar over, at den helt sikkert stod på bussen, når jeg skulle hjem. Jeg fik da taget lidt fotos i det gode vejr og givet et par gulerødder. Blandt andet til min gode ven Stradevarius, som også er kommet ind igen. Han kunne tydeligt kende mig igen, og var glad for at se mig og jeg for t se ham. Ganske som Stinger, er heller ikke han vokset nedad, mens han har været på landet. Jeg blev ikke længe, for dels havde jeg ondt og dels var jeg bare ikke til nogen gavn af samme grund, og de andre havde travlt.

Nu vil jeg bare slappe af og snart sove. Og så håber jeg, at ryggen i det mindste har det væsentlig bedre i morgen, for der er grænser for, hvor sjovt det er at “kravle” rundt. Fotos er øverst taget på vej til stalden fra Enghavevej, og nederst er det Carolus (Pistachio- All For Love).

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Tak for i dag, og det Kongelige portræt

Så blev det Jockey Club Cup dag. Det er altid en af mine favoritløbsdage. Det er de store drenges løb, om jeg så må sige, omend der også er hopper med, dennegang 2 ud af et felt på 9. I år havde vi en hest med, og ikke hvilken som helst hest – nemlig Kicker. Han gjorde det som altid utroligt fint, men endte desværre lige udenfor pengene. Det er kun 2. gang i hele hans karriere, og det var hårdt selskab. Så alt i alt meget fin indsats af ham.

Også to af vores andre heste var til start i dag. Den første gjorde det mere end fint, og vandt faktisk, men blev senere diskvalificeret fordi jockeyen vejede ind med for lidt vægt (500 g). Dette skyldtes en rigtig dum misforståelse vedrørende udstyr, men faktum er, at det var en sejr “lige ud med badevandet”. Rigtig ærgerligt.

Stinger var den sidste, der skulle ud og det var hans første start i år, så set i det lys var hans 3. plads godkendt. Der var ingen grimme uheld på dagen, men i sidste løb var der en hest, der blev bortvist efter den havde smidt sig bagover 2 gange ved startboksen. Der skete heldigvis ikke noget med jockeyen.

Jeg overlevede dagen til trods for, at jeg havde ondt i ryggen og stadig har. Det kunne heldigvis være værre, men det er vedholdende, og det er kun på smertestillende og muskelafslappende, at det går. Til gengæld har jeg nu ondt i halsen, men det kan (banke under bordet) være væk i morgen og bare være fordi, jeg har haft en for lang dag. Suk, det er ikke let. Nå, men det er jo ikke noget vildt set i mange sammenhænge.

Efter næstsidste løb kørte jeg i stalden og vi sad og fik et glas og sludrede. Det er altid så hyggeligt. Kickermusen kom på folden lidt og jeg nussede ham lidt. De sidste til at gå var Susie og jeg, for vi ventede på hendes kæreste, der skulle hente hende, og så kunne jeg køre hjem. Nu har jeg så fået lidt mad og siddet her og nørklet lidt. I morgen står den på fotos og løb fra Göteborg. Ikke det værste. Kan I have en rigtig god weekend.

Så kan jeg lære det

Jeg har været flittig i dag og fået en masse fra hånden. Det er dejligt nok og alt gik fint, lige til jeg fandt på, at løfte på en kasse, der skulle have været i kælderen. Nu nåede den kun til gangen, for det kunne min ryg altså ikke lide. Jeg burde vide efterhånden, at den ryg altså ér tosset og ikke tåler meget. Problemet var, at jeg ikke synes, det var meget.

Jeg tror faktisk mere, det var fordi jeg bøjede mig og løftede, fremfor at gå ned i knæ. Uha, så let det er at være bagklog. Så nu døjer jeg, og så fik jeg ikke båret ting i kælderen. Til gengæld er jeg lige ved at have samlet min motionscykel! Det er kun måneder forsinket, hvis ikke halve år, men ingen kan sige, jeg giver op.

Nu håber jeg bare, jeg kan komme ud af sengen i morgen, hvor jeg skal lidt ud og have lavet lidt småting. Ryg eller ej, så synes jeg, det er ualmindelig svært, at komme op for tiden og mørket og det triste vejr påvirker mig mere end vanligt. Men jeg tænker, at være syg på Guderne skal vide hvilken uge nu, ikke hjælper. Nej jeg er stadig ikke i orden! Suk!

Krykker af alle slags nødvendige

Forleden kørte jeg et lille smut i Waterfront, Hellerup, for der ligger et dejligt butikscenter, hvor der blandt andet er en Søstrene Greene, og jeg kunne få nogen læsebriller. Nødvendigheden af disse blev understreget ved, at jeg kom hjem med et par, der var rigtige, og et par der var minus istedet for plus!!! Nogen der står og skal bruge et par MINUS 2,50?

Derudover går det ikke ret godt. Jeg har en ryg, der er gået helt i coma, for nu at sige det mildt. Jeg kan jo også lade være, at smide folk til hest, når jeg ved, min ryg ikke kan tåle. Det værste er, at den gør ondt på en helt anden måde, end den plejer og det er ikke godt! Så lige p.t. lever jeg af smertestillende og er ikke til pænt brug! Om jeg kommer den planlagte tur i stalden i morgen får vi se, men er det lige tosset, er det helt udelukket, for gå kan jeg næsten ikke. Vejret indbyder heldigvis heller ikke til det vilde, så den opfordring griber jeg gladeligt i dag.

Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -“5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.